651-4 Kapitalpension

Generelt

Aldersgrænser

Placering

Konvertering til aldersopsparing

Indsættelse af begunstigede

Separation og skilsmisse


Generelt

Alle, dvs. både selvstændige og lønmodtagere, herunder både offentligt og privat ansatte, kunne indtil 2013 spare op på en kapitalpension - enten i et forsikringsselskab eller i en bank eller sparekasse.

Dette emne handler kun om private kapitalpensionsordninger i banker og sparekasser. Vi omtaler derfor ikke de såkaldte kapitalforsikringer i pensionsøjemed, som er den tilsvarende opsparing i et forsikringsselskab, og vi omtaler heller ikke de særlige regler der gælder for kapitalpensionsordninger, hvor indbetalingen foretages af din arbejdsgiver. Reglerne er dog på mange punkter de samme.

Indtil d. 01.01.1999 var den helt store fordel ved en kapitalpension, at man kunne trække indskuddene fra i din personlige indkomst, mens der ved udbetalingen kun skal betales en afgift på 40%, forudsat at udbetalingen sker i overensstemmelse med de aftalte vilkår, fx når du fylder 60 år. I 2013-2015 kunne ordinær udbetaling efter udløb af bindingsperioden ske til en afgift på 37,5%. I 2016 blev afgiften på ny på 40%.

Fra d. 01.01.1999 kunne indskuddene alene trækkes fra  ved beregningen af bundskat og mellemskat, og fradragsværdien var derfor reduceret til max. ca. 44 %.  Fra d. 01.01.2010 blev mellemskatten afskaffet og fradragsværdien var derfor på ca. 36,67% + kirkeskat. Der var derfor mange som med god grund i stedet valgte at foretage indskud på en ratepension, hvor indskuddene fortsat kunne fratrækkes i den personlige indkomst, og hvor fradragsværdien derfor kunne være på op til 51,5% + kirkeskat i 2010-2012, og op til 51,7% + kirkeskat i 2013-2015.

Fra 2013 kan der ikke længere foretages indskud på kapitalpensioner. Man kan i stedet foretage indskud på en på en aldersopsparing, hvor der ikke er fradragsret for indskuddet, men til gengæld ikke skat på udbetalingerne. Du kan læse mere om aldersopsparinger på emne nr. 651-2

Aldersgrænser

Kapitalpensioner kunne oprettes og skal hæves senest 15 år efter, at du opnår pensionsudbetalingsalderen. Denne er 60 år, hvis du er født før 1959. Er du født i 1. halvår 1959, er din pensionsudbetalingsalder 60½ år. Er du født i 2. halvår 1959, er din pensionsudbetalingsalder 61 år. Er du født i 1. halvår 1960, er din pensionsudbetalingsalder 61½ år. Er du født i 2. halvår 1960 eller senere er din pensionsudbetalingsalder 62 år, hvis pensionsaftalen er indgået før 2018 og ellers 64 år. Er du født i 1963-1966 er din pensionsudbetalingsalder 63 år, hvis pensionsaftalen er indgået før 2018 og ellers 65 år. Er du født i 1967 eler senere, er din pensionsudbetalingsalder 64 år, hvis pensionsaftalen er indgået før 2018 og ellers 66 år.

Allerede når du opretter kontoen, skal du i den særlige aftale om kapitalpension tage stilling til, hvornår du ønsker pengene udbetalt. Vi vil råde dig til at vælge i første omgang kun at binde pengene til du opnår pensionsudbetalingsalderen. Du kan nemlig senere forlænge bindingsperioden.

Du kan fortsætte med indbetalingerne lige indtil dagen før bindingsperioden udløber. 

Selv om du har bundet pengene til du opnår pensionsalderen, kan du normalt når som helst hæve indeståendet helt eller delvist mod en afgift på 52% af indeståendet. Pengeinstituttet skal tilbageholde denne afgift, og du får derfor kun udbetalt 48%, hvis du hæver kapitalpensionen i utide. I 2013-2015 er afgiften ved ophævelse i utide kun på 49,84%

Placering

Du behøver ikke at være bange for, at din opsparing går tabt, hvis pengeinstituttet skulle gå konkurs. Kapitalpensionen er nemlig altid dækket af den særlige indskydergaranti - også selv om opsparingen er på over 100.000 €. Det kan du læse mere om på emne nr. 655.

Du kan vælge, om du vil have opsparingen stående som almindeligt kontantindskud eller som indskud i en såkaldt puljeordning. Du kan også vælge at placere opsparingen i værdipapirer efter dit valg. Vi vil ikke gennemgå disse placeringsregler eller råde dig til den ene eller den anden form for placering af opsparingen. 

Du kan vælge at supplere kapitalpensionen med en gruppelivsforsikring og/eller en invaliditetsforsikring og lade præmien betale af midlerne på kapitalpensionskontoen.

Konvertering til aldersopsparing

Du kan i 2013, 2014 og 2015 konvertere din kapitalpension til en aldersopsparing. Hvis du konverterer din kapitalpension, betaler du afgift af kapitalpensionen allerede ved konverteringen, og derfor skal du ikke betale skat eller afgift, når du senere får aldersopsparingen udbetalt ved pensionsalderen.

