Hvis du forærer en af dine søskende – Grethe - en pengegave på fx 30.000 kr., kommer hun til at betale indkomstskat af beløbet.
Men vælger du i stedet at forære din mor gaven på de 30.000 kr., skal der hverken betales skat eller afgift af gaven.
Og bliver din mor nogle uger senere så gavmild,
at hun vil hjælpe sin datter – eller din søster Grethe om du vil – med et lignende
beløb, dvs. en gave på 30.000 kr., skal der ikke betales skat eller afgift af denne
gave.
Når vi forærer
hinanden gaver til jul, fødselsdag, bryllup m.v., sker der i praksis ingen beskatning
af sådanne lejlighedsgaver. Men der er en grænse for størrelsen af disse gaver –
især mellem gode venner og mere fjerne slægtninge – og det er yderst tvivlsomt,
hvor stor gaven kan være, før værdien af den skal beskattes.
Rent juridisk er der ingen tvivl om, at det er skattefrit at forære sin gode ven tre flasker rødvin til en værdi af 250 kr. på hans fødselsdag. Men får vennen i stedet tre flasker med særlig ædel druesaft til en samlet værdi af 4.000 kr., bliver det pludselig til en skattepligtig fødselsdagsgave.
Siden juli 1995 har der derimod været et meget stort spillerum for afgifts- og skattefri gaver inden for den ”nærmeste familie” – eller i hvert fald en del af den ”nærmeste familie”, for vi har alle sammen en forskellig opfattelse af, hvem der tilhører denne kreds af personer. Dette spillerum omfatter ikke bare gaver til jul, fødselsdag m.v., men gælder gaver inden for hvert enkelt kalenderår.
Du kan afgifts- og skattefrit forære større gaver til din ægtefælle (eller din registrerede partner), din samlever (eller en anden person, du har haft fælles bolig med i de sidste to år), dine børn, dine børnebørn, dine tip- og oldebørn, dine svigerbørn (eller enkerne/enkemændene efter dine børn), dine forældre og dine bedsteforældre. Men gavmildheden har forskellige grænser, hvis du vil undgå, at den samtidig glæder de offentlige kasser!
Tager vi de enkelte personer i din familie hver for sig, så gælder følgende:
Når du giver en gave, kan du frit fastsætte vilkår
for den, fx bestemme at pengene skal være modtagerens særeje – i bedste fald såkaldt
kombinationssæreje. Et sådant vilkår skal stå i et dokument, dvs. et gavebrev (eller
i en ægtepagt, når der er tale om gaver mellem ægtefæller), der dateres og underskrives
personligt af såvel dig som den person, som modtager gaven.
Afgifts- og skattefri gaver skal ikke indberettes til SKAT.
Men af bevismæssige grunde kan det være klogt at sikre sig dokumentation for gaven
ved at oprette et gavebrev.
© Jørgen U. Grønborg & Erik Frodelund