Mange bør overveje et arveafkald

Det kan i nogle situationer være klogt at sige "nej tak" til at få værdier fra nære slægtninge. Og vel at mærke at gøre det i tide!

-Skal jeg give afkald på arv..?

Spørgsmålet bliver ofte gentaget, når snakken falder på de værdier, der går videre til andre, uden der skal gøres en arbejdsindsats for at få dem.

Men trods det oplagt modstridende i at sige ”nej tak” til at få nogle værdier, som ens nære slægtninge ikke længere har mulighed for at bruge, kan det ind imellem være klogt at gøre det alligevel. Og vel at mærke at gøre det i tide!

Juridisk set er der tre situationer, hvor du med fordel kan overveje at give afkald på arv. Nemlig følgende:

1) Hvis du som arving er så forgældet, at din formue er negativ.

2) Hvis du som arving slet ikke har behov for arven.

3) Hvis du som arving ikke ønsker at være indblandet i et skifte, men alligevel gerne vil have arven.

Lad os begynde med den mest velkendte situation, at du er forgældet og har en negativ formue. Her bliver det ikke dig, men derimod dine kreditorer, fx banker, skattevæsen m.v., der får glæde af arven efter dine forældre, idet dine kreditorer kan foretage udlæg i de penge og andre værdier, du arver efter dem.

I stedet for at krydse fingre og håbe på en stor lotterigevinst, kan du give afkald på arven, men det kan du kun gøre, hvis du gør det, mens dine forældre fortsat lever.

Lader du dit økonomiske fremtidshåb forblive lysegrønt, indtil den sidste af dine forældre dør, er det for sent at se det fornuftige i et arveafkald. I så fald giver du afkald på såkaldt falden arv - i stedet for ventende arv - og det kan dine kreditorer få tilsidesat.

Derimod kan dine kreditorer ikke gøre noget som helst, hvis du har givet arveafkaldet, mens dine forældre lever - eller du giver det over for den længstlevende af dine forældre, blot vedkommende har overtaget alle værdierne for at sidde i uskiftet bo med dig.

Giver du afkald på arv, bliver det i stedet dine børn, der får den, og dine børn har ret til at forære dig afgiftsfri pengegaver. Derfor kan dine børn kvittere for din fornuft ved at bruge noget af den arv, du gav afkald på, til at lindre lidt på dine økonomiske lommesmerter.

Som forgældet kan du også vælge at give afkald på arv på den måde, at du forbeholder dig en livsvarig rentenydelsesret eller en livsvarig brugsret, fx til en fast ejendom. Det bevirker, at du får udbetalt renterne eller kan bo i ejendommen, men du vil ikke kunne disponere over kapitalen, som kommer til at tilhøre dine børn.

I det sidstnævnte tilfælde kan dine kreditorer hverken gøre udlæg i kapitalen eller din ret til at hæve renterne, og når du engang dør, så får dine børn kapitalen til fri rådighed.

Da et afkald som det omtalte er ret så kompliceret at udforme, bør du få en advokat til at hjælpe dig med det.

Du kan ikke fortryde et arveafkald og tilbagekalde det. Men det står dine forældre frit at rive det i stykker, så du atter kommer til at få arv efter dem, fx hvis du skulle være sluppet ud af din gæld.

Går vi i den modsatte grøft og lader dig være så formuende, at du slet ikke har brug for arven, kan det også være yderst fornuftigt at give afkald på arv. I denne situation vil et arveafkald nemlig bevirke, at dine børn får arven i stedet, for derved kan der spares afgift - såkaldt boafgift - til statskassen.

Står du fx til at arve 400.000 kr. efter en ugift og barnløs bror, kan den sparede boafgift beløbe sig til 60.000 kr., og det må betegnes som en ganske god sidegevinst ved at tænke sig om.

Besparelsen opnås ikke i første ombæring, idet dine børn kommer til at betale samme afgift, som du skulle have gjort, ved at arve de 400.000 kr. efter din bror. Men havde du modtaget arven, skulle dine børn have betalt en ny boafgift for at arve disse penge efter dig.

Er du så formuende, at du vil kanalisere en arv videre til dine børn, kan du vente med at gøre det, indtil din bror, dine forældre eller hvem, du nu skal arve efter, er døde. Eller sagt meget juridisk, så kan du gøre det både hvad angår ventende eller falden arv. Afkaldet skal blot være givet over for skifteretten, inden den endelige boopgørelse indleveres (dog senest inden der foretages udlodninger fra boet).

Den tredje situation, hvor det kan være fornuftigt at give arveafkald, gælder de tilfælde, hvor du vil have arven, men hvor du ikke ønsker at være indblandet i et skifte.

Det vil typisk være i de tilfælde, hvor en af dine forældre har giftet sig igen, og hvor din stedmor eller stedfar bliver den længstlevende i forholdet.

Her kan du vælge at give arveafkald mod et vederlag, der svarer til det, du ellers skulle have arvet, og derved undgår din stedmor eller stedfar at skulle igennem et skifte. Der skal svares boafgift på 15% af det vederlag, som du modtager, og der er ikke noget bundfradrag.

Et arveafkald skal ikke registreres hos offentlige myndigheder, og der stilles ingen særlige formkrav til det. Derfor kan du - i de enkle tilfælde (fx hvor du er stærkt forgældet) skrive det på et stykke almindeligt papir, som dateres og underskrives personligt af såvel dig som den eller de personer - typisk dine forældre - du ellers ville have fået arv efter.

Som omtalt kan du ikke senere fortryde dit arveafkald, men det står modtagerne af det frit at ophæve det, så du alligevel kommer til at arve. Og det kan der især være én god grund til. Nemlig at du er sluppet fri af din gæld!

Hvis vi skal give et eksempel på et sådant arveafkald, så kan det være følgende:

”Undertegnede. (dit navn og din adresse) giver herved personligt afkald på arv efter mine forældre (deres navne m.v.) med den virkning, at mine børn i stedet kommer til at arve”.