Som forbruger bliver du stadig bedre beskyttet mod erhvervsdrivende, der forsøger at sælge varer til dig, fx ved at henvende sig på din private bopæl, dvs. erhvervsdrivende som forsøger sig med dør- og telefonsalg, eller ved at sende særlige tilbud direkte til dig i form af almindelig eller elektronisk post, dvs. erhvervsdrivende som forsøger sig med andre former for fjernsalg.
Folketinget har med virkning fra 1. juli 2000 udvidet beskyttelsen ganske betydeligt hvad angår "uanmodet henvendelse" til dig i et forsøg på at sælge varer til dig, lige som du – hvis du skulle indgå en aftale på baggrund af en sådan henvendelse – har fået længere tid til at fortryde den, dvs. bedre mulighed for at komme ud af den igen.
Da de erhvervsdrivendes opfindsomhed er stor, når det gælder salg af varer uden for almindelige forretninger, har vi valgt at opdele dette emne på følgende måde:
B: Internetsalg og salg via tilbud i breve, der er adresseret direkte til dig.
Når du opholder dig på din bopæl, din arbejdsplads eller et andet sted, hvortil der ikke er offentlig adgang, har du krav på at være i fred for erhvervsdrivende, som ønsker at sælge varer til dig. Dette forbud mod uanmodet henvendelse - som det hedder i loven - gælder såvel direkte henvendelse som telefoniske forsøg på at opnå en aftale med dig.
Der er dog nogle få grupper af varer, som erhvervsdrivende lovligt må forsøge at sælge ved din dør eller per telefon. Det gælder:
1.Naturalprodukter som fx bær, æbler, æg, fisk, mælk og is.
2.Bestilling af bøger, også i løbende abonnement, men ikke såkaldte slægtsbøger.
3.Abonnementer på aviser, ugeblade og tidsskrifter.
4.Tegning af forsikringer.
5.Og tegning af abonnement på redningstjeneste eller sygetransport.
Hvis en erhvervsdrivende henvender sig til dig for at sælge en eller flere af de omtalte varer, skal du "ved begyndelsen af samtalen"- for nu at citere den seneste lovændring (der trådte i kraft 1. juli 2000) have oplyst den erhvervsdrivendes navn samt at henvendelsen sker i et forsøg på at sælge dig varer. Det er derfor slut med at foregive et andet ærinde, fx "må jeg stille dig nogle spørgsmål i forbindelse med en undersøgelse", for senere i samtalen at komme med et tilbud, fx på et billigt dagbladsabonnement.
Alle andre former for dør- telefonsalg er i strid med lov om visse forbrugeraftaler, og det betyder, at du som forbruger ikke bliver bundet en af en eventuel aftale, du indgår på baggrund af en telefonisk henvendelse eller et besøg på din bopæl. Selvfølgelig forudsat du ikke forinden har anmodet den erhvervsdrivende om at henvende sig til dig.
Skulle du have købt en støvsuger, et såkaldt ægte tæppe eller et grydesæt, har du krav på få dine penge tilbage mod at aflevere den pågældende ting. Og sælgeren kan tillige straffes med en bøde.
I denne forbindelse vil vi især advare dig mod en form for dør- og telefonsalg, som har floreret en del de seneste år. Nemlig henvendelser fra en gruppe af erhvervsdrivende, som sådan set godt må tilbyde deres varer ved dørene, men som i virkeligheden forsøger at sælge noget helt andet til dig. Det gælder visse forsikringsmæglere, der tilbyder at gennemgå dine policer for at se, om de kan give dig et bedre tilbud. Men undervejs i gennemgangen tilbyder at give dig et økonomisk eftersyn. Og sluttelig forsøger de at sælge dig aktier eller anparter i et investeringsselskab, og har du ikke pengene, kan de sørge for at få belånt friværdien i din ejendom.
Denne form for dør- og telefonsalg er ugyldig, og har du indgået en sådan aftale, gør du klogt i at meddele investeringsselskabet, at du ikke vil stå ved den. Skulle det pågældende firma nægte at give dig dine penge og eventuelt dit ejerpantebrev tilbage, kan du bede Forbrugerombudsmanden hjælpe dig. Forbrugerombudsmanden har allerede haft en del af disse sager, hvor den erhvervsdrivendes virkelige ærinde slet ikke var at sælge forsikringer, men derimod at få private med i tvivlsomme investeringer!
Indgår du derimod en aftale om køb af en af de ting - fx et avisabonnement eller et leksikon - som erhvervsdrivende gyldigt må sælge til dig på din bopæl eller via telefonen, skal du have en klar og skriftlig orientering om din fortrydelsesret. Dør- og telefonhandel er nemlig et af de områder, hvor den danske lovgivning giver dig ret til at træde tilbage fra en aftale, du har indgået. Og det kan du eventuelt læse mere under emne nummer 632.
B Internetsalg og salg via tilbud i breve, der er adresseret direkte til dig:
Forbuddet mod at rette henvendelse til dig i et forsøg på at sælge varer er blevet kraftigt udvidet med virkning fra 1. juli 2000, idet de erhvervsdrivende kun må sende reklamemateriale og tilbud til dig via emails – eller på dansk: elektronisk post – eller telefax, hvis du selv har bedt om det.
Dog må erhvervsdrivende fortsat sende dig tilbud i breve, der adresseres direkte til dig. Men denne form for fjernhandel kan du selv sætte en stopper for, idet du:
1. Enten kan meddele den pågældende erhvervsdrivende, at du ikke fremover ønsker sådanne tilbud (og dermed bliver den erhvervsdrivende afskåret fra at sende breve med tilbud direkte til dig).
2. Eller meddele Det Centrale Personregister, dvs. folkeregistret, i den kommune, hvor du bor, at du ikke ønsker sådanne direkte tilbud per post.
Da de erhvervsdrivende hvert kvartal skal indhente oplysninger fra CPR-registret over de personer, der har frabedt sig henvendelser i personligt adresserede breve, kan der dog gå lidt tid, før du slipper helt for sådanne tilbud.
Køber du varer eller tjenesteydelser, fx vinduespudsning eller rengøring, via Internet eller et tilbud som er sendt direkte til dig, skal du have en klar og skriftlig orientering om din fortrydelsesret. Et sådant fjernsalg er nemlig et af de områder, hvor den danske lovgivning giver dig ret til at træde tilbage fra en aftale, du har indgået. Og det kan du eventuelt læse mere under emne nr. 632
Selv om du skulle ønske at slippe for de mange reklamer og tilbudsaviser, som forretningsdrivende lader omdele til alle husstande i det område, hvor du bor, kan du kun få dette ønske delvist indfriet. Lovgivningen er nemlig så mærkelig indrettet, at det er de forretningsdrivende, der bestemmer, om deres tryksager skal respektere det skilt – "Reklamer nej tak" – som du gratis kan få udleveret på posthuset til at sætte op ved din postkasse eller brevsprække.
Køber du en vare eller en tjenesteydelse, fx opsætning af en carport, via en kupon i sådanne reklametryksager, skal du have en klar og skriftlig orientering om din fortrydelsesret. Et sådant fjernsalg er nemlig et af de områder, hvor den danske lovgivning giver dig ret til at træde tilbage fra en aftale, du har indgået. Og det kan du eventuelt læse mere under emne nr. 632