Svaret på dette spørgsmål afhænger af, hvilken gæld der er tale om.
Jeg vil på dette emne først beskrive de regler, der gælder for dine almindelige
kreditorer, f. eks. gæld til banker og sparekasser, hvor hovedreglen er,
at din løbende løn er beskyttet mod udlæg.
Jeg vil derefter komme ind på de særlige regler om lønindeholdelse,
som gælder ved inddrivelse af en række former for gæld til det offentlige, f. eks.
skattegæld, bidragsgæld m.v.
1. Almindelige kreditorer:
Der findes i retsplejelovens § 508 en generel regel om, at der ikke kan foretages
udlæg i dine fremtidige erhvervelser, og i § 511, stk.1 en speciel regel om, at
der ikke kan foretages udlæg i endnu ikke udbetalt løn eller andet vederlag for
personligt arbejde, medmindre der er forløbet 7 dage efter slutningen af den periode,
i hvilken lønnen er indtjent.
Når lønnen er udbetalt og f. eks. indsat på en lønkonto, kan der straks gøres udlæg
i det udbetalte beløb. Dette gælder, også selv om du er forudlønnet, hvor lønnen
på udbetalingstidspunktet endnu ikke er optjent. Du har dog altid ret til at beholde
et beløb, hvis størrelse bestemmes af fogedretten, således at du kan klare dine
nødvendige udgifter til f. eks. husleje, kost og beklædning frem til den næste lønudbetaling.
Dette følger af reglerne om det såkaldte trangsbeneficium, som du kan læse mere
om på emne nr. 643.
2. Krav fra det offentlige:
En række krav fra det offentliges side kan som tidligere nævnt inddrives ved lønindeholdelse.
Det gælder blandt andet
Lønindeholdelse fungerer på den måde, at din arbejdsgiver får et pålæg om at tilbageholde en del af din nettoløn til dækning af gælden. Der gælder en række indviklede regler om beregning af indeholdelsesprocenten, som afhænger af din indkomst. Jo større denne er, jo højere indeholdelsesprocent. Indeholdelsesprocenten kunne tidligere højest være på 20%, men dette loft er ophævet fra d. 01.01.2009.
Ved alle former for lønindeholdelse gælder dog den generelle regel, at der skal altid overlades dig det nødvendige beløb til dit eget og din families underhold. Din ægtefælles eller samlevers indtægtsforhold spiller ind ved fastsættelsen af, hvor meget der maksimalt kan holdes tilbage af din løn. Dette gælder, selv om der ikke er nogen retlig forsørgerpligt mellem ugifte samlevende, og selv om din samlever under ingen omstændigheder hæfter for gælden.
Rådighedsbeløbet til din og din families underhold fastsættes skønsmæssigt ud fra en konkret vurdering af indtægter og udgifter. I forbindelse med betalingsevnevurderingen skal rimelige og nødvendige faste udgifter medregnes. Det drejer sig først og fremmest om rimelige udgifter til husleje og el, vand og varme. Udgifter til bil accepteres som udgangspunkt kun, hvis bilen er nødvendig for beskæftigelsen (benzinudgifter kun for transport til og fra arbejde) eller til transport på grund af handicap eller lignende. Husstands-, indbo-, familie- og ulykkesforsikringer samt eventuelt nødvendige bilforsikringer accepteres som udgangspunkt. Udgifter til frivillige livs- og pensionsordninger accepteres som udgangspunkt ikke. Afdrag på lån til f.eks. sædvanligt indbo og studielån accepteres som udgangspunkt. Afdrag til eksempelvis kontokort, luksusprægede genstande eller andre kreditorer accepteres som udgangspunkt ikke.
Opgørelse af rådighedsbeløbet
Rådighedsbeløbet for enlige er i 2024 på 7.250 kr. om måneden. Er du gift eller har du en samlever, skal ægtefælles eller samlevers nettoindtægter indregnes i budgettet, selv om den pågældende ikke hæfter for din gæld, men jeres samlede rådighedsbeløb i 2024 er på 12.300 kr. om måneden. Hvis din gæld i al væsentlighed er stiftet før påbegyndelse af samlivet, skal det månedlige afdrag beregnes på basis af din nettoindkomst med fradrag af halvdelen af jeres rimelige faste udgifter og med et rådighedsbeløb på 6.150 kr.
Nettoindkomsten skal opgøres separat for dig og din ægtefælle/samlever-
Som indkomst medregnes alle indtægter, bortset fra:
indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer mv., der kompenserer modtageren for en ikke-økonomisk skade,
børnefamilieydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører husstandens børn, og
boligstøtte og andre boligydelser
Som indkomst medregnes i endvidere:
Nettoindkomsten udgør indkomsten som anført ovenfor med fradrag af:
1) skat, AM-bidrag samt ATP-bidrag,
2) pensionsindbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren,
a) når pensionen er et obligatorisk led i ansættelsesforholdet, og
b) når der efter ansættelsesforholdets karakter, herunder ansættelsessted, branche mv., er tale om sædvanlige indbetalinger,
3) rimelige udgifter ved erhvervelsen af indkomsten, herunder udgifter ud over 890 kr. pr. måned til offentlig transport eller under særlige omstændigheder forventede og forudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj,
4) kontingent til arbejdsløshedskasse og fagforening,
5) bidrag til efterlønsordning, og
6) et beløb svarende til kirkeskatten i bopælskommunen, når der betales et beløb, der svarer til eller overstiger kirkeskatten til et trossamfund, der er anerkendt ved kongelig resolution, eller som kirkeministeren har godkendt som trossamfund ved i medfør af ægteskabslovens § 16, stk. 1, nr. 3, at bemyndige eller at give tilsagn om at ville bemyndige en præst i trossamfundet til at foretage vielser med borgerlig gyldighed. Betales et mindre beløb end kirkeskatten, fradrages alene dette mindre beløb. Fradrages kirkeskat efter nr. 1, kan der ikke fradrages yderligere beløb til andre trossamfund.
Opgørelsen af rimelige faste
udgifter
Følgende af dine faste udgifter kan medregnes i budgettet. Udgifterne er
delt op i 7 grupper.
Forsikringer, dvs. husstandsforsikring, ulykkesforsikring, Falck-abonnement og Sygesikringen
Danmark.
Udgiften til telefon, herunder både selve abonnementsafgiften og rimelige samtaleudgifter.
Udgiften til radio- og Tv-licens
Udgifter til renter og afdrag på andre gældsposter.
Alle andre udgifter, herunder kost, beklædning, fritidsfornøjelser, ferier, tandlæge og frisør, tobak osv. skal afholdes af rådighedsbeløbet. Du kan altid klage over lønindeholdelsen, men klageinstansen afhænger af, hvilken type krav, der er tale om. Inddrivelsesmyndigheden skal give dig klagevejledning.
Som hovedregel skal klagen indgives til inddrivelsesmyndigheden, som efter at have
genovervejet afgørelsen, videresender klagen til landsskatteretten.
23-08-2024