Købeloven
Lovbekendtgørelse nr. 28 af 21. januar 1980, som senest ændret
ved § 25 i lov nr. 391 af 14. juni 1995 (Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse
af fast ejendom m.v.) Indsættelse af § 54, stk. 2 fra d. 01.01.1996 og
ved § 1 i lov nr. 213 af 22.04.2002
(Revision af regler om forbrugerkøb m.v.) Loven har virkning for køb, der indgås
den 1. januar 2002 eller senere.
Nu Lovbekg. nr. 237 af 28.03.2003
§ 1. Denne lovs bestemmelser kommer kun til anvendelse, for så vidt ikke andet er
udtrykkelig aftalt, eller må anses for indeholdt i aftalen eller følger af handelsbrug
eller anden sædvane.
Stk. 2. I forbrugerkøb, jf. § 4 a, kan § 2, stk. 1, § 4 a,
§ 50, §§ 55-58, §§ 74 og 75, § 76, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2 og 3, §§ 77-79, §
80, stk. 1, og §§ 81-87 dog ikke fraviges til skade for køberen.
§ 1, stk. 2 er ændret fra d. 01.01.2002 ved lov nr. 213 af 22.04.2002.
§ 1 a. Loven gælder for alle køb, bortset fra køb af fast ejendom.
Stk. 2. §§ 72-87 gælder dog kun i forbrugerkøb.
Stk. 3. §§ 5, 10 og 11, § 17, stk. 2, § 42, § 43, stk. 1 og 2, § 44, §§ 47-49 og
52-54 gælder ikke i forbrugerkøb.
Stk. 4. Loven gælder ikke for køb, der er omfattet af den internationale købelov.
§ 1a, stk. 2 og 3 er ændret fra d. 01.01.2002 ved lov nr. 213 af 22.04.2002.
§ 2. Bestilling af genstande, som først skal fremstilles, anses i denne lov for
køb. Uden for forbrugerkøb gælder dette dog kun, såfremt den overvejende del af
de for fremstillingen nødvendige materialer skal ydes af den, der har påtaget sig
fremstillingen.
Stk. 2. Loven gælder ikke for opførelse af bygning eller andet anlæg på fast ejendom.
Stk. 3. Hvad der i denne lov er bestemt om køb, finder tilsvarende anvendelse på
bytte.
§ 2 er ændret fra d. 01.01.2002 ved lov nr. 213 af 22.04.2002.
§ 3. Ved køb af genstande, bestemt efter art, forstås i denne lov ikke alene køb
af en vis mængde af en angiven art genstande, men også køb af en vis mængde af et
angivet parti.
§ 4. Ved handelskøb forstås i denne lov køb, som indgås mellem handlende i eller
for deres bedrift.
Stk. 2. Som handlende anses herved enhver, der gør sig til bedrift at afhænde dertil
indkøbte varer, at drive vekselerer- eller bankforretning, forsikringsvirksomhed,
kommissionshandel, forlagsvirksomhed, apotek, beværtning, håndværk eller fabrik,
at overtage udførelse af bygnings eller anlægsarbejder eller at befordre personer,
gods eller meddelelser. Dog anses ikke som handlende den, som uden anden medhjælp
end sin ægtefælle, sine børn under 15 år og sit hustyende driver beværtning, håndværk,
befordringsvirksomhed eller sådan ringe handel, hvortil ikke kræves særlig adkomst,
eller hvortil borgerskab udstedes uden betaling.
§ 4 a. Ved forbrugerkøb forstås et køb, som en køber (forbruger)
foretager hos en erhvervsdrivende, der handler som led i sit erhverv, når køberen
hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Sælgeren har bevisbyrden for, at købet
ikke er et forbrugerkøb.
Stk. 2. Som forbrugerkøb anses under i øvrigt samme betingelser
som nævnt i stk. 1 endvidere køb fra ikke-erhvervsdrivende, hvis aftalen om køb
er indgået eller formidlet for sælgeren af en erhvervsdrivende.
§ 5. Er køb sluttet, men intet aftalt om købesummens størrelse, har køberen at betale,
hvad sælgeren fordrer, for så vidt det ikke kan anses for ubilligt.
§ 6. Er i handelskøb regning (faktura eller nota) tilstillet køberen, og gør han
ikke, så snart ske kan, indsigelse mod den i regningen anførte pris, er han pligtig
at betale denne, medmindre lavere pris oplyses at være aftalt, eller regningen er
åbenbart urimelig.
§ 7. Skal købesummen beregnes efter tal, mål eller vægt, bliver mængden på det tidspunkt,
da faren for salgsgenstandens hændelige undergang går over på køberen, at lægge
til grund for beregningen.
§ 8. Skal købesummen beregnes efter varens vægt, antages indpakningens vægt (taravægten)
at skulle fradrages.
Om stedet, hvor salgsgenstanden skal leveres (leveringsstedet)
§ 9. Sælgeren har at levere salgsgenstanden på det sted, hvor han ved købets afslutning
havde sin bolig. Drev han på dette tidspunkt forretning, og stod salget i forbindelse
dermed, skal levering ske på forretningsstedet.
Stk. 2. Befandt genstanden sig ved købets afslutning på et andet sted end ovenfor
nævnt, og var parterne eller burde de være vidende derom, anses dette som leveringssted.
§ 10. Skal genstanden af sælgeren forsendes fra et sted til et andet for der at
overgives i køberens besiddelse, anses levering for sket, når genstanden er overgivet
til en fragtfører, som har påtaget sig forsendelsen fra vedkommende sted, eller
den, hvis afsendelsen sker med skib, er bragt inden for skibssiden.
§ 11. Skal sælgeren besørge genstanden sendt til noget inden pladsens grænser beliggende
sted, anses levering ikke at være sket, forinden genstanden er kommet i køberens
besiddelse.
Om tiden for aftalens opfyldelse
§ 12. Er tid for købesummens betaling eller salgsgenstandens levering ikke bestemt,
og fremgår det ikke af omstændighederne, at opfyldelse skal ske snarest muligt,
skal den ske ved påkrav.
§ 13. Er et tidsrum fastsat for leveringen, har sælgeren ret til inden for dettes
grænser at vælge tidspunktet for leveringen, medmindre det fremgår af omstændighederne,
at spillerummet er fastsat i køberens interesse.
Om retten til at kræve ydelse mod ydelse
§ 14. Er der ikke givet henstand fra nogen af siderne, er sælgeren ikke pligtig
at levere salgsgenstanden, medmindre købesummen samtidig betales, og køberen ikke
pligtig at betale købesummen, medmindre salgsgenstanden samtidig stilles til hans
rådighed.
§ 15. Skal genstanden forsendes fra leveringsstedet, kan sælgeren dog ikke i medfør
af bestemmelsen i foregående paragraf undlade at afsende den, men kan hindre, at
den overgives i køberens besiddelse, så længe købesummen ikke er betalt.
§ 16. Benyttes i handelskøb ved genstandens forsendelse fra leveringsstedet til
bestemmelsesstedet konnossement eller fragtbrev af sådan beskaffenhed, at sælgeren
efter dets udlevering til køberen ikke kan råde over genstanden, skal købesummen
betales mod udlevering af det pågældende dokument overensstemmende med reglerne
i § 71.
Om faren (risikoen) for salgsgenstanden
§ 17. Sælgeren bærer faren for salgsgenstandens hændelige undergang eller forringelse,
indtil levering har fundet sted (jf. §§ 9-11).
Stk. 2. Angår købet en bestemt genstand, som skal hentes af køberen, og er tiden
inde, da den ifølge aftalen kan hentes, samt genstanden holdes rede, bærer dog køberen
faren og må således betale købesummen, selv om genstanden hændelig er gået til grunde
eller forringet.
§ 18. Udbytte, som vindes af salgsgenstanden inden leveringstiden, tilkommer sælgeren,
medmindre det med grund kunne påregnes først at ville falde senere.
Stk. 2. Udbytte, som vindes efter leveringstiden, tilfalder køberen, medmindre det
med grund kunne påregnes allerede at ville falde forinden.
§ 19. Køb af aktie omfatter det udbytte, som ikke var forfalden på den tid, da købet
sluttedes.
Stk. 2. Er eller bliver der til aktien knyttet ret til at tegne ny aktie, nyder
køberen godt heraf.
§ 20. Køb af rentebærende skriftlig fordring omfatter de ved købet eller, hvis senere
levering skal finde sted, de ved leveringstiden påløbne, men endnu ikke forfaldne
renter. Fremgår det ikke af omstændighederne, at fordringen er solgt som usikker,
bliver det til renterne svarende beløb at betale i tillæg til købesummen og samtidig
med denne.
Om forsinkelse fra sælgerens side
§ 21. Leveres salgsgenstanden ikke i rette tid, og skyldes dette ikke køberens forhold
eller en hændelig begivenhed, for hvilken han bærer faren, har køberen valget mellem
at forlange genstanden leveret og at hæve købet.
Stk. 2. Var forsinkelsen eller måtte den af sælgeren forudsættes at være af uvæsentlig
betydning for køberen, kan denne dog ikke hæve købet, medmindre han har betinget
sig opfyldelse nøjagtig til bestemt tid.
Stk. 3. I handelskøb anses enhver forsinkelse for væsentlig, medmindre det alene
er en ringe del af det solgte, som er forsinket.
§ 22. Skal sælgeren levere efterhånden, og finder forsinkelse sted med en enkelt
levering, kan køberen i medfør af foregående paragraf alene hæve købet, for så vidt
angår denne levering. Dog kan han også hæve købet for senere leveringers vedkommende,
såfremt gentagelse af forsinkelsen må ventes, eller endog hæve købet i dets helhed,
såfremt dette er begrundet i sammenhængen mellem leveringerne.
§ 23. Angår købet en bestemt genstand, og bliver denne ikke leveret i rette tid,
har sælgeren at svare skadeserstatning, medmindre det oplyses, at forsinkelsen ikke
kan tilregnes ham.
§ 24. Ved køb af genstande, bestemte efter art, er sælgeren, selv om forsinkelsen
ikke kan tilregnes ham, pligtig at svare skadeserstatning, medmindre han har forbeholdt
sig fritagelse derfor, eller muligheden af at opfylde aftalen må anses for udelukket
ved omstændigheder, der ikke er af sådan beskaffenhed, at sælgeren ved købets afslutning
burde have taget dem i betragtning, såsom ved hændelig undergang af alle genstande
af den art eller det parti, købet angår, ved krig, indførselsforbud eller lignende.
§ 25. Hæves et køb, og skal erstatning svares i henhold til § 23 eller § 24, bliver
denne i mangel af bevis for, at anden skade er lidt, at fastsætte til det beløb,
hvormed prisen for genstande af samme art og godhed som de solgte på leveringstiden
overstiger købesummen. Foretager køberen dækningskøb på forsvarlig måde og inden
for rimelig tid efter ophævelsen, lægges den ved købet opnåede pris til grund ved
beregning af prisforskellen.
§ 26. Er leveringstiden forløben, og har levering ikke fundet sted, må køberen,
om han vil fastholde købet, på forespørgsel fra sælgerens side uden ugrundet ophold
give meddelelse derom. Undlader han dette, taber han sin ret til at kræve levering.
Det samme gælder, selv om han ikke har modtaget nogen forespørgsel, dersom han ikke
inden rimelig tid meddeler, at han vil fastholde købet.
§ 27. Har levering fundet sted efter leveringstidens udløb, må køberen, når det
ved genstandens fremkomst eller underretning fra sælgeren, viser sig, at leveringen
er sket for sent, i handelskøb straks og ellers uden ugrundet ophold meddele sælgeren,
at han vil påberåbe sig forsinkelsen. Undlader han dette, kan han ikke senere påberåbe
sig forsinkelsen. Vil køberen benytte sin ret til at hæve købet, må han under denne
rets fortabelse uden ugrundet ophold meddele sælgeren dette.
Om forsinkelse fra køberens side
§ 28. Betales købesummen ikke i rette tid, eller træffer køberen ikke i rette tid
foranstaltning, hvorpå købesummens betaling beror, har sælgeren valget imellem at
fastholde og at hæve købet. Er forsinkelsen af uvæsentlig betydning, kan købet dog
ikke hæves. I handelskøb anses enhver forsinkelse for væsentlig.
Stk. 2. Er den solgte genstand allerede overgivet til køberen, kan sælgeren ikke
hæve købet, medmindre han enten må anses at have taget forbehold i så henseende,
eller genstanden afvises af køberen.
§ 29. Skal sælgeren levere efterhånden, og skal betaling erlægges særskilt for hver
levering, er sælgeren, når der med hensyn til betalingen for en enkelt levering
indtræder sådan forsinkelse, som efter § 28, stk. 1, anses for væsentlig, berettiget
til at hæve købet for de følgende leveringers vedkommende, medmindre der ikke er
nogen grund til at befrygte gentagelse af forsinkelsen. Dette gælder, selv om sælgeren
efter § 28, stk. 2, er afskåret fra at hæve købet med hensyn til den levering, for
hvis vedkommende købesummens betaling er blevet forsinket.
§ 30. Hæver sælgeren i medfør af de to foregående paragraffer købet, har han krav
på skadeserstatning efter de regler, som er givne i § 24. Erstatningen bliver i
mangel af bevis for, at anden skade er lidt, at fastsætte til det beløb, hvormed
købesummen overstiger prisen for genstande af samme art og godhed som de solgte
på den tid, da forsinkelsen indtrådte.
Stk. 2. Foretages salg af genstanden på forsvarlig måde og inden for en rimelig
tid efter ophævelsen, lægges den ved salget opnåede pris til grund ved beregning
af prisforskellen.
§ 31. Er købesummen ikke betalt, uagtet betalingstiden er forløbet, eller har køberen
undladt at træffe sådan foranstaltning, som i § 28 er nævnt, og er salgsgenstanden
ikke overgivet til køberen, har sælgeren, når han vil fastholde købet, på forespørgsel
fra køberens side uden ugrundet ophold at give meddelelse derom. Undlader han dette,
taber han sin ret til at fastholde købet. Det samme gælder, selv om han ikke har
modtaget nogen forespørgsel, dersom han ikke inden rimelig tid meddeler, at han
vil fastholde købet.
§ 32. Betales købesummen for sent, eller træffer køberen for sent sådan foranstaltning,
som i § 28 er nævnt, må sælgeren, hvis han på grund af forsinkelsen vil hæve købet,
give køberen meddelelse derom, i handelskøb straks og ellers uden ugrundet ophold.
Undlader han dette, taber han sin ret til at hæve købet.
§ 33. Undlader køberen at afhente eller modtage salgsgenstanden i rette tid, eller
har hans forhold i øvrigt bevirket, at den ikke i rette tid er blevet overgivet
i hans besiddelse, har sælgeren for køberens regning at drage omsorg for genstanden,
indtil forsinkelsen ophører, eller sælgeren benytter den ret til at hæve købet,
som efter § 28 måtte tilkomme ham. Er genstanden forsendt og kommet til bestemmelsesstedet,
gælder dette dog kun, når der her findes nogen, som på sælgerens vegne kan tage
den i besiddelse, og sådant kan ske uden væsentlig omkostning eller ulempe.
§ 34. Kan sælgeren ikke uden væsentlig omkostning eller ulempe vedblive med at sørge
for genstanden, eller råder køberen ikke over den inden rimelig tid, efter at han
dertil er blevet opfordret, har sælgeren ret til at sælge den for køberens regning.
Forinden salg finder sted, har sælgeren så vidt mulig at give køberen betimeligt
varsel. Foretages salg af genstanden ved en forsvarligt bekendtgjort og afholdt
auktion eller på anden forsvarlig måde, kan køberen ikke gøre indsigelse mod den
opnåede pris. Kan salg ikke finde sted, eller er det åbenbart, at de med et salg
forbundne omkostninger ikke ville kunne dækkes af salgssummen, er sælgeren berettiget
til at skaffe genstanden bort.
§ 35. Er genstanden udsat for hurtig fordærvelse, eller vil dens bevaring medføre
uforholdsmæssig store omkostninger, er sælgeren med den begrænsning, som følger
af slutningsbestemmelsen i foregående paragraf, pligtig at sælge den. Kan salg på
nogen af de i samme paragraf omhandlede måder ikke uden skade oppebies, skal genstanden
sælges, som bedst ske kan.
§ 36. Har forsinkelse fra køberens side påført sælgeren udgifter til genstandens
bevaring eller anden forøget omkostning, kan sælgeren fordre erstatning og til sikkerhed
for denne holde genstanden tilbage.
§ 37. Bærer sælgeren faren for salgsgenstanden, men køberens forhold har bevirket,
at den ikke bliver leveret i rette tid, overføres faren på køberen, ved køb af genstande,
bestemte efter art, dog ikke forinden bestemte genstande er udskilte for ham.
§ 38. (Ophævet).
Om køberens manglende betalingsevne
§ 39. Kommer køberen efter købets afslutning under konkurs eller åbnes der forhandling
om tvangsakkord for ham, har sælgeren, skønt der er givet henstand med betalingen,
ret til at holde salgsgenstanden tilbage eller, hvis den er forsendt fra leveringsstedet,
at hindre dens overgivelse til boet, indtil betryggende sikkerhed stilles for købesummens
betaling til forfaldstid. Er tiden for leveringen kommet, og boet ikke på sælgerens
opfordring stiller sådan sikkerhed, kan han hæve købet.
Stk. 2. Disse bestemmelser kommer også til anvendelse, hvis efter købets afslutning
køberen ved eksekution er fundet at mangle midler til at betale sin gæld, eller
han, om han er handlende, har standset sine betalinger, eller hans formueforhold
i øvrigt viser sig at være sådanne, at han må antages at ville være ude af stand
til at betale købesummen, når den forfalder.
§ 40. Er køberens bo taget under konkursbehandling, kan sælgeren, selv om tiden
for leveringen ikke er kommet, forlange, at boet uden ugrundet ophold tager stilling
til, om det vil indtræde i købet. Indtræder boet ikke, kan sælgeren hæve købet.
§ 41. Er salgsgenstanden efter konkursens begyndelse overgivet til konkursboet,
og er købesummen ikke betalt, kan sælgeren kræve genstanden tilbage, medmindre boet
erklærer at ville indtræde i købet og betaler købesummen eller på opfordring stiller
sikkerhed for dens betaling til forfaldstid. Har boet afhændet genstanden eller
i øvrigt for egen regning rådet således over den, at den ikke kan tilbageleveres
i væsentlig uforandret stand, har sælgeren ret til at anse boet som indtrådt i købet.
Om mangler ved salgsgenstanden
§ 42. Angår købet en bestemt genstand, og lider denne af en mangel,
kan køberen hæve købet eller kræve et forholdsmæssigt afslag i købesummen. Må manglen
anses som uvæsentlig, er køberen dog ikke berettiget til at hæve købet, medmindre
sælgeren har handlet svigagtigt.
Stk. 2. Savnede genstanden ved købets afslutning egenskaber, som må anses tilsikrede,
eller er manglen efter købets indgåelse forårsaget ved sælgerens forsømmelse, eller
har sælgeren handlet svigagtigt, kan køberen kræve skadeserstatning.
§ 43. Ved køb af genstande, bestemte efter art, kan køberen,
såfremt den leverede genstand lider af en mangel, hæve købet eller kræve omlevering
eller fordre et forholdsmæssigt afslag i købesummen.
Stk. 2. Må manglen anses som uvæsentlig, kan købet dog ikke hæves eller omlevering
fordres, medmindre sælgeren har handlet svigagtigt eller har kendt manglen på et
sådant tidspunkt, at han uden urimelig opofrelse havde kunnet skaffe mangelfri genstand.
Stk. 3. Sælgeren er, selv om han er uden skyld, pligtig at betale skadeserstatning
dog således, at bestemmelserne i § 24 finder tilsvarende anvendelse.
§ 44. Ved afgørelsen af, om salgsgenstanden lider af en mangel, bliver, for så vidt
manglen ikke er hidført ved sælgerens forsømmelse, det tidspunkt at tage i betragtning,
da faren gik over på køberen.
§ 45. Bestemmelserne i § 25 om skadeserstatningens beregning kommer også til anvendelse,
når købet hæves på grund af mangel ved genstanden.
§ 46. Skal sælgeren levere efterhånden, og er en enkelt levering mangelfuld, kan
køberen i medfør af §§ 42 og 43 alene hæve købet, for så vidt angår denne levering.
Dog kan han også hæve købet for senere leveringers vedkommende, såfremt det må ventes,
at også disse ville blive mangelfulde, eller endog hæve købet i dets helhed, såfremt
dette er begrundet i sammenhængen mellem leveringerne.
§ 47. Har køberen før købets afslutning undersøgt salgsgenstanden
eller uden skellig grund undladt at efterkomme sælgerens opfordring til at undersøge
den, eller er der før købets afslutning givet ham lejlighed til at undersøge en
prøve af salgsgenstanden, kan han ikke påberåbe sig mangler, der ved sådan undersøgelse
burde være opdaget af ham, medmindre sælgeren har handlet svigagtigt.
§ 48. Sker salg ved auktion, kan køberen ikke påberåbe sig, at
genstanden lider af nogen mangel, medmindre genstanden ikke svarer til den betegnelse,
under hvilken den er solgt, eller sælgeren har handlet svigagtigt. Hvad her er foreskrevet,
gælder dog ikke, når en handlende sælger sine varer ved auktion.
§ 49. Tilbyder sælgeren at afhjælpe en mangel eller at foretage
omlevering, må køberen dermed lade sig nøje, hvis det kan ske inden udløbet af den
tid, da han er pligtig at afvente levering (jf. § 21), og det åbenbart ikke kan
medføre omkostninger eller ulempe for ham.
Stk. 2. Køberens ret til erstatning berøres ikke af denne bestemmelse.
§ 50. Hvad i denne lov er bestemt om mangler ved salgsgenstanden finder tilsvarende
anvendelse, hvor den leverede mængde er for ringe, såfremt køberen må gå ud fra,
at det, som er leveret, er ment at skulle tjene som fuldstændig opfyldelse af aftalen.
Køberen kan i dette tilfælde ikke i medfør af § 43 fordre omlevering, men kan i
stedet herfor kræve efterleveret, hvad der mangler, hvad enten dette udgør en større
eller mindre del af det, som skulle leveres.
§ 51. I handelskøb har køberen, når salgsgenstanden er leveret,
eller en aftalt udfaldsprøve er kommet ham i hænde, at foretage sådan undersøgelse,
som ordentlig forretningsbrug kræver. Skal genstanden forsendes fra et sted til
et andet, er køberen dog ikke pligtig at undersøge den, førend den på bestemmelsesstedet
er stillet således til hans rådighed, at han ifølge § 56 ville være pligtig at drage
omsorg for den.
§ 52. Viser det sig, at den solgte genstand lider af en mangel,
har køberen, såfremt han vil påberåbe sig manglen, at give sælgeren meddelelse derom
i handelskøb straks og ellers uden ugrundet ophold. Afgiver han ikke sådan meddelelse,
uagtet han har opdaget eller burde have opdaget manglen, kan han ikke senere gøre
den gældende.
Stk. 2. Vil køberen hæve købet, eller vil han kræve efterlevering eller omlevering,
skal han uden ugrundet ophold give sælgeren meddelelse derom, og har ellers tabt
sin ret til at afvise genstanden eller kræve efterlevering.
§ 53. De i foregående paragraf givne bestemmelser om tab af køberens ret til at
påberåbe sig mangler kommer ikke til anvendelse, når sælgeren har handlet svigagtigt,
eller når han har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed, og denne medfører betydelig
skade for køberen.
§ 54. Har køberen ikke inden to år efter genstandens overgivelse
til ham meddelt sælgeren, at han vil påberåbe sig en mangel, kan han ikke senere
gøre den gældende, medmindre sælgeren har påtaget sig at indestå for genstanden
i længere tid eller har handlet svigagtigt.
Stk. 2. Ved køb af byggematerialer er den i stk. 1 nævnte
frist 5 år fra byggeriets aflevering, dog højst 6 år fra overgivelsen af materialerne
til køberen.
I § 54 stk. 1 et 1 år ændret til 2 år fra d. 01.01.2002 ved
lov nr. 213 af 22.04.2002.
§ 54, stk. 2 er indført ved ved
§ 25 i lov nr. 391 af 14. juni 1995 (Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse
af fast ejendom m.v.) fra d. 01.01.1996
Bestemmelser vedrørende afvisning af leverede genstande og ophævelse af køb
§ 55. Er køberen kommet i besiddelse af genstanden, og vil han afvise den, er han
pligtig at drage omsorg for den, og kan af sælgeren fordre erstatning for de ham
derved påførte omkostninger. De i §§ 34 og 35 givne regler finder tilsvarende anvendelse.
§ 56. Er i tilfælde af genstandens forsendelse køberen sat i stand til på bestemmelsesstedet
at komme i besiddelse af genstanden, og vil han afvise den, er han pligtig at tage
den i sin besiddelse for sælgerens regning.
Stk. 2. Dette gælder dog ikke, hvis sælgeren selv er tilstede på bestemmelsesstedet,
eller hvis ihændehaver af konnossement eller anden person, som på sælgerens vegne
kan tage sig af genstanden, er tilstede der, eller hvis køberen ikke kan få genstanden
i sin besiddelse uden at betale købesummen eller at pådrage sig anden væsentlig
omkostning eller ulempe.
Stk. 3. Når køberen har taget genstanden i sin besiddelse, kommer reglerne i foregående
paragraf til anvendelse.
§ 57. Hæves købet, er sælgeren ikke berettiget til at få genstanden tilbage, medmindre
han tilbagegiver, hvad han har modtaget i betaling, og køberen ikke berettiget til
at få købesummen tilbage, medmindre han tilbageleverer det modtagne i væsentlig
samme stand og mængde, hvori det var ved leveringen.
Stk. 2. Køberen har, når han hæver købet eller kræver omlevering, ret til at holde
genstanden tilbage, indtil sælgeren svarer skyldig erstatning eller stiller betryggende
sikkerhed for denne.
§ 58. Selv om genstanden er gået til grunde eller forandret, kan køberen, uanset
bestemmelserne i foregående paragraf, hæve købet, såfremt undergangen eller forandringen
skyldes en hændelig begivenhed eller genstandens egen beskaffenhed eller foranstaltninger,
som udkrævedes til dens undersøgelse, eller som er trufne inden den mangel, der
medfører ophævelse af købet, er opdaget eller burde være opdaget.
§ 59. Oplyses det, at salgsgenstanden ved købets afslutning tilhørte en anden end sælgeren, kan køberen, selv om sælgeren var i en undskyldelig vildfarelse om sin adkomst, kræve skadeserstatning hos denne. Dette gælder dog ikke, hvis køberen ved købets afslutning ikke var i god tro.
§ 60. Er en genstand købt på prøve eller på besigtigelse, og er den leveret, bliver
køberen bundet ved købet, såfremt han ikke inden aftalt tid eller, om ingen tid
er aftalt, inden passende frist har meddelt sælgeren, at han ikke vil beholde genstanden.
Stk. 2. Sålænge køberen har genstanden til prøve eller besigtigelse, bærer han faren
for den.
Om meddelelser efter denne lov
§ 61. Er sådan meddelelse fra køberen, som omhandles i § 6, §
26, 27, 52 og 54, indleveret til befordring med telegraf eller post, eller, hvor
andet forsvarligt befordringsmiddel benyttes, afgivet til befordring dermed, medfører
det ikke tab af ret for afsenderen, at meddelelsen forsinkes eller ikke kommer frem.
Stk. 2. Det samme gælder om de meddelelser fra sælgeren, som omhandles i §§ 31 og
32.
Om betydningen af visse salgsklausuler
§ 62. Er en vare solgt 'frit ombord' (fob) på et angivet sted, har køberen at befragte
skib eller betinge skibsrum til varens befordring fra dette sted.
Stk. 2. Sælgeren har at besørge og bekoste varens forsendelse til afskibningsstedet
og at træffe de foranstaltninger med hensyn til dens indladning, som ifølge der
gældende lov eller sædvane påhviler en aflader.
