ka-kn |
ko-ko |
kr-kø |
K0 - kosmetiske skader | karakter i tilstandsrapporten, der beskriver skader eller forhold, som kan påvirke købers indtryk af bygningen. Kosmetiske forhold er uden betydning for bygningsdelens funktion, og vil ofte være "bagatelagtige skader", som derfor sjældent fremgår af rapporten. |
K1 - mindre alvorlige skader | karakter i tilstandsrapporten, der beskriver skader, som ikke har nogen indflydelse på bygningsdelens eller bygningens funktion. Skaden vurderes ikke at udvikle sig med tiden, men omtales for at undgå usikkerhed med hensyn til bedømmelse af huset. |
K2 - alvorlige skader | karakter i tilstandsrapporten, der beskriver skader, som medfører at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette vil ikke medføre skader på andre bygningsdele. |
K3 - kritiske skader | karakter i tilstandsrapporten, der beskriver skader, som vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette svigt risikerer at medføre skader på andre bygningsdele. |
kammeradvokat | statens advokat |
kapitalforsikring |
forsikring, hvor forsikringssummen kommer til udbetaling en gang for alle i modsætning til en renteforsikring, hvor der udbetales løbende ydelser. |
kapitalselskab | et aktieselskab eller et anpartsselskab |
karenstid |
den periode efter en forsikrings tegning, hvor forsikringen endnu ikke dækker. En livsforsikring dækker typisk ikke selvmord inden 1 år efter forsikringens tegning |
kartel | en ulovlig aftale mellem konkurrerende virksomheder, der begrænser konkurrencen |
kaskoforsikring |
dækker som udgangspunkt enhver skade på den forsikrede genstand, uanset om nogen har skylden. Der er således tale om en all-risk forsikring |
kausalitet | årsagsforbindelse. Anvendes i erstatningsretten, hvor skaden skal være forårsaget af den skadevoldende handling. |
kaution | indeståelse for, at skyldneren opfylder sin forpligtelse |
kautionsforsikring |
en forsikring, hvor selskabet indestår for, at en bestemt person opfylder sine kontraktsmæssige forpligtelser. Skal tegnes for bobestyrere i dødsboer |
kendelse | afgørelse truffet af en domstol, et nævn eller en kommission. |
kirkebyggelinie |
en 300 m beskyttelseszone målt fra kirkebygningen. Linjen skal sikre, at der ikke opføres bebyggelse over 8,5 m, som virker skæmmende på kirken. |
klausul | bestemmelse i et dokument, f. eks. en rykningsklausul i et pantebrev |
klient |
den person, hvis interesserer advokat varetager. Nogle advokater foretrækker at kalde klienterne for kunder |
klientkonto | konto i et pengeinstitut, hvor advokaten skal indsætte samtlige betroede midler. |
knæklån | lån, hvor rente og/eller ydelse ændres efter en bestemt periode |
kodicil | tillæg til et testamente |
kollateralt slægtskab | slægtskab i sidelinien, dvs. hvor personer har fælles ophav, f. eks. søskende |
kollationspligt |
pligt til for en arving at tåle afkortning i arven af gaver ydet af arvelader, selv om denne ikke har truffet bestemmelse om, at ydelsen skal være et arveforskud. Blev ophævet i Danmark i 1845. |
kollegial ret | domstol, hvor der deltager flere dommere i afgørelsen. |
kollektiv pensionsordning | pensionsordning, hvor pensionsbidragene er de samme for gifte som for ugifte, f. eks. pensionskassepension |
kombinationssæreje |
herved forstås normalt skilsmissesæreje, der bliver fuldstændigt særeje for den længstlevende ægtefælle. Findes dog i 7 andre kombinationer. |
komme frem |
et brev eller en email er kommet frem, når det er kommet så vidt, at modtageren kan gøre sig bekendt med indholdet ved handlinger, som han efter almindelig skik og brug eller særlig tilkendegivelse bør foretage. Det er uden betydning, om modtageren rent faktisk læser brevet eller emailen. |
komme til kundskab | et brev eller en email er kommet til kundskab, når modtageren læser dette. |
kommanditist |
deltager i et kommanditselskab, der alene hæfter med et begrænset beløb, i modsætning til komplementaren, som hæfter personligt med hele sin formue |
kommanditselskab (k/s) | selskabsform, hvor kun een af deltagerne (komplementaren) hæfter personligt for selskabets gæld, medens de øvrige (kommanditisterne) kun hæfter med deres indskud |
kommission |
et retsforhold, hvor en person (kommissionæren) indgår retshandler i eget navn, men for en anden persons (kommittentens) regning. |
kommissionær | mellemmanden i et kommissionsforhold |
kommittent | hovedmanden i et kommissionsforhold |
kommuneplan | en samlet rammeplan for arealanvendelsen i en given kommune |
komparativ | sammenlignende. Et studium af komparativ ret går ud på at sammenligne retstilstanden i forskellige lande. |
kompensationskrav | godtgørelse til den "svage" part ved opløsningen af et papirløst samliv |
komplementar |
deltager i en kommanditselskab, som hæfter personligt for selskabets gæld. Er ofte et komplementaranpartsselskab, således at også komplementarens hæftelse i realiteten er begrænset. |
kompulsiv tvang | tvang, der retter sig mod viljen. Modsat mekanisk tvang |
komputabel | sammenregnelig eller udjævnelig. Det er en betingelse for modregning, at hovedfordring og modfordring er komputable, f. eks. 2 krav på penge. |
koncern | Et moderselskab udgør sammen med datterselskaberne en koncern. |
koncession | tilladelse fra det offentlige til at drive en vis virksomhed, f. eks. forsikringsvirksomhed |
koncipistreglen | en uklar aftale fortolkes imod affatteren |
kondemneret | hvis en bygning er kondemneret, foreligger der et forbud mod at benytte den til beboelse eller ophold for mennesker. |
konfiskation | inddragelse til fordel for statskassen, f. eks. af udbyttet ved en strafbar handling. |
konfusion | sammensmeltning. Anvendes, når kreditor og debitor på en fordring bliver den samme person, f. eks. når en søn arver sin gæld til sin fader. Gælden er dermed bortfaldet. |
kongebrev | gammelt udtryk for dispensation fra statsamtet ægteskabsalderen på 18 år. Dispensation kan ikke gives efter d. 01.02.2017 |
konkubinat | gammelt udtryk for papirløst samliv, jf. