Retsvirkningsloven
Retsvirkningsloven er fra 1. januar 2018 afløst af
ægtefælleloven.
Lovændringer
Kapitel 1: Almindelige bestemmelser, §§ 1-14
Kapitel 2: Om formuen, §§ 15-24
Kapitel 3: Om gældsansvaret, §§ 25-27
Kapitel 4: Om ægtepagter og andre retshandler mellem ægtefæller,
§§ 28-37
Kapitel 5: Om bosondring, §§ 38-44
Kapitel 6: Om indtegning af ægtepagter, §§ 45-51
Kapitel 7: Forskellige bestemmelser, §§ 52-53 a
Kapitel 8: Overgangsbestemmelser, §§ 54-58
Ikrafttrædelsesbestemmelser for ændringslove
Lovændringer
Lov nr. 56 af 18.03.1925.
Lovbekg. nr. 37 af 05.01.1995 om ægteskabets retsvirkninger som ændret ved § 9
i lov nr. 389 af 14.06.1995,
(Ændringer som følge af værgemålsloven) Ændring af RVL § 35, 2. pkt. og ophævelse
af § 52 fra d. 01.01.1997
§ 4 i lov nr.
385 af 22. maj 1996, (Ændring som følge af lov om skifte af dødsboer) Ændring
af RVL § 23 fra d. 01.01.1997
§ 2 i
lov nr. 446 af 09.06.2004 (Regelforenkling på det familieretlige område
m.v.). I kraft d. 01.10.2004 (Ophævelse af § 38, 4 og ny § 52 a) og 01.04.2005 (Ophævelse
af § 8, stk. 2)
§ 28 i lov nr. 542
af 24.06.2005 (Lov om regional statsforvaltning) fra d. 01.01.2007.
(Overalt i loven ændres »statsamtet« til: »statsforvaltningen«, »Statsamtets« til:
»Statsforvaltningens«, »statsamtets« til: »statsforvaltningens« og »statsamternes«
til: »statsforvaltningernes«.)
§ 1 i lov nr. 483 af
07.06.2006 (Pensionsrettigheders behandling ved død samt separation og skilsmisse)
fra d. 01.01.2007, RVL § 16 h, stk. 2 dog fra d. 01.07.2006.
§ 28 i lov nr. 523
af 06.06.2007 (Ændringer som følge af en ny lov om forældelse af fordringer,
ophævelse af købelovens reklamationsfrister ved visse køb m.v.) fra d. 01.01.2008.
§ 2 i lov nr. 349
af 06.05.2009 (Terminaladgang til økonomiske oplysninger, klagefrist m.v.)
fra d. 01.10.2009, dog træder ændringen af § 52 a,
stk. 4, i kraft på et tidspunkt, der fastsættes af Justitsministeren. Er ved bekg. nr. 880 af 05.07.2010 fastsat til d. 01.08.2010.
§ 83 i lov
nr. 594 af 14.06.2011 (Lov om ægtefælleskifte m.v.) fra d. 01.03.2011.
§ 2 i
lov nr. 532 af 12.06.2012 (Ægteskab mellem to personer af samme køn) fra d.
15.06.2012.
Nu lovbekg.
nr. 1053 af 12.11.2012, som ændret ved
§ 19 i
lov nr. 647 af 12.06.2013 (Ændret organisering af statsforvaltningerne,
regelforenklinger og omkostningsdækkende egenbetaling på det familieretlige område
m.v.) fra d. 01.07.2013.
§ 10 i
lov nr. 552 af 02.06.2014 (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening,
for så vidt angår ansøgning om byggetilladelse, ansøgning om forældremyndighed,
barnets bopæl, samvær m.v., anmodning om separation og skilsmisse, ansøgning om
børne- og ægtefællebidrag, ansøgning om lån til beboerindskud, ansøgning om parkeringslicens
og anmodning om attestationer efter lov om Det Centrale Personregister m.v.) fra
d. 01.12.2014.
Nu lovbekg. nr.
1135 af 20.10.2014, som ændret ved
§ 6 i
lov nr. 1741 af 22.12.2015 (Ankestyrelsen som familieretlig klagemyndighed
m.v.) fra d. 01.01.2016
Nu lovbekg. nr.
1814 af 23.12.2015.
Retsvirkningsloven er fra 1. januar 2018 afløst af
ægtefælleloven.
Kapitel 1: Almindelige bestemmelser
§ 1. Mand og hustru skal være hinanden til støtte og
i fællesskab varetage familiens tarv.
§ 2. Det påhviler mand og hustru gennem pengeydelse, gennem
virksomhed i hjemmet eller på anden måde, at bidrage, hver efter sin evne, til at
skaffe familien det underhold, som efter ægtefællernes livsvilkår må anses for passende.
Til underholdet henregnes, hvad der udkræves til husholdningen og børnenes opdragelse
såvel som til fyldestgørelse af hver ægtefælles særlige behov.
§ 3. Kan udgifterne til en ægtefælles særlige behov og
udgifterne ved de hverv, som han efter skik og brug og ægtefællernes forhold har
at varetage for familiens underhold, ikke dækkes af det bidrag, han selv skal yde
ifølge § 2, er den anden ægtefælle pligtig at overlade ham de
fornødne pengemidler i passende beløb ad gangen. Dette gælder dog ikke, hvis en
anden ordning er påkrævet, fordi ægtefællen har vist sig uskikket til at forvalte
penge, eller fordi andre særlige grunde foreligger.
§ 4. Hvad der i henhold til §§ 2 og
3 overlades en ægtefælle til fyldestgørelse af hans særlige behov,
betragtes, som om han selv havde indført det i fællesboet.
§ 5. Forsømmer en ægtefælle at opfylde sin underholdspligt
efter § 2, bliver der på begæring at pålægge ham at yde den anden
ægtefælle et pengebidrag i det omfang, hvori det efter omstændighederne må anses
for rimeligt.
§ 6.
Lever ægtefællerne på grund af uoverensstemmelse ikke sammen, finder reglerne i
§ 2 tilsvarende anvendelse. Det tilskud, som den ene ægtefælle
herefter skal yde til den anden ægtefælles og de hos denne værende børns underhold,
bliver på begæring at fastsætte til et pengebidrag. En ægtefælle, som væsentlig
bærer skylden for samlivets ophævelse, har dog ikke krav på bidrag til sit eget
underhold, medmindre ganske særlige grunde taler derfor.
§ 7. I de i § 6 omhandlede tilfælde
kan statsforvaltningen i det omfang, hvori det efter ægtefællernes livsvilkår og
de øvrige omstændigheder må anses for passende, på begæring pålægge den ene ægtefælle
at overlade den anden ægtefælle brugen af løsøre, som ved samlivets ophør hørte
til det fælles bohave eller til den anden ægtefælles arbejdsredskaber.
Stk. 2. Brugsretten over løsøre, der herefter
er udleveret en af ægtefællerne til benyttelse, kan ikke anfægtes ved aftale mellem
tredjemand og den anden ægtefælle.
Stk. 3. Den brugsberettigede ægtefælle kan kræve
sig indsat i besiddelsen ved en umiddelbar fogedforretning i overensstemmelse med
lov om rettens pleje af 11. april 1916 § 609. 1)
§ 8. Spørgsmål om underholdsbidrag efter §§
5 og 6 afgøres af statsforvaltningen. Denne kan til enhver
tid på begæring af en af ægtefællerne ændre sin bestemmelse, når forholdene væsentlig
har forandret sig.
§ 8, stk. 2 er ophævet fra d. 01.04.2005 ved § 2.1 i
lov nr. 446 af 09.06.2004: Ordlyd: Stk. 2. Underholdsbidrag efter
§§ 5 og 6 kan kun, når særlige grunde taler derfor, pålægges for en tid,
der ligger mere end 1 år forud for begæringen.
§ 9. Ved afgørelser i henhold til §§ 5,
6 og 7 kan en mellem ægtefællerne truffen
aftale fraviges, hvis den skønnes åbenbart ubillig, eller hvis forholdene væsentlig
har forandret sig.
§ 9 a. Statsforvaltningen og Ankestyrelsen
kan til brug for behandlingen af sager om fastsættelse og ændring af et bidrag efter
denne lov anmode en part om oplysninger om vedkommendes egne forhold. Hvis parten
undlader at give statsforvaltningen eller Ankestyrelsen de oplysninger, der er nævnt
i 1. pkt., kan der træffes afgørelse på det foreliggende grundlag.
§ 9 a er indsat ved § 2.1 i
lov nr. 349 af 06.05.2009 fra d. 01.10.2009.
§ 9 a er ændret ved § 6.1 i
lov nr. 1741 af 22.12.2015 fra d. 01.01.2016.
To steder i § 9 a ændres »social-
og indenrigsministeren« til: »Ankestyrelsen«.
§ 10. Ægtefællerne er pligtige at give hinanden de oplysninger
om deres økonomiske forhold, som kræves til bedømmelse af deres underholdspligt.
§ 11.
Under samlivet er hver af ægtefællerne i forhold til tredjemand berettiget til på
begges ansvar at indgå sådanne retshandler til fyldestgørelse af den daglige husholdnings
eller børnenes fornødenheder, som sædvanlig foretages i dette øjemed. Samme ret
har hustruen med hensyn til sædvanlige retshandler til fyldestgørelse af sit særlige
behov. De her nævnte retshandler anses for indgåede på begge ægtefællers ansvar,
hvis ikke andet fremgår af omstændighederne.
Stk. 2. En ægtefælle kan uanset mindreårighed
selv indgå sådanne retshandler, som omtales i nærværende paragrafs første stykke.
Stk. 3. Hvis den, med hvem retshandelen blev
indgået, indså eller burde indse, at det, som retshandelen gik ud på, lå udenfor
det efter forholdene rimelige, bliver den anden ægtefælle ikke forpligtet. Hvis
under samme forhold retshandelen er indgået af en mindreårig, bliver denne ej heller
selv forpligtet.
§ 12. Misbruger en ægtefælle den ret, som tilkommer ham
efter § 11, kan statsforvaltningen på den anden ægtefælles begæring
fratage ham retten. Er det en mindreårig ægtefælle, der gør sig skyldig i sådant
misbrug, kan retten fratages ham også på begæring af værgen.
Stk. 2. Retten skal atter tilbagegives ægtefællen,
når forholdene har forandret sig, eller når den anden ægtefælle og, hvor retten
er frataget en mindreårig, tillige værgen begærer det.
Stk. 3. Statsforvaltningens afgørelse kan ikke
gøres gældende mod godtroende tredjemand, medmindre den tinglyses i personbogen
i overensstemmelse med reglerne i kap. 6.
§ 13.
Er en ægtefælle, medens samlivet består, ved fraværelse eller sygdom forhindret
i at varetage sine anliggender, kan den anden ægtefælle, for så vidt ingen anden
har bemyndigelse hertil, foretage, hvad der ikke uden ulempe kan opsættes, derunder
oppebære indtægter og, hvor det for familiens underhold er uomgængeligt nødvendigt,
foretage afhændelser eller pantsættelser. Fast ejendom kan dog i intet tilfælde
afhændes eller pantsættes uden statsforvaltningens samtykke.
§ 14. Er løsøre, som er undergivet den ene ægtefælles
rådighed, med dennes samtykke inddraget til benyttelse under en erhvervsvirksomhed,
som drives af den anden ægtefælle, bliver retshandler, denne foretager vedrørende
sådant løsøre, bindende for den førstnævnte ægtefælle, medmindre tredjemand indså
eller burde indse, at den anden ægtefælle var uberettiget til at indgå retshandelen.
§ 15. Alt, hvad ægtefællerne ejer ved ægteskabets indgåelse
eller senere erhverver, indgår i almindeligt formuefællesskab mellem dem, for så
vidt det ikke er gjort til særeje, jf. § 28.
Stk. 2. På rettigheder, som er uoverdragelige
eller i øvrigt af personlig art, får reglerne om formuefællesskab dog kun anvendelse
i den udstrækning, hvori det er foreneligt med de for disse rettigheder særlig gældende
regler.
§ 16. Hver
ægtefælle har i levende live rådigheden over alt, hvad han har indført i fællesboet,
dog med de indskrænkninger, der følger af reglerne i §§ 17-20.
Stk. 2. Ved ægteskabets ophør såvel som i tilfælde
af bosondring eller separation udtager hver ægtefælle eller dens arvinger halvdelen
af det beholdne fællesbo, medmindre undtagelse har særlig lovhjemmel.
§ 16 a. Ved skifte
efter en ægtefælles død udtager den længstlevende ægtefælle egne pensionsrettigheder
og lignende rettigheder forlods af fællesboet.
Stk. 2. Den længstlevende ægtefælle udtager
endvidere forlods beløb fra kapitalpensionsrettigheder eller fra lignende rettigheder
samt supplerende engangsydelser, der allerede er udbetalt, i det omfang beløbene
ikke må anses for at være forbrugt. Tilsvarende gælder indtægter af og surrogater
for beløbene. Adgangen til forlodsudtagelse gælder ikke beløb, der ved udbetalingen
har mistet deres karakter af pensionsopsparing.
§ 16 a er indsat fra d. 01.01.2007 ved § 1.1. i
lov nr. 483 af 07.06.2006
§ 16 b. Ved skifte i
anledning af separation, skilsmisse eller bosondring udtager ægtefællerne egne rimelige
pensionsrettigheder forlods af fællesboet.
Stk. 2. Ægtefællerne udtager endvidere forlods
beløb fra rimelige kapitalpensionsrettigheder eller supplerende engangsydelser,
der allerede er udbetalt, i det omfang beløbene ikke må anses for at være forbrugt.
Tilsvarende gælder indtægter af og surrogater for beløbene. Adgangen til forlodsudtagelse
gælder ikke beløb, der ved udbetalingen har mistet deres karakter af pensionsopsparing.
Stk. 3. Værdien af øvrige pensionsrettigheder
indgår i delingen af fællesboet.
§ 16 b er indsat fra d. 01.01.2007 ved § 1.1. i
lov nr. 483 af 07.06.2006
§ 16 c. Har ægteskabet
været af kortere varighed, udtager ægtefællerne alle pensionsrettigheder forlods
af fællesboet.
Stk. 2. Ægtefællerne udtager endvidere forlods
beløb fra kapitalpensionsrettigheder eller supplerende engangsydelser, der allerede
er udbetalt, i det omfang beløbene ikke må anses for at være forbrugt. Tilsvarende
gælder indtægter af og surrogater for beløbene. Adgangen til forlodsudtagelse gælder
ikke beløb, der ved udbetalingen har mistet deres karakter af pensionsopsparing.
§ 16 c er indsat fra d. 01.01.2007 ved § 1.1. i
lov nr. 483 af 07.06.2006
§ 16 d. Skifteretten
kan ved skifte af fællesboet i anledning af separation, skilsmisse eller bosondring
bestemme, at en ægtefælle skal betale et beløb til den anden ægtefælle, hvis
1) sidstnævnte ægtefælle under ægteskabet har foretaget en mindre pensionsopsparing,
end hvad der svarer til en rimelig pensionsordning for den pågældende, og
2) dette skyldes, at denne ægtefælle af hensyn til familien eller den anden ægtefælle
helt eller delvis har været uden for arbejdsmarkedet, haft orlov eller arbejdet
på nedsat tid.
Stk. 2. Beløbet kan højst udgøre halvdelen
af forskellen mellem værdien af den pensionsopsparing, hver af ægtefællerne har
foretaget under ægteskabet af midler fra fællesejet.
§ 16 d er indsat fra d. 01.01.2007 ved § 1.1. i
lov nr. 483 af 07.06.2006
§ 16 e. Skifteretten
kan ved skifte af fællesboet i anledning af separation, skilsmisse eller bosondring
bestemme, at en ægtefælle skal betale et beløb til den anden ægtefælle for at sikre,
at denne ikke stilles urimeligt i pensionsmæssig henseende, hvis
1) ægteskabet har været af længere varighed og
2) der er stor forskel i værdierne af ægtefællernes pensionsrettigheder.
Stk. 2. Ved afgørelsen skal der tages hensyn
til ægteskabets varighed, ægtefællernes formueforhold og omstændighederne i øvrigt.
§ 16 e er indsat fra d. 01.01.2007 ved § 1.1. i
lov nr. 483 af 07.06.2006
§ 16 f. Beløb,
som en ægtefælle i medfør af §§ 16 d og
16 e skal betale til den anden ægtefælle, betales kontant.
Stk. 2. Kan en ægtefælle ikke betale beløbet
kontant uden at sælge fast ejendom eller løsøre, der er nødvendigt for at opretholde
den pågældendes erhverv, eller uden at blive afskåret fra at bevare eller erhverve
en passende bolig, kan skifteretten, hvis forholdene taler for det, bestemme,
1) at beløbet skal afdrages over en kort årrække mod passende sikkerhedsstillelse
og forrentning, eller, hvis dette ikke er muligt,
2) at ægtefællen i stedet skal give den anden ægtefælle en andel af sin kapital-
eller ratepension, eller, hvis dette ikke er muligt,
3) at beløbet skal afdrages over en kort årrække, når en pension med løbende livsbetingede
ydelser kommer til udbetaling.
Stk. 3. Skal en ægtefælle give den anden ægtefælle
en andel af sin kapital- eller ratepension, gives andelen først af ægtefællens kapitalpension.
Andelen gives ved en deling af pensionsrettigheden.
Stk. 4. Beløb, der skal afdrages efter stk.
2, nr. 3, registreres og udbetales af pensionsinstituttet. Beløbet reguleres med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, indtil pensionen
kommer til udbetaling.
Stk. 5. Stk. 2 og 3 kan fraviges ved aftale
mellem ægtefællerne og pensionsinstituttet.
Stk. 6. Aftaler ægtefæller ved skifte af fællesboet,
at en af dem skal give den anden ægtefælle en andel af sin pensionsrettighed, kan
pensionsinstituttet kræve, at ægtefællerne erklærer, at betingelserne for at yde
kompensation efter §§ 16 d og 16 e
og for valg af delingsmetode efter § 16 f, stk. 2 og 3,
er opfyldt.
Stk. 7. Pensionsinstituttet kan kræve, at
administrationsomkostningerne ved, at en ægtefælle skal give den anden ægtefælle
en andel af en pensionsrettighed, samt ved at registrere, opgøre og udbetale beløb
efter stk. 4, afholdes af ægtefællerne.
§ 16 f er indsat fra d. 01.01.2007 ved § 1.1. i
lov nr. 483 af 07.06.2006
§ 16 g. I det omfang
pensionsrettigheder ikke kan udtages forlods af fællesboet efter §
16 b, skal ægtefæller udtage egne pensionsrettigheder, medmindre rettighederne
kan ophæves.
Stk. 2. § 16 f,
stk. 2-7, finder tilsvarende anvendelse på pensionsrettigheder efter stk. 1.
§ 16 g er indsat fra d. 01.01.2007 ved § 1.1. i
lov nr. 483 af 07.06.2006
§ 16 h. Ægtefæller
kan ved ægtepagt aftale, at en pensionsrettighed skal være særeje, jf.
§ 28. En sådan aftale kan også omfatte fremtidige indbetalinger på pensionsrettigheden.
Stk. 2. Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale,
at værdien af en kapital- eller ratepensionsordning skal indgå i delingen af fællesboet
ved skifte i anledning af separation, skilsmisse eller bosondring.
Stk. 3. § 16 g, stk.
1, og § 16 f, stk. 2-7, finder tilsvarende anvendelse
§ 16 h er indsat fra d. 01.01.2007 ved § 1.1. i
lov nr. 483 af 07.06.2006. Ægtepagter efter § 16 h, stk. 2, kan tinglyses
fra og med den 1. juli 2006, jfr. § 5.2. i
lov nr. 483 af 07.06.2006
§ 17. En ægtefælle er pligtig at udøve sin rådighed over
fælleseje således, at det ikke utilbørlig udsættes for at forringes til skade for
den anden ægtefælle.
§ 18.
En ægtefælle må ikke uden den anden ægtefælles samtykke afhænde eller pantsætte
fast ejendom, der er fælleseje, såfremt ejendommen tjener til familiens bolig, eller
hvis ægtefællernes eller den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed er knyttet til
den. Sådan ejendom må heller ikke uden samtykke af den anden ægtefælle bortlejes
eller bortforpagtes, såfremt dette vil medføre, at den ikke længere kan tjene til
fælles bolig eller som grundlag for erhvervsvirksomheden. Er den anden ægtefælle
umyndig, meddeler værgen samtykket.
Stk. 2. Har en ægtefælle indgået en sådan retshandel
uden fornødent samtykke, kan den anden ægtefælle få den omstødt ved dom, hvis erhververen
eller panthaveren indså eller burde indse, at ægtefællen var uberettiget til at
foretage retshandelen. Sag må dog anlægges inden 3 måneder, efter at ægtefællen
har fået kundskab om retshandelen, og senest inden 1 år efter dens tinglæsning.
§ 19.
En ægtefælle må ikke uden den anden ægtefælles samtykke afhænde eller pantsætte
løsøre, der er fælleseje, for så vidt det hører til indboet i det fælles hjem eller
til den anden ægtefælles fornødne arbejdsredskaber, eller det tjener til børnenes
personlige brug. Selv om ægtefællen er umyndig, kan han afgive samtykke, såfremt
han dog ikke er sindssyg eller åndssvag; er dette tilfældet, eller kan ægtefællens
udtalelse ikke indhentes uden væsentlig vanskelighed eller forhaling, er samtykke
unødvendigt.
Stk. 2. Har en ægtefælle indgået en sådan retshandel
uden fornødent samtykke, kan den anden ægtefælle få den omstødt ved dom, medmindre
erhververen eller panthaveren var i god tro. Sag må dog anlægges inden 3 måneder,
efter at ægtefællen har fået kundskab om retshandelen, og senest inden 1 år efter
genstandens overlevering eller ved underpantsætning efter retshandelens tinglæsning.
§ 20.
Nægter den anden ægtefælle eller værgen at give samtykke i de tilfælde, som nævnes
i §§ 18 og 19, kan statsforvaltningen på
begæring tillade retshandelen, hvis der ikke findes at være skellig grund til nægtelsen.
§ 21. (Ophævet).
§ 22. En ægtefælle kan forlange, at den anden ægtefælle
deltager i oprettelsen af en fortegnelse over, hvilke dele af fællesboet enhver
af dem råder over, og hvad der måtte høre til enhvers særeje. Retten afgør efter
samtlige foreliggende omstændigheder, hvilken beviskraft der i givet fald bør tillægges
fortegnelsen.
§ 23.
Såfremt en ægtefælle ved vanrøgt af sine økonomiske anliggender, ved misbrug af
sin rådighed over fælleseje eller på anden uforsvarlig måde i væsentlig grad har
formindsket den del af fællesboet, hvorover den pågældende råder, kan den anden
ægtefælle forlange vederlag herfor af det beholdne fællesbo eller, hvis dette ikke
er tilstrækkeligt, af den førstnævnte ægtefælles særeje for halvdelen af det manglende
beløb. Den anden ægtefælles arvinger har ret til sådant vederlag af det beholdne
fælleseje eller, hvis dette ikke er tilstrækkeligt, af den førstnævnte ægtefælles
fuldstændige særeje for halvdelen af det manglende beløb.
Stk. 2. En ægtefælle har ligeledes ret til sådant vederlag, såfremt den
anden ægtefælle har anvendt midler af fællesboet til erhvervelse eller forbedring
af sit særeje eller af sådanne rettigheder som nævnt i § 15, stk. 2.
En ægtefælles arvinger har ret til sådant vederlag, hvis den anden ægtefælle har
anvendt midler af sit fælleseje eller af sit skilsmissesæreje til erhvervelse eller
forbedring af sit fuldstændige særeje.
Stk. 3. Har en ægtefælle anvendt midler af sit særeje
til bedste for sin bodel, har ægtefællen ret til vederlag herfor af bodelen. En
ægtefælles arvinger har ret til sådant vederlag, hvis ægtefællen har anvendt midler
af sit fuldstændige særeje til forbedring af sin bodel eller af sit skilsmissesæreje.
Stk. 4. Stk. 2 finder ikke anvendelse på pensionsrettigheder
efter §§ 16 a-16 c.
§ 23, stk. 4 er indsat fra d. 01.01.2007 ved § 1.2. i
lov nr. 483 af 07.06.2006
§ 24.
De i
§ 23 nævnte vederlagsfordringer kan først gøres gældende,
når fællesboet skiftes. Opnås der ikke under skiftet fuld dækning for fordringen,
kan der ikke senere gøres krav gældende for det manglende.
§ 25.
Enhver af ægtefællerne hæfter med den del af fællesboet, hvorover han råder, og
med sit særeje for de ham påhvilende forpligtelser, hvad enten de er opstået før
eller under ægteskabet.
§ 26. (Ophævet).
§ 26 er ophævet ved § 28.1 i
lov nr. 523 af 06.06.2007 for krav der stiftes fra og med fra d. 01.01.2008.
Hidtidig formulering: § 26. Krav på hustruen
af den i § 11 nævnte art forældes i løbet af 1 år, når
tillige manden hæfter for gælden. Reglerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 §
1, sidste pkt., samt §§ 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse ved denne forældelse.
§ 27. (Ophævet).
§ 27 er ophævet ved § 28.1 i
lov nr. 523 af 06.06.2007 for krav der stiftes fra og med fra d. 01.01.2008.
Hidtidig formulering: § 27. Bestemmelserne
i § 26 finder ikke anvendelse, hvis hustruen har påtaget sig et videregående ansvar.
Kapitel 4 : Om ægtepagter og andre retshandler mellem
ægtefæller
§ 28. Ved ægtepagt kan ægtefæller
aftale:
1) at hver ægtefælle ved bodeling efter separation eller skilsmisse beholder, hvad
denne ejer, men at der er formuefællesskab ved dødsboskifte (skilsmissesæreje),
og
2) i forbindelse med en aftale om skilsmissesæreje, at ejendelene ved dødsboskifte
skal forbeholdes en ægtefælle eller dennes arvinger (fuldstændigt særeje).
Stk. 2. En aftale efter stk. 1 kan angå en del
af ægtefællernes ejendele, kan tidsbegrænses og kan træffes alene med henblik på
en af ægtefællernes død.
Stk.
3. En aftale efter stk. 1 omfatter, hvad der træder i stedet for de ejendele,
aftalen vedrører, og indtægter af disse ejendele, medmindre andet er bestemt i aftalen.
§ 28 a. En
gavegiver eller arvelader kan vedrørende gave eller arv, herunder tvangsarv, træffe
tilsvarende bestemmelse som efter § 28. Bestemmelsen vedrørende
arv skal træffes i et testamente.
se § 17 i lov nr. 396
af 13.06.1990
§ 28 b. En ægtepagt kan ændres ved en senere ægtepagt.
Stk. 2. Der kan ikke ved ægtepagt træffes
nogen bestemmelse, der strider mod gavegivers eller arveladers bestemmelse om særeje.
§ 29. Ægtefæller kan med de begrænsninger, som loven medfører,
indgå retshandler med hinanden om ejendele, som nogen af dem råder over, og pådrage
sig forpligtelser overfor hinanden.
§ 30.
Gaver mellem forlovede, som skal tilfalde modtageren ved ægteskabets indgåelse,
og gaver mellem ægtefæller må for at være gyldige ske ved ægtepagt. Dette gælder
dog ikke sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i misforhold til giverens kår, ej
heller gaver, som består i livsforsikring, overlevelsesrente eller lignende forsørgelse,
som sikres den anden ægtefælle.
Stk. 2. Det kan ikke gennem ægtepagt eller på
anden måde gyldigt vedtages, at det, som den ene ægtefælle fremtidig erhverver,
uden vederlag skal tilfalde den anden.
§ 31.
En ægtefælle, hvis indtægter i løbet af et kalenderår har givet overskud, kan inden
udløbet af det følgende år uden oprettelse af ægtepagt vederlagsfrit overdrage den
anden ægtefælle indtil halvdelen af overskuddet. Overdragelsen har dog kun gyldighed
mod overdragerens kreditorer, for så vidt han i et af ham underskrevet dokument
har angivet overskuddets størrelse, og han derhos har beholdt utvivlsomt tilstrækkelige
midler tilbage til at dække sine forpligtelser.
§ 32.
Har ægtefællerne uden ægtepagt truffet aftale om overdragelse af ejendele fra den
ene af dem til den anden, kan aftalen alene gøres gældende overfor overdragerens
kreditorer, såfremt det godtgøres, at der til dens gyldighed ikke krævedes ægtepagt.
§ 33.
Har den ene ægtefælle givet den anden ægtefælle en gave, kan den, som da havde fordring
på overdrageren, hvis fuld dækning hos denne må anses uopnåelig, holde sig til den
anden ægtefælle for værdien af det overførte, medmindre det bevises, at overdrageren
beholdt utvivlsomt tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser. Er der
ydet delvis vederlag, fradrages dette i værdien. Den anden ægtefælle er dog fri
for ansvar, når han beviser, at de overførte genstande er gået tabt uden hans skyld.
Stk. 2. Nærværende paragraf kommer ikke til
anvendelse med hensyn til de i § 30, stk. 1, 2. pkt., nævnte
gaver.
§ 34. (Ophævet).
§ 35.
Ægtepagt skal oprettes skriftligt under parternes hånd; også en umyndig part skal
underskrive. Samtykke fra værgen gives ved underskrift på ægtepagten.
§ 36. (Ophævet).
§ 37. Ægtepagt må for at blive gyldig tinglyses i personbogen,
jf. kapitel 6.
§ 38. En ægtefælle kan forlange
bosondring:
1) når den anden ægtefælle ved vanrøgt af sine økonomiske anliggender, ved misbrug
af sin rådighed over fælleseje eller ved anden uforsvarlig adfærd i væsentlig grad
har formindsket den del af fællesboet, hvorover han råder, eller har fremkaldt fare
for sådan formindskelse,
2) når den anden ægtefælles bo er kommet under konkursbehandling,
3) når den anden ægtefælle ulovligt ophæver samlivet, og begæring om bosondring
indgives inden 1 år efter samlivets ophævelse,
§ 38, stk.. 4 er ophævet fra d. 01.10.2004 ved § 2.2 i
lov nr. 446 af 09.06.2004: Ordlyd: 4) når
den anden ægtefælle ved indgåelsen af ægteskabet uden hans vidende havde et arveberettiget
barn uden for ægteskab eller senere har fået et sådant barn. Kravet må i dette tilfælde
fremsættes inden 6 måneder efter, at han er blevet vidende om forholdet, og kan
ikke fremsættes, hvis barnet er afgået ved døden, medmindre det har efterladt sig
livsarvinger.
Bosondring efter § 38, nr. 4 kan meddeles på baggrund af en begæring indgivet
til skifteretten før den 1. oktober 2004, jfr. § 9.3 i
lov nr. 446 af 09.06.2004
§ 39. Begæring om bosondring indleveres skriftlig til
skifteretten på det sted, hvor den anden ægtefælle bor eller i mangel af bopæl opholder
sig; har han ikke bekendt bopæl eller opholdssted her i landet, sker henvendelsen
til skifteretten på det sted, hvor andrageren bor eller opholder sig. Har ingen
af ægtefællerne bopæl eller ophold her i landet, kan justitsministeren i særlige
tilfælde bestemme, at begæring kan indleveres til en herværende skifteret.
Stk. 2. Skriftlige beviser for de omstændigheder,
ved hvilke bosondringen skal begrundes, bør så vidt muligt ledsage andragendet.
Skønnes yderligere oplysninger fornødne, kan skifteretten gøre vedkommende opmærksom
derpå og opfordre ham til at tilvejebringe dem.
Stk. 3. Der skal så vidt muligt gives den anden
ægtefælle lejlighed til at erklære sig, i hvilket øjemed skifteretten kan indkalde
ham til at møde for sig. Nægter den anden ægtefælle at udtale sig, eller udebliver
han uden gyldigt forfald, kan han behandles som den, der ikke drister sig til at
modsige andragerens opgivender. Har den anden ægtefælle ikke bekendt bopæl eller
opholdssted her i landet, kan skifteretten, dersom den finder anledning dertil,
foranledige, at der beskikkes en værge til at afgive erklæring, forinden afgørelse
træffes.
§ 40. Skifteretten afgør på grundlag af de foreliggende
erklæringer og beviser, om den fremsatte begæring om bosondring skal tages til følge
eller ikke. Kendelsen bliver at afsige snarest muligt og som regel inden 14 dage
fra indleveringsdagen.
Stk. 2. Skifterettens afgørelse kan
kæres efter reglerne i
retsplejelovens kapitel 37.
Stk. 3. Når bosondring er besluttet, bliver
udførelsen af denne beslutning ikke opholdt ved, at kendelsen påkæres, dog kan ingen
af ægtefællerne forlange at modtage udlæg for sin lod i den del af fællesboet, hvorover
den anden råder, forinden endelig afgørelse er truffet.
§ 40, stk. 2 er ændret ved § 83.1 i
lov nr. 594 af 14.06.2011 fra d. 01.03.2011. Hidtidig formulering: Stk. 2. Skifterettens beslutning kan indbringes for landsretten
ved kære, efter de i lov om rettens pleje af 11. april 1916, kap. 58, fastsatte
regler.
§ 41. (Ophævet).
§ 41 er ophævet ved § 83.2 i
lov nr. 594 af 14.06.2011 fra d. 01.03.2011. Hidtidig
formulering:
§ 41. Når begæring
om bosondring er taget til følge, deles fællesboet mellem ægtefællerne overensstemmende
med reglerne i skiftelovens kap. 6.
§ 42. Hvad der udlægges en ægtefælle på skifte
efter en bosondring eller tilfalder denne efter formuefællesskabets ophør, jf.
§ 51 i lov om ægtefælleskifte
m.v., bliver dennes fuldstændige særeje.
§ 42 er ændret ved § 83.3 i
lov nr. 594 af 14.06.2011 fra d. 01.03.2011. Hidtidig
formulering:
§ 42. Hvad
der udlægges en ægtefælle på skiftet eller tilfalder ham efter indgivelsen af bosondringsbegæringen,
bliver hans fuldstændige særeje.
§ 43. Den indkomne begæring om bosondring bliver ved skifterettens
foranstaltning at anmelde til tinglysning i personbogen.
§ 44. (Ophævet).
Kapitel 6: Om indtegning af ægtepagter
§§ 45-48. (Ophævet).
§ 49. Enhver af ægtefællerne har ret til at begære ægtepagten
tinglyst i personbogen.
§ 50. (Ophævet).
§ 51. (Ophævet).
Kapitel 7: Forskellige bestemmelser
§ 52. Ansøgning om fastsættelse eller ændring
af bidrag efter denne lov skal indgives til statsforvaltningen ved anvendelse af
den digitale løsning, som statsforvaltningen stiller til rådighed (digital selvbetjening).
Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af statsforvaltningen,
jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis statsforvaltningen
finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes
at kunne anvende digital selvbetjening, skal statsforvaltningen tilbyde, at ansøgningen
kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Statsforvaltningen
bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den
skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Statsforvaltningen
kan helt ekstraordinært ud over i de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise
en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en
samlet økonomisk vurdering er klare fordele for statsforvaltningen ved at modtage
ansøgningen på anden måde end digitalt.
Stk. 4. En digital
ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for statsforvaltningen.
§ 52 er indsat ved § 10.1 i
lov nr. 552 af 02.06.2014 fra d. 01.12.2014.
§ 52 a. Statsforvaltningens afgørelser
efter denne lov kan påklages til Ankestyrelsen. Ved Ankestyrelsens behandling af
klager efter 1. pkt. finder kapitel 9 og §§ 68 og 70 i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område anvendelse.
Stk. 2. Klage over en afgørelse
om bidrag skal indgives, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Ankestyrelsen kan i særlige tilfælde behandle en klage over en afgørelse om bidrag,
selv om klagen er indgivet efter udløb af fristen i 1. pkt.
Stk.3. Social- og integrationsministeren
kan fastsætte regler om klagers behandling og om behandling af sager om ægtefællebidrag,
jf. §§ 5, 6 og 8,
herunder om ansøgningsfrister og begyndelses- og ændringstidspunkter.
Stk. 4. Statsforvaltningen
og Ankestyrelsen kan til brug for behandlingen af sager om
fastsættelse og ændring af bidrag efter denne lov få terminaladgang til nødvendige
økonomiske oplysninger om en part hos told- og skatteforvaltningen, herunder i indkomstregisteret
§ 52 a er indsat fra d. 01.10.2004 ved § 2.3 i
lov nr. 446 af 09.06.2004:
§ 52 a, stk. 2 er indsat ved § 2.2 i
lov nr. 349 af 06.05.2009 fra d. 01.10.2009 og finder
kun anvendelse for afgørelser, som statsforvaltningen træffer efter lovens ikrafttræden
§ 52 a, stk. 4 er indsat ved § 2.3 i
lov nr. 349 af 06.05.2009 fra et tidspunkt, der fastsættes af Justitsministeren.
Er ved bekg. nr. 880 af 05.07.2010 fastsat til d. 01.08.2010
§ 52 a, stk. 2, 1. pkt. er ændret ved § 19.1 i
lov nr. 647 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. I § 52 a, stk. 2,
1. pkt., ændres »inden 1 år efter« til: »inden 4 uger efter«.
§ 52 a, stk. 3 er ændret ved § 19.2 i
lov nr. 647 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. I § 52 a, stk. 3,
ændres »statsforvaltningernes« til: »statsforvaltningens«.
§ 52 a, stk. 4 er ændre ved § 6.1 i
lov nr. 1741 af 22.12.2015 fra d. 01.01.2016.
I § 52 a, stk. 4, ændres »social-
og indenrigsministeren« til: »Ankestyrelsen«.
§ 52 a er ændret ved § 6.2 i
lov nr. 1741 af 22.12.2015 fra d. 01.01.2016. HIdtidig formulering:
Statsforvaltningens
afgørelser efter denne lov kan påklages til social- og integrationsministeren.
§ 52 a, stk. 2, 2. pkt. er ændret ved § 6.3 i
lov nr. 1741 af 22.12.2015 fra d. 01.01.2016.
I § 52 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »Social-
og indenrigsministeren« til: »Ankestyrelsen«.
§ 52 a, stk. 3 er ændret ved § 6.4 i
lov nr. 1741 af 22.12.2015 fra d. 01.01.2016.
I § 52 a, stk. 3, udgår »statsforvaltningens«.
Hidtidig formulering: Social- og integrationsministeren
kan fastsætte regler om klagers behandling og om statsforvaltningens behandling af sager om ægtefællebidrag,
jf. §§ 5, 6 og 8,
herunder om ansøgningsfrister og begyndelses- og ændringstidspunkter.
§ 53. Denne lovs bestemmelser kommer også til anvendelse
på ægtepagter, som indgås uden for landet, når manden har bopæl her, dog at kvindens
myndighed til at indgå ægtepagten bedømmes efter hendes hjemsteds lovgivning.
Stk. 2. Ægtepagt, oprettet af en mand, der ikke
har bopæl her i landet, og gyldig efter hans hjemsteds love, er, når han bosætter
sig her i landet, gyldig her, for så vidt den ikke strider mod denne lov. I forhold
til tredjemand er gyldigheden dog betinget af, at ægtepagten inden 1 måned, efter
at manden har taget bopæl her, anmeldes til personbogen; sker anmeldelse senere,
regnes retsvirkningen først fra anmeldelsesdagen.
Stk. 3. En ægtepagt, som er oprettet i medfør
af artikel 4 i den under 6. februar 1931 mellem Danmark, Finland, Island, Norge
og Sverige afsluttede konvention, skal, såfremt parterne eller en af dem på oprettelsestiden
er bosat her, for at være gyldig overfor tredjemand her i landet være tinglyst her.
Bosætter ægtefællerne eller en af dem sig efter ægtepagtens oprettelse her i landet,
gælder om indtrædelsen af tinglysningens retsvirkning regler svarende til de i stk.
2, 2. pkt., fastsatte.
§ 53 a. Regeringen kan indgå overenskomst med andre
stater om forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om ægteskabets retsvirkninger.
Overenskomsten finder anvendelse her i landet efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 2. Social- og integrationsministeren
kan endvidere fastsætte regler om forholdet mellem danske og andre nordiske landes
regler om ægteskabets retsvirkninger.
§ 53 b. Bestemmelser i dansk lovgivning, der indeholder
særlige regler om den ene part i et ægteskab bestemt ved dennes køn, finder ikke
anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn.
Stk. 2. Bestemmelser i internationale traktater
finder ikke anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn, medmindre medkontrahenterne
tilslutter sig dette.
§ 53 b er indsat ved § 2.1 i
lov
nr. 532 af 12.06.2012 fra d. 15.06.2012.
Kapitel 8: Overgangsbestemmelser
§ 54. Denne lov træder i kraft den 1. januar 1926.
§ 55. Efter det i § 54 nævnte tidspunkt
kommer loven, dog med de nedenfor angivne nærmere bestemmelser, også til anvendelse
overfor ægtefæller, der har indgået ægteskab tidligere. Har ægtefællerne levet i
formuefællesskab, bevarer enhver af dem rådigheden over den del af fællesboet, hvorover
han hidtil har rådet.
Stk. 2. Reglerne i lov nr. 75 af 7. april 1899
§ 11, stk. 1, 2. og 3. pkt., jf. stk. 3, finder vedblivende anvendelse på de der
nævnte ejendele, som er indført i boet af hustruen før denne lovs ikrafttræden.
Forpligtelser, som i medfør af den nævnte lovs § 12 eller § 13 er kommet til at
påhvile fællesboet uden personlig hæftelse for manden, kan søges fyldestgjort i
den del af fællesboet, hvorover han råder. Samme lovs § 21, stk. 2, kommer vedblivende
til anvendelse på særeje, som er erhvervet før denne lovs ikrafttræden.
Stk. 3. Har en ægtefælle fået erstatningskrav
mod den anden ægtefælle i henhold til lov af 7. april 1899 §§ 13, 16 eller 24, eller
har han efter denne lovs ikrafttræden indfriet en tidligere opstået forpligtelse,
hvis indfrielse ville have hjemlet ham et sådant erstatningskrav, kan der herfor
kræves vederlag overensstemmende med reglerne i nærværende lovs §§ 23
og 24.
§ 56. Ægtefæller, der ved denne lovs ikrafttræden helt
eller delvis lever i formuefællesskab, kan ved ægtepagt, der tinglæses senest på
ikrafttrædelsesdagen, bestemme, at den ældre lovgivnings regler skal vedblive at
gælde for ordningen af formueforholdet mellem dem. I ægteskaber, hvor en sådan ægtepagt
er oprettet, kommer dog reglerne i nærværende lovs kap. 1
§§ 1-3 og §§ 5-14,
kap. 2, § 19, kap.
3, §§ 26 og 27 og kap.
5-7 til anvendelse.
Stk. 2. Ægtepagten er gyldig uden kongelig konfirmation;
den er fritaget for stempel- og anden offentlig afgift.
§ 57. For så vidt der for ægteskaber, der er stiftet før
1. juli 1922, i henhold til § 3, stk. 2 eller 3, i lov nr. 212 af 1. juni 1922 om
ændring i lov nr. 258 af 28. juni 1920 om indførelse af dansk personret, familieret
og arveret i de sønderjydske landsdele gælder den før den nævnte lov bestående formueordning,
har det sit forblivende herved.
Stk. 2. For så vidt ægtefællerne ønsker at indføre
dansk rets formueordning eller at foretage anden ændring i den mellem dem gældende
formueordning, skal dette ske ved ægtepagt, der oprettes og indtegnes i ægtepagtsbogen
i overensstemmelse med reglerne i § 35 og § 37,
jf. kap. 6.
§ 58. Fra denne lovs ikrafttræden ophæves
Christian den Femtes Danske Lov (for Færøernes vedkommende samme konges Norske Lov)
5. bog, kap. 1, art. 13, lov nr. 75 af 7. april 1899 og lov nr. 131 af 27.
maj 1908 § 2.
Stk. 2. Endvidere bortfalder, hvad der i øvrigt
i lovgivningen måtte være stridende mod denne lov.
Lov nr. 111 af 31. marts 1926, der trådte i kraft den 1. april 1927, jfr. kgl. anordning
nr. 287 af 26. november 1926, fastsætter i § 53, stk. 2: »Fra denne lovs
ikrafttræden træder tinglysning af ægtepagter efter denne lovs kapitel 7 i stedet
for indtegning af ægtepagter efter lov nr. 56 af 18. marts 1925 §§ 45-48, jfr.
§ 50, 3. stykke, 3. pkt.«
Lov nr. 284 af 11.
november 1931 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
(Lovændringen vedrører § 53, stk. 3. ) Information til nedenstående § 2: Lov
nr. 284 af 11. november 1931 trådte i kraft den 1. januar 1932, jfr. kgl. anordning
nr. 327 af 30. december 1931.
§ 2
Tidspunktet for denne lovs ikrafttræden fastsættes
ved kongelig anordning.
Lov nr. 396 af 13.
juni 1990 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører §§ 7, 8, 12, 13, 15, 20, 21, 28-28 b, 34, 36 og 42. Lovændringen angår
forenkling og modernisering inden for Justitsministeriets område. )
§ 16
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 1990.
Stk. 2. §
6, § 7, nr. 4, § 9, nr. 5-11, § 10, nr. 1, og § 13 træder dog først i kraft den
1. oktober 1990.
Stk. 3-5. (Udeladt).
§ 17
Bestemmelser om
særeje i testamenter, der er oprettet inden lovens ikrafttræden, skal forstås som
bestemmelser om skilsmissesæreje, medmindre andet fremgår af omstændighederne. Dette
gælder dog ikke, hvis testator er afgået ved døden inden lovens ikrafttræden, eller
hvis den testamentariske bestemmelse er gjort uigenkaldelig.