Stk. 3. Når varen er kommet indenfor skibssiden, ophører sælgeren at bære faren
for den.
Stk. 4. Om varen lider af mangler, bedømmes efter dens tilstand på samme tidspunkt,
ligesom også dens mængde på dette tidspunkt bliver at lægge til grund, såfremt købesummen
skal beregnes efter mål, vægt eller tal.
Stk. 5. Den omstændighed, at køberen har befragtet skib eller betinget skibsrum,
medfører ikke pligt for køberen til at undersøge varen før dens fremkomst til bestemmelsesstedet
og afskærer ikke heller sælgeren fra at udøve de i §§ 15, 28 og 39 omhandlede rettigheder.
Stk. 6. Køberen er, selv om der ikke er truffet særlig aftale derom, pligtig at
betale mod konnossement overensstemmende med, hvad der er bestemt i § 71.
§ 63. Er en vare solgt 'fragtfrit' (cost and freight, c og f, c f), har sælgeren
at besørge og bekoste dens forsendelse til bestemmelsesstedet.
Stk. 2. Faren går over på køberen, såsnart varen overensstemmende med de i § 10
givne regler er overgivet til en fragtfører eller bragt inden for skibssiden.
Stk. 3. Om varen lider af mangler, bedømmes efter dens tilstand på det tidspunkt,
da faren for den går over på køberen, ligesom også dens mængde på dette tidspunkt
bliver at lægge til grund, såfremt købesummen skal beregnes efter mål, vægt eller
tal
Stk. 4. Køberen er, selv om der ikke er truffet særlig aftale derom, pligtig at
betale mod konnossement eller fragtbrev overensstemmende med, hvad der er bestemt
i § 71.
Stk. 5. Køberen har, selv om købesummen ikke er forfalden til betaling ved varens
fremkomst, at betale den fragt, som ikke er erlagt af sælgeren, mod fradrag i købesummen,
men uden godtgørelse for rente.
§ 64. Er en vare solgt 'cif' (cost, insurance, freight) eller 'caf' (cout, assurance,
fret), gælder, hvad der i foregående paragraf er bestemt.
Stk. 2. Sælgeren har derhos for den del af forsendelsen, under hvilken han ikke
bærer faren, for køberen at tegne sædvanemæssig forsikring. Undlader sælgeren at
tegne sådan forsikring, uden at købet af den grund hæves, kan køberen kræve erstatning
for skade, som måtte følge af undladelsen, eller selv tegne forsikring og afdrage
omkostningerne i købesummen.
§ 65. Er en vare solgt 'leveret' eller 'frit' (franco) på et angivet sted, anses
levering ikke for sket, førend varen er kommet frem til dette sted. Sælgeren har
således at besørge og bekoste dens forsendelse dertil og bærer under forsendelsen
faren.
Stk. 2. Om varen lider af mangler, bedømmes efter dens tilstand ved fremkomsten,
ligesom også dens mængde på dette tidspunkt bliver at lægge til grund, såfremt købesummen
skal beregnes efter mål, vægt eller tal.
Stk. 3. I sammensætning med 'fragtfrit', 'c og f', 'c f', 'cif' eller 'caf' har
benyttelsen af ordet 'leveret' ingen betydning for forståelsen af de nævnte klausuler.
§ 66. Er en vare købt med sådan angivelse af dens mængde, at der for samme er åbnet
et vist spillerum, såsom 'cirka', 'fra-til' eller lignende, tilkommer det sælgeren
at træffe valget, medmindre det fremgår af omstændighederne, at spillerummet er
indrømmet i køberens interesse.
Stk. 2. Er betegnelsen 'cirka' benyttet, er spillerummet 10 pct. op eller ned for
ladning og ellers 5 pct.
§ 67. Er der solgt 'en ladning', må sælgeren ikke sende andre varer med samme skib.
Sker det, og kan det for køberen medføre ulempe, kan denne hæve købet; enten købet
hæves eller ikke, har han ret til skadeserstatning.
§ 68. Er det aftalt, at varen skal leveres eller aftages 'i begyndelsen' ('primo'),
'i midten' ('medio') eller 'i slutningen' ('ultimo') af en måned, forstås herved
henholdsvis den første til tiende, den ellevte til tyvende og den enogtyvende til
sidste dag i måneden.
Stk. 2. Ved køb af værdipapirer betyder 'primo' den første søgnedag i måneden, der
ikke er en lørdag, 'medio' den femtende dag i måneden, eller, hvis denne dag falder
på en helligdag eller en lørdag, den følgende søgnedag, og 'ultimo' den sidste søgnedag
i måneden, der ikke er en lørdag.
§ 69. Har sælgeren af en vare forpligtet sig til at foretage 'afskibning' eller
'afladning' inden en vis frist, skal afskibningen eller afladningen anses for at
være tilendebragt i rette tid, når varen er indladet inden fristens udløb.
Stk. 2. Er konnossement udfærdiget, og fremgår det ikke af dettes udvisende, at
indladningen er sket i rette tid, kan køberen afvise varen.
§ 70. Når 'kontant betaling' er aftalt, er køberen pligtig at betale samtidig med,
at salgsgenstanden stilles til hans rådighed (jf. §§ 14 og 15).
§ 71. Har køberen forpligtet sig til at betale mod konnossement ('kontant mod konnossement'
eller lignende) eller til at acceptere veksel mod konnossement, kan han ikke nægte
betaling eller accept, fordi den solgte vare ikke endnu er kommet frem, eller han
ikke har haft adgang til at undersøge den.
Stk. 2. Når betaling eller accept kræves mod konnossement, må regning på varen være
kommet køberen i hænde, hvorhos konnossementet, såfremt sælgeren har påtaget sig
varens forsikring, må være ledsaget af forsikringspolice.
Stk. 3. Hvad foran er bestemt, finder tilsvarende anvendelse, når køberen har forpligtet
sig til at betale mod sådant fragtbrev, som omhandles i § 16.
Forbrugerkøb
§ 72. Fremgår prisen eller dens fastsættelse ikke af aftalen eller forholdene i øvrigt, skal køberen betale, hvad der under hensyn til salgsgenstandens art og beskaffenhed, gængs pris ved aftalens indgåelse samt omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt.
§ 73. Skal sælgeren sende salgsgenstanden, anses levering for sket, når genstanden er kommet i køberens besiddelse.
§ 74. Leveres salgsgenstanden ikke i rette tid, og skyldes dette ikke køberen eller
en omstændighed, som han bærer risikoen for, foreligger der forsinkelse.
Stk. 2. I tilfælde af forsinkelse kan køberen hæve købet, såfremt forsinkelsen er
af væsentlig betydning for ham og sælgeren måtte forudsætte dette. Det samme gælder,
hvis sælgeren ikke efter påkrav leverer salgsgenstanden inden udløbet af en rimelig
frist, som køberen har fastsat, eller, hvis der ikke er fastsat en sådan frist,
inden rimelig tid.
§ 75. Har sælgeren på grundlag af et forbehold i aftalen udskudt leveringstiden,
kan køberen hæve købet, hvis sælgeren ikke efter påkrav leverer salgsgenstanden
inden udløbet af en rimelig frist, som køberen har fastsat, eller, hvis der ikke
er fastsat en sådan frist, inden rimelig tid.
Salgsgenstandens overensstemmelse med aftalen (mangler)
§ 75 a. Salgsgenstanden skal med hensyn til art, mængde, kvalitet og andre egenskaber
stemme overens med aftalen, og køberen skal i forbindelse med købet have de fornødne
oplysninger med henblik på montering, anvendelse, opbevaring og vedligeholdelse
af salgsgenstanden.
Stk. 2. Medmindre andet følger af parternes aftale, skal salgsgenstanden
1) have en sådan holdbarhed og øvrige egenskaber samt emballering, som køberen efter
salgsgenstandens karakter og forholdene i øvrigt havde rimelig grund til at forvente,
2) være egnet til formål, som genstande af den pågældende type sædvanligvis anvendes
til,
3) være egnet til køberens særlige formål, hvis sælgeren har bestyrket køberens
forventning herom, og
4) have samme egenskaber som en vareprøve eller model, som sælger har forelagt køberen
ved købets indgåelse.
§ 75 a er indsat fra d. 01.01.2002 ved lov nr. 213 af 22.04.2002.
§ 76. Der foreligger en mangel ved salgsgenstanden, hvis
1) genstanden ikke svarer til den betegnelse, hvorunder den er solgt, eller sælgeren
i øvrigt ved købets afslutning har givet urigtige eller vildledende oplysninger,
medmindre disse ikke kan antages at have haft betydning for køberens bedømmelse
af genstanden,
2) sælgeren eller et tidligere salgsled har givet oplysninger som nævnt i nr. 1
på varens indpakning, i annoncer eller i andre meddelelser, der er beregnet til
at komme til almenhedens eller køberens kundskab,
3) sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om forhold, der har haft betydning
for køberens bedømmelse af genstanden, og som sælgeren kendte eller burde kende,
eller
4) genstanden i øvrigt er af anden eller ringere beskaffenhed eller brugbarhed,
end den ifølge aftalen og de foreliggende omstændigheder skulle være, herunder hvis
kravene i § 75 a ikke er opfyldt.
Stk. 2. Køberen kan ikke påberåbe sig en urigtig eller vildledende oplysning, der
er rettet senest ved indgåelsen af aftalen.
Stk. 3. Forhold ved materialer fremskaffet af køberen kan ikke påberåbes som en
mangel, medmindre sælgeren har tilsidesat sin vejledningspligt.
§ 76 er ændret fra d. 01.01.2002 ved lov nr. 213 af 22.04.2002.
§ 77. Bestemmelser i aftalen om, at køberen ikke kan påberåbe sig mangler ved salgsgenstanden
og andre almindelige forbehold, såsom at salgsgenstanden er solgt, som den er og
forefindes, kan ikke gøres gældende over for køberen.
Stk. 2. Ved køb af brugte genstande på offentlig auktion, hvor køberen har mulighed
for selv at være til stede, kan køberen kun påberåbe sig, at der foreligger en mangel,
hvis dette følger af § 76, stk. 1, nr. 1-3, eller hvis genstanden er i væsentlig
ringere stand, end køberen under hensyn til omstændighederne havde grund til at
regne med.
§ 77 er ændret fra d. 01.01.2002 ved lov nr. 213 af 22.04.2002.
§ 77 a. Afgørelsen af, om salgsgenstanden lider af en mangel, træffes ud fra dens
beskaffenhed på tidspunktet for risikoens overgang. Forelå der på dette tidspunkt
en mangel, hæfter sælgeren herfor, også selv om den først viser sig senere.
Stk. 2. Svarer salgsgenstanden ikke til, hvad der kan kræves efter §§ 75 a-77, og
skyldes dette, at sælgeren ikke har opfyldt sine forpligtelser efter aftalen, foreligger
der uanset stk. 1 altid en mangel.
Stk. 3. Viser salgsgenstandens manglende overensstemmelse med kravene i §§ 75 a
og 76 sig inden seks måneder efter leveringen, formodes den manglende overensstemmelse
at have været til stede på det i stk. 1 nævnte tidspunkt, medmindre denne formodning
er uforenelig med salgsgenstandens eller den manglende overensstemmelses art.
§ 77 a er indsat fra d. 01.01.2002 ved lov nr. 213 af 22.04.2002.
