§ 60. Ingen må handle som dommer i en sag, når han
1) selv er part i sagen eller er interesseret i dens udfald eller, hvis det er en
straffesag, er forurettet ved forbrydelsen;
2) er beslægtet eller besvogret med nogen af parterne i en borgerlig sag eller med
sigtede i en straffesag i op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så nær
som søskendebørn eller er en af parternes eller sigtedes ægtefælle, værge, adoptiv-
eller plejefader, adoptiv- eller plejesøn;
3) er gift med eller beslægtet eller besvogret i op- eller nedstigende linje eller
beslægtet i sidelinjen så nær som søskende med nogen i en borgerlig sag optrædende
advokat eller anden rettergangsfuldmægtig for en af parterne eller med den forurettede
i en straffesag eller dennes rettergangsfuldmægtig eller med nogen i en sådan sag
optrædende offentlig anklager eller politiembedsmand eller forsvarer for sigtede;
4) har aflagt vidnesbyrd eller været skønsmand i sagen eller har handlet i den,
hvis det er en borgerlig sag, som advokat eller i øvrigt som rettergangsfuldmægtig
for nogen af parterne og, hvis det er en straffesag, som politiembedsmand, offentlig
anklager, forsvarer eller rettergangsfuldmægtig for den forurettede;
5) har handlet i sagen i den underordnede instans som dommer eller, hvis det er
en straffesag, som nævning eller domsmand eller
6) har deltaget som dommer, domsmand, nævning eller sagkyndig under den tidligere
hovedforhandling i en straffesag, der er hjemvist til ny hovedforhandling efter
§ 929 eller genoptaget
efter §§ 976 eller
977.
Stk. 2. Ingen må deltage som dommer under hovedforhandlingen i en straffesag, såfremt den pågældende, vedrørende det forhold, som tiltalen angår, har truffet afgørelse om at varetægtsfængsle den tiltalte efter § 762, stk. 2, eller om brevåbning og brevstandsning i medfør af § 781, stk. 4. Dette gælder dog ikke, hvis sagen behandles efter § 831 eller sagen i øvrigt vedrørende det forhold, der har begrundet indgreb som nævnt i 1. pkt., ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld.
Stk. 3. Afgørelse under hovedforhandlingen i en straffesag om varetægtsfængsling i medfør af § 762, stk. 2, om ophævelse af varetægtsfængsling i medfør af § 762, stk. 2, jf. § 766 eller § 768, eller om brevåbning og brevstandsning i medfør af § 781, stk. 4, skal træffes af en dommer, i landsretten en afdeling, der ikke deltager i hovedforhandlingen. Det gælder dog ikke, hvis sagen behandles efter § 831 eller sagen i øvrigt vedrørende det forhold, der begrunder indgreb som nævnt i 1. pkt., ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld.
Stk. 4. Ingen må deltage som dommer under hovedforhandlingen i en straffesag, såfremt den pågældende vedrørende det forhold, som tiltalen angår i medfør af § 746, stk. 2, har truffet afgørelse om, at materiale, som politiet efter anmodning har fremlagt over for retten, ikke er omfattet af forsvarerens adgang til aktindsigt.
Stk. 5. Ingen må deltage som dommer under hovedforhandlingen i en straffesag, såfremt den pågældende vedrørende det forhold, som tiltalen angår, har truffet afgørelse om at undtage materiale fra forsvarerens og sigtedes adgang til aktindsigt i medfør af § 745 c eller har truffet anden afgørelse, hvor der har været fremlagt oplysninger, der efter § 745 c er undtaget fra forsvarerens adgang til aktindsigt. Dette gælder dog ikke, hvis undtagelsen af materialet fra forsvarerens og den sigtedes aktindsigt er ophørt før hovedforhandlingen.
Stk. 6. Under hovedforhandlingen i en straffesag skal de afgørelser, som er nævnt i stk. 4 og 5, træffes af en dommer, i landsretten en afdeling, der ikke deltager i hovedforhandlingen.
Stk. 7. Den omstændighed, at dommeren, fordi flere embedsvirksomheder er forenede i hans person, tidligere af den grund har haft med sagen at gøre, medfører ikke inhabilitet, når der ikke efter de foreliggende omstændigheder er grund til at antage, at han har nogen særegen interesse i sagens udfald.
§ 61. Ingen må handle som dommer i en sag, når der i
øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at rejse tvivl om dommerens
fuldstændige upartiskhed.
§ 62. Dommeren skal påse, om der efter § 60
eller § 61 foreligger grunde, der kan medføre inhabilitet. Beklædes
retten af flere dommere, skal hver enkelt dommer give retten meddelelse om omstændigheder,
der efter § 60 eller § 61 kan medføre den
pågældendes eller en af de andre dommeres inhabilitet. Endvidere kan spørgsmål om
en dommers habilitet rejses af sagens parter.
Stk. 2. Afgørelse om en dommers habilitet træffes
af retten ved kendelse. Beklædes retten af flere dommere, er den dommer, om hvis
habilitet der er rejst spørgsmål, ikke udelukket fra at deltage i afgørelsen.
§ 63. Spørgsmålet om en dommers fratræden, der, når det
rejses af en af parterne, i borgerlige sager i processuel henseende behandles som
andre formalitetsindsigelser, bør så vidt muligt rejses før den mundtlige forhandlings
begyndelse. Det kan afgøres, uden at parterne har haft adgang til at ytre sig derom.
§ 64. Kendelser, hvorved en enkeltdommer erklærer at ville
vige sit sæde, eller hvorved det pålægges en dommer i en kollegialret at vige sit
sæde, er ikke genstand for anke eller kære. Imod kendelser, hvorved indsigelser
mod en dommers habilitet forkastes, kan kæremål rejses. Når det straks forlanges,
kan i denne anledning en kort udsættelse af sagen tilstås.
§ 65. Fra det øjeblik, da retskendelse for, at en dommer
skal vige sit sæde, er afsagt, er denne dommer kun berettiget til at foretage sådanne
handlinger i sagen, som ej kan opsættes.
§ 66. De om dommere givne forskrifter finder også anvendelse
på nævninger, domsmænd, sagkyndige retsmedlemmer, justitssekretærer, fuldmægtige
ved domstolene og retsvidner. Afgørelsen af habilitetsspørgsmålet træffes af retten.
Stk. 2. Når nævninger, domsmænd eller sagkyndige retsmedlemmer medvirker, skal rettens formand, inden behandlingen af den enkelte sag begynder, spørge disse, om der foreligger nogen omstændighed, som er til hinder for, at de medvirker i sagen.
§ 67. En stævningsmand eller en anden, der foretager forkyndelse, må ikke foretage forkyndelsen eller deltage deri, når nogen af parterne er den pågældendes ægtefælle eller er beslægtet eller besvogret med den pågældende i lige op- eller nedstigende linje eller i første sidelinje eller den pågældende selv er part i sagen eller er interesseret i dens udfald.