Hvordan kan vi stoppe telefonterror?

Hvordan kan vi stoppe en person, som hele tiden ringer til os?

Vi ved, hvem han er, da vi har vis nr.

SVAR.

   Hvis det begynder at være chikane, kan I anmode politiet om hjælp. Politiet har nemlig mulighed for at give personen et påbud om ikke at ringe til jer, og hvis vedkommende alligevel gør det, så kan han eller hun straffes.

   I kan eventuelt skrive ned, hvornår I har fået opkald fra det pågældende nummer, lige som I kan sende personen et anbefalet brev, som I - af bevismæssige grunde - beholder en kopi af, og hvor I helt klart frabeder jer flere telefonopkald.

   Fortsætter telefonterroren alligevel, er der grundlag for at bede politiet om hjælp.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund