Indkøbsvogn
286T  Indbotestamente med to oprettere

 

Testamentetillæg (kodicil)

Hvis du og din samlever eller ægtefælle ønsker at træffe bestemmelse om fordelingen af jeres indbo, kan I oprette et såkaldt indbotestamente, som er gyldigt, selv om det ikke er underskrevet for en notar eller to vidner.

Pris:  250,-

Læg i indkøbsvogn  Bestil denne formular


Om denne formular:

Den nye arvelov giver mulighed for, at I gyldigt kan træffe bestemmelse om fordelingen af jeres sædvanlige indbo og jeres personlige effekter i et dokumenter, som ikke behøver at være underskrevet for en notar eller for to vidner. Indbotestamentet skal blot være dateret og underskrevet af jer personligt.

Indbotestamentet får først betydning for fordelingen ved længstlevendes død.

I kan oprette indbotestamentet som et supplement til et allerede oprettet notar- eller vidnetestamente, og I kan også oprette indbotestamentet i de situationer, hvor I ikke vil oprette et egentligt notar- eller vidnetestamente, fordi arvelovens regler svarer til jeres ønsker.

Udtrykket sædvanligt indbo omfatter først og fremmest møbler, lamper, køkkengrej, TV og radio, hårde hvidevarer. I kan også oprette indbotestamente vedrørende jeres ægte tæpper eller malerier i hjemmet, men dog ikke egentlige, kostbarere samlinger af f. eks. sølvgenstande, ægte tæpper og malerier.

Spisestel og sølvtøj er omfattet af begrebet sædvanligt indbo.

Personlige effekter omfatter bl. a.  tøj, fotos, ure og smykker.

I kan ikke i indbotestamentet testere over jeres samlinger af. f. eks. frimærker eller mønter. I kan ejheller i indbotestamentet testere over jeres musikinstrumenter, jeres pc, jeres bil, cykel, campingvogn eller båd, og I kan ikke i indbotestamentet træffe bestemmelse om, at arven skal tilhøre modtageren som særeje, og I kan heller ikke bestemme, at boafgiften skal betales af boet.

Formularen giver mulighed for, at I bestemmer, om der skal være tale om en fortrinsret  for den begunstigede til at udtage effekterne inden for den pågældendes arvelod, eller om der skal være tale om et såkaldt genstandslegat, som udtages forlods.

Formularen er beregnet til to oprettere, som ønsker at oprette et fælles indbotestamente, hvad enten I er papirløst samlevende eller er lovformeligt gift, og hvad enten I har børn eller ej.. Hvis du ønsker at oprette indbotestamentet alene, kan du bestille formular nr. 286E.

Der medfølger en gennemgang af hver enkelt bestemmelse i testamentet

Formularen koster 250 kr. incl. moms.

Du får automatisk tilsendt dokumenterne som wordfil straks efter, at bestillingen er nået igennem til os.



Bestil denne formularTilbage til listenPris: 250 kr.
Sådan bestiller du
1. Klik på formularens navn i oversigten.

2. Du kommer så frem til en side, hvor du kan læse mere om den konkrete formular og bestille den.

3. Du modtager straks formularen som wordfil vedlagt vejledning i udfyldelsen.

Du har 30 dages fortrydelsesret hos Familieadvokaten.dk. Returner blot de købte formularer - så returnerer vi betalingen.