§ 77 b. Køberen kan ikke påberåbe sig en mangel, som køberen var eller måtte være bekendt med ved aftalens indgåelse, medmindre der er holdepunkt herfor i aftalen eller sælgeren har handlet i strid med almindelig hæderlighed.
§ 77 b er indsat fra d. 01.01.2002 ved lov nr. 213 af 22.04.2002.
§ 78. Lider salgsgenstanden af en mangel, har køberen valget
mellem
1) afhjælpning af mangelen,
2) levering af en anden genstand, der stemmer overens med aftalen (omlevering),
3) et passende afslag i købesummen eller
4) ophævelse af købet, hvis mangelen ikke er uvæsentlig.
Stk. 2. Køberen kan ikke kræve omlevering eller afhjælpning, hvis gennemførelse
af den valgte beføjelse er umulig eller vil påføre sælgeren uforholdsmæssige omkostninger.
Der skal herved tages hensyn til salgsgenstandens værdi uden mangler, mangelens
betydning, og om anden beføjelse kan gennemføres uden væsentlig ulempe for køberen.
Stk. 3. Tilbyder sælgeren afhjælpning eller omlevering, kan køberen ikke kræve et
passende afslag i købesummen eller ophævelse af købet.
Stk. 4. Sælgeren skal opfylde krav eller tilbud om afhjælpning eller omlevering
inden for rimelig tid, uden udgift og uden væsentlig ulempe for køberen, jf. § 79.
Sker dette ikke, kan køberen kræve et passende afslag i købesummen, ophævelse af
købet, omlevering eller, for så vidt dette kan ske uden uforholdsmæssige omkostninger,
lade mangelen afhjælpe for sælgerens regning.
§ 78 er ændret fra d. 01.01.2002 ved lov nr. 213 af 22.04.2002.
§ 79. Ved afgørelsen af, om afhjælpning eller omlevering er sket inden for rimelig
tid, jf. § 78, stk. 4, tages navnlig hensyn til genstandens art, mangelens beskaffenhed
og køberens behov for genstanden, herunder om sælgeren for egen regning har stillet
en erstatningsgenstand til køberens rådighed.
Stk. 2. Køberen kan holde købesummen tilbage, indtil krav eller tilbud om afhjælpning
eller omlevering er opfyldt. Må mangelen anses for uvæsentlig, kan køberen dog ikke
tilbageholde et beløb, som åbenbart overstiger, hvad det vil koste at afhjælpe mangelen.
§ 79 er ændret fra d. 01.01.2002 ved lov nr. 213 af 22.04.2002.
§ 80. Lider køberen tab som følge af en mangel, kan han kræve skadeserstatning,
hvis:
1) sælgeren har handlet i strid med almindelig hæderlighed,
2) sælgeren har givet køberen vildledende oplysninger, som han ikke havde føje til
at anse for korrekte,
3) sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om en mangel, som han kendte eller
burde kende,
4) genstanden savner egenskaber, som må anses tilsikrede, eller
5) mangelen efter købets indgåelse er forårsaget ved sælgerens forsømmelse.
Stk. 2. Ved køb af genstande bestemt efter art kan køberen endvidere kræve skadeserstatning
efter § 43, stk. 3.
§ 81. Vil køberen påberåbe sig en mangel, skal køberen give sælgeren meddelelse herom inden for rimelig tid, efter at køberen har opdaget mangelen. I modsat fald taber køberen retten til at påberåbe sig mangelen. Meddelelse givet inden to måneder efter, at køberen opdagede mangelen, er altid rettidig.
§ 81 er ændret fra d. 01.01.2002 ved lov nr. 213 af 22.04.2002.
§ 82. § 81 gælder ikke, hvis sælgeren har handlet i strid med
almindelig hæderlighed eller groft uagtsomt.
§ 83. Har køberen ikke inden to år efter salgsgenstandens overgivelse
til ham meddelt sælgeren, at han vil påberåbe sig en mangel, kan han ikke senere
gøre den gældende, medmindre sælgeren har påtaget sig at indestå for genstanden
i længere tid eller har handlet i strid med almindelig hæderlighed.
Stk. 2. § 54, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
I § 83, stk. 1 er et år ændret til 2 år fra d. 01.01.2002 ved lov nr. 213 af 22.04.2002.
§ 84. Meddelelser efter §§ 81 og 83 kan også gives til en producent eller en anden erhvervsdrivende, der i forbindelse med købet har påtaget sig at afhjælpe eventuelle mangler ved salgsgenstanden. I de køb, der er nævnt i § 4a, stk. 2, kan meddelelserne endvidere gives til den erhvervsdrivende, der har indgået eller formidlet aftalen om købet for sælgeren.
§ 85. Vil køberen påberåbe sig en mangel over for en producent eller en anden erhvervsdrivende, der i forbindelse med købet har påtaget sig at afhjælpe eventuelle mangler, skal køberen give sælgeren eller den anden erhvervsdrivende meddelelse herom inden for rimelig tid, efter at køberen har opdaget mangelen. I modsat fald taber køberen retten til at påberåbe sig mangelen. Meddelelse givet inden to måneder efter, at køberen opdagede mangelen, er altid rettidig.
§ 85 er ændret fra d. 01.01.2002 ved lov nr. 213 af 22.04.2002.
§ 86. § 61, stk. 1, gælder også for de i §§ 81 og 83-85 nævnte meddelelser fra køberen.
§ 87. Er det i en aftale bestemt, at lovgivningen i et land uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde skal finde anvendelse på aftalen, kan forbrugeren tillige påberåbe sig ufravigelige bestemmelser i lovgivningen om mangler i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvis det uden lovvalgsaftalen ville være dette lands lovgivning, der gjaldt for aftalen.
§ 87 er indsat fra d. 01.01.2002 ved lov nr. 213 af 22.04.2002.
Kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til