Jeg har netop hørt om en sag, hvor en mand angiveligt blev idømt ubetinget fængselsstraf for at have begået følgende "forbrydelse".
Han havde båndoptaget en telefonsamtale (som han selv deltog i). Derefter afspillede han denne båndoptagelse for personer, som oprindeligt ikke deltog i samtalen.
Jeg står helt uforstående overfor dette, da det var min opfattelse, at hverken optagelsen eller afspilningen af en samtale man selv har deltaget i er retsstridig.
Medmindre der i de seneste år er sket ændringer i Straffelovens kapitel om freds- og ærekrænkelser, er det i hvert fald ikke i henhold til disse bestemmelser manden kan være blevet dømt.
Men findes der andre bestemmelser, som kan føre til, at man ikke må afspille et sådant bånd ?
Man kan ikke straffes (efter straffelovens § 263 stk. 1 nr. 3) for at optage samtaler, fx møder eller via telefonen, som man selv deltager i. Heller ikke i de tilfælde, hvor den anden part (fx personen i den anden ende af røret) ingen anelse har om, at samtalen bliver optaget.
Men man risikerer ganske rigtigt at blive straffet, hvis man spiller båndet for personer, som intet har med samtalen at gøre. Nemlig i de tilfælde, hvor der bliver sagt ting, som "åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden", jf. straffelovens § 264 d, som ordret lyder således:
§ 264 d. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person.
Du kan heller ikke straffes for at fotografere en prostitueret på et gadehjørne. Men du risikerer straf, hvis du offentliggør billedet i fx et ugeblad.
Med venlig hilsen
Erik Frodelund