Hvis du konverterer din kapitalpension til en aldersopsparing inden udgangen af 2015, vil du opnå en afgiftsrabat på 2,7 procentpoint, idet du kan nøjes med at betale 37,3 pct. i afgift til staten på din kapitalpension. Konverterer du efter 2015, skal du betale 40 pct. i afgift.

Har du en kapitalpension, bør du derfor inden udgangen af 2015 tage stilling til, om du vil konvertere den til en aldersopsparing og derved opnå en afgiftsrabat. Vær opmærksom på omkostningerne ved konverteringen og undersøg, om du evt. mister en rentegaranti ved konverteringen.  Det kan også tænkes, at det er klogere at konvertere til en ratepension

Indsættelse af begunstigede

Du bør være opmærksom på, at du kan indsætte begunstigede til kontoen, hvis du skulle dø, før kontoen bliver udbetalt. Fra d. 01.07.1996 er det blevet muligt anvende begunstigelsesklausulen "nærmeste pårørende" på kapital- og ratepensioner i pengeinstitutter. Anvender du denne klausul, skal pensionen i tilfælde af din død udbetales til din ægtefælle, subsidiært til dine livsarvinger, og mere subsidiært til dine arvinger efter testamente eller efter loven.

Indtil d. 01.07.1996 lød standardklausulen, som er trykt i selve kapitalpensionsaftalen, på kontohaverens ægtefælle, subsidiært kontohaverens livsarvinger. Hvis du hører til de mange, som har oprettet sin kapitalpensionskonto før d. 01.07.1996, bør du overveje, om du eventuelt bør ændre klausulen til nærmeste pårørende.

Hvis du efter d. 01.01.2008  foretager en indsættelse af "dine nærmeste pårørende" som begunstiget på din kapitalpension, vil din samlever i visse tilfælde være begunstiget. Hvis du ikke efterlader dig ægtefælle eller registreret partner, vil din samlever blive anset som begunstiget, hvis 

1) I  sammen venter, har eller har haft et barn, eller 

2) I har levet sammen på fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold de sidste 2 år før dødsfaldet 

Det kræves ikke, at I har oprettet testamente, og det gør ikke noget at den ene af jer eller i begge sidder i uskiftet bo eller er separeret.

Den nye regel gælder ikke for de mange, der har anvendt klausulen nærmeste pårørende i forsikringsbegunstigelser før d. 01.01.2008. De skal med andre ord kontakte deres forsikringsselskab eller pensionsinstitut og anmode om , at der foretages en ny begunstigelsesindsættelse med ordlyden nærmeste pårørende.

Du kan på emne nr. 453 læse mere om begunstigelse af din samlever på kapital- og ratepensionskonti.

Som begunstiget kan du indsætte dine nærmeste pårørende, din ægtefælle, herunder din fraseparerede eller fraskilte ægtefælle, en navngiven person, der har fælles bopæl med dig ved indsættelsen, dine livsarvinger, herunder dine stedbørn eller disses livsarvinger. Du kan godt indsætte nogle bestemte af dine børn eller børnebørn eller stedbørn.

Du kan derimod ikke indsætte andre, fx dine forældre eller søskende, medmindre du har fælles  bopæl med dem ved indsættelsen.

Fra den 01.07.1999 er det blevet muligt at indsætte en samlever som begunstiget ved navns nævnelse på kapital- og ratepensioner. Der stilles ikke noget krav om, at samlivet skal have varet i mere end 2 år, og det er heller ikke et krav, at samlivet består på dødstidspunktet. Der skal blot foreligge fælles bopæl på det tidspunkt, hvor begunstigelsen finder sted. Fra d. 10.06.2004 er det også blevet muligt at indsætte samleverens livsarvinger som primært eller subsidiært begunstigede. Der stilles ikke noget krav om, at livsarvingerne på noget tidspunkt skal have boet sammen med forsikringstageren eller kontohaveren.

Er begunstigelsesklausulen gyldig, udbetales beløbet ved din død direkte til den eller de begunstigede uden om dødsboet. Dette fremgår af pensionsopsparingsloven, som trådte i kraft d. 01.07.1996. Indsættelse af begunstigede har stor betydning, hvis dit dødsbo skulle vise sig at være insolvent. Den begunstigede skal i øvrigt også betale boafgift efter de samme regler som for livsforsikringssummer. Det kan du læse mere om på emne nr. 884.

Har du gyldigt indsat en begunstiget, kan pengeinstituttet ved din død ikke kan modregne din eventuelle gæld til pengeinstituttet. Hele indestående skal udbetales direkte til den begunstigede. Du kan i øvrigt læse mere om pengeinstituttets ret til at modregne i kapitalpensionen i de forskellige udbetalingssituationer på emne nr. 652.

Du bør i øvrigt overveje at træffe bestemmelse om, at kapitalpensionskontoen skal være særeje, hvis denne ved din død tilfalder dine livsarvinger. Det kan du læse mere om på emne nr. 896.

Separation og skilsmisse

Indeståendet på en kapitalpension skal normalt kun deles i tilfælde af separation eller skilsmisse, hvis der er tale om en såkaldt ekstra pension, eller hvis der er oprettet ægtepagt om ligedeling af kapitalpensionen.. Du kan på denne linie læse mere om deling af pensionsordninger på emne nr. 574.