Mange aftaler gi’r problemer i hverdagen…

Gennem de seneste år har vi modtaget et væld af spørgsmål fra læsere, der føler sig snydt eller dårligt behandlet, fordi de har opfattet ”et ord som et ord” og fæstet lid til, at mundtlige aftaler er lige så bindende som skriftlige.

Rent juridisk er det rigtigt, at mundtlige aftaler har samme gyldighed som skriftlige, men rent bevismæssigt duer de sjældent. Derfor opstår der mange situationer i hverdagen, hvor du gør klogt i at sikre dig dokumentation, hvis der senere opstår uenighed!

For enkelthedens skyld kan vi opstille fire grupper af situationer, hvor du gør klogt i at sikre dig bevis i hverdagen. 

Det gælder:

1) Når du indgår aftaler om køb af visse varer eller arbejder, fx opførelsen af en carport.

2) Når du ønsker at opsige en løbende ydelse, fx et abonnement på et tidsskrift.

3) Når du klager over fejl og mangler ved noget, du har købt, fx en defekt ved en computer.

4) Når du konstaterer fejl og mangler i et gensidigt kontraktforhold, fx ved et lejemål.

Køber du en brugt bil eller indgår en aftale med en håndværker, fx om at få renoveret badeværelset, bør du få aftalen på skrift og så detaljeret som muligt. Mundtlige aftaler kan du ikke bruge til ret meget, hvis sælgeren eller håndværkeren efterfølgende påstår noget andet.

Selv om andre skulle være til stede, når en sådan aftale bliver indgået, bør du ikke berolige dig med, at du har ”vidner” på, hvad der blev sagt og dermed aftalt. Dels vil nære slægtninge og gode bekendte sjældent være ret gode vidner, og dels kan sådanne udsagn kun få betydning i en egentlig retssag, og det vil næsten aldrig være besværet og den økonomiske risiko værd.

Skulle du få en mangelfuld eller overfladisk aftale, kan du selv forsøge at udfylde den med de vilkår, der skulle være en del af den. Det gør du ved at sende den anden part et brev, hvor du acceptere aftalen, og hvor du samtidig beskriver de øvrige vilkår i den. Brevet sendes med afleveringsattest, og du beholder en kopi af det, lige som du gemmer postkvitteringen.

Undlader den anden part at protestere mod de vilkår, du har tilføjet, så er det pludselig dig, der står bevismæssigt stærkt, såfremt der senere opstår uenighed om, hvad der egentlig var aftalt.

Ønsker du at opsige et løbende abonnement på bøger, blade m.v., står du med et stort bevismæssigt problem, hvis du gør det mundtligt, fx pr. telefon, og abonnementet ikke bliver stoppet. I stedet kan du foretage opsigelsen i form af et brev med afleveringsattest, hvor du gemmer en kopi af brevet, eller eventuelt pr. e-mail, som du gemmer en kopi af, hvis du kan få modtageren til at bekræfte modtagelsen

Gælder det derimod fejl og mangler ved en vare, du har købt, kan du i første ombæring komme med din mundtlige indsigelse. Men bliver du afvist – og du er utilfreds med begrundelsen for afvisningen – bør du straks sende forretningen et brev med afleveringsattest, hvor du beholder en kopi af brevet, og hvor du gemmer postkvitteringen. Nemlig et brev, som du indleder med en beskrivelse af din indsigelse og forretningens afvisning, og hvor du fortsætter med at bede om en skriftlig begrundelse inden otte dage, da du agter at gå videre med sagen.

Du kan nemlig først gå videre med sagen, fx til Forbrugerklagenævnet, Rejseankenævnet eller Byggeriets Ankenævn, når du forgæves har forsøgt at komme igennem over for den pågældende forretning. Og det kan du kun bevise, at du har gjort, hvis du kan sende kopier af dit brev og forretningens eventuelle svar.

Accepterer forretningen derimod straks, at der er fejl og mangler, som skal udbedres gratis, fx i henhold til den to-årige reklamationsfrist i købeloven, skal du kun aflevere varen til reparation, hvis du får en kvittering, dvs. en bekræftelse på at varen er indleveret til reparation pr. den pågældende dato. I modsat fald kan du få uhyre vanskeligt ved at dokumentere, at varen, fx en printer, blev afleveret til forretningen, hvis forretningen senere påstår, at den aldrig har modtaget varen.

Endelig gør du klogt i at reklamere i breve, som er sendt med afleveringsattest, hvis der er noget, du ønsker at gøre indsigelse over i gensidige kontraktforhold – og sædvanligvis at gøre det så hurtigt som muligt.

Det gælder fx i et lejeforhold, for her skal du senest to uger efter lejeforholdets begyndelse gøre indsigelse mod eventuelle mangler ved beboelsen. 

Det fremgår af lejelovens § 14, hvor der står følgende:
”Er det lejede mangelfuldt ved lejeforholdets begyndelse, skal lejeren for ikke at miste retten til at påberåbe sig mangelen senest 2 uger efter lejeforholdets begyndelse meddele udlejeren, at han vil gøre den gældende. Dette gælder dog ikke, hvis mangelen ikke kan erkendes ved anvendelse af sædvanlig agtpågivenhed eller udlejeren har handlet svigagtigt”.

Der er masser af eksempler, hvor lejeren har givet udlejeren en sådan meddelelse inden for to uger, men hvor lejeren alligevel er havnet i en bevismæssig umulig situation nogle år senere. Nemlig hvor indsigelserne var mundtlige, og hvor ejendommen skiftede ejer, eller hvor udlejeren glimrede med en meget dårlig hukommelse.