Lov nr. 389 af 14.
juni 1995 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører § 35 og § 52. Lovændringen angår ændringer som følge af værgemålsloven.
)
§ 23
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2. (Udeladt).
Lov nr. 385 af 22.
maj 1996 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører § 23. Lovændringen angår ændringer som følge af lov om skifte af dødsboer.
)
§ 15
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2. Er
dødsfaldet indtrådt inden lovens ikrafttræden, eller indgives begæring om skifte
af uskiftet bo før lovens ikrafttræden, anvendes de hidtil gældende regler.
Lov nr. 446 af 9.
juni 2004 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører §§ 8, 38 og 52 a. Lovændringen angår regelforenkling på det familieretlige
område m.v.)
§ 9
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. oktober 2004, jf. dog §§ 10 og 11.
Stk. 2. (Udeladt).
Stk. 3. Bosondring
efter § 38, nr. 4, i lov om ægteskabets retsvirkninger som ophævet ved denne
lovs § 2, nr. 2, kan meddeles på baggrund af en begæring indgivet til skifteretten
før den 1. oktober 2004.
Stk. 4-7. (Udeladt).
§ 11
Stk. 1. Lovens
§ 2, nr. 1, og § 7, nr. 1, træder i kraft den 1. april 2005.
Stk. 2. Justitsministeren
kan bestemme, at regler fastsat i medfør af § 58 a, stk. 2,
i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning som indsat ved denne lovs § 1, nr. 7,
§ 52 a, stk. 2, i lov om ægteskabets retsvirkninger som indsat
ved denne lovs § 2, nr. 3, og § 21, stk. 2, i lov
om børns forsørgelse som affattet ved denne lovs § 7, nr. 3, også
skal finde anvendelse på klager over en bidragsafgørelse, der er indgivet før den
1. april 2005.
Lov nr. 542 af 24.
juni 2005 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører §§ 7, 8, 12, 13, 20 og 52 a. Lovændringen angår regional statsforvaltning.
)
§ 6. Loven
træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udeladt).
Lov nr. 483 af 7.
juni 2006 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører §§ 16 a-h og § 23. Lovændringen angår pensionsrettigheders behandling
ved død, separation og skilsmisse. )
§ 5
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2007 og finder anvendelse på separationer, skilsmisser,
bosondring og dødsfald, der meddeles eller indtræder efter lovens ikrafttræden.
Dette gælder dog ikke ved separation og skilsmisse, hvis sagen er anlagt ved retten
eller ansøgning er indgivet til statsamtet inden den 1. januar 2007.
Stk. 2. Ægtepagter
efter § 16 h, stk. 2, kan tinglyses fra og med den 1. juli 2006.
Lov nr. 523 af 6.
juni 2007 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
ophæver §§ 26 og 27. Lovændringen angår ændringer som følge af en ny forældelseslov.
)
§ 47
Loven træder i kraft
den 1. januar 2008.
§ 48
Stk. 1. Loven
finder anvendelse også på tidligere stiftede fordringer, som ikke inden ikrafttrædelsesdagen
er forældet efter de hidtil gældende regler. Forældelse indtræder dog tidligst den
1. januar 2011, medmindre fordringen inden dette tidspunkt ville være forældet såvel
efter de hidtil gældende bestemmelser som efter de bestemmelser, der gælder efter
lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 7. I det sidstnævnte tilfælde anvendes det seneste
tidspunkt for forældelsens indtræden.
Stk. 2. Afbrydelse
af forældelse, der har fundet sted før lovens ikrafttræden, har fortsat virkning
som afbrydelse, selv om den ikke er sket på den efter lovens ikrafttræden foreskrevne
måde.
Stk. 3-6. (Udeladt).
Stk. 7. Krav
mod en hustru, der er omfattet af § 11, stk. 1, i lov om ægteskabets retsvirkninger,
og som er stiftet inden lovens ikrafttræden, forældes i løbet af 1 år, når manden
tillige hæfter for gælden. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis hustruen
har påtaget sig et videregående ansvar.
Stk. 8. (Udeladt).
Lov nr. 349 af 6.
maj 2009 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører § 9 a og § 52 a. Lovændringen angår terminaladgang til økonomiske
oplysninger, klagefrist m.v.). Information til nedenstående § 5, stk. 2: § 52
a, stk. 4, trådte i kraft den 1. august 2010, jf. bekendtgørelse nr. 880 af 5. juli
2010.
§ 5
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. oktober 2009, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Justitsministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 21, stk. 4, i lov om børns forsørgelse
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, § 52 a, stk. 4, i lov om ægteskabets
retsvirkninger som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, § 58 a, stk. 4,
i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning som affattet ved denne lovs § 3,
nr. 6, og § 38, stk. 2, i forældreansvarsloven som affattet ved denne lovs
§ 4, nr. 2.
Stk. 3. § 21,
stk. 2, i lov om børns forsørgelse som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4,
§ 52 a, stk. 2, i lov om ægteskabets retsvirkninger som affattet ved denne
lovs § 2, nr. 2, og § 58 a, stk. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning
som affattet ved denne lovs § 3, nr. 5, finder kun anvendelse for afgørelser,
som statsforvaltningen træffer efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 594 af 14.
juni 2011 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører §§ 40-42. Lovændringen angår ægtefælleskifte m.v.)
§ 86
Loven træder i kraft
den 1. marts 2012. (. . . ).
§ 87
Sager, der er indbragt
for skifteretten eller de almindelige domstole inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles
efter de hidtil gældende regler.
Stk. 2. Er
der indgivet anmodning om separation eller skilsmisse til statsforvaltningen eller
anlagt sag om ægteskabets omstødelse før lovens ikrafttræden, anvendes de hidtil
gældende regler i stedet for §§ 50, 51 og 67, og § 42 i lov om ægteskabs indgåelse
og opløsning anvendes i den hidtil gældende affattelse.
Lov nr. 532 af 12.
juni 2012 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører § 53 b. Lovændringen angår ægteskab mellem to personer af samme køn. )
§ 4
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 15. juni 2012.
Stk. 2. Lov
om registreret partnerskab, jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af 10. oktober 2005, ophæves,
men finder fortsat anvendelse på partnerskaber, som er registreret før den 15. juni
2012.
Social- og Integrationsministeriet, den 12. november 2012
P.M.V.
Jesper Zwisler
/ Dorte Bech Vizard
1) Retsplejelovens
§ 609 er ophævet ved lov nr. 469 af 30. juni 1993. Henvisningen i § 7, stk. 3, er
ved en fejl ikke konsekvensrettet. Den rette henvisning er nu retsplejelovens §
596.
Advokat Jørgen U. Grønborg
22-07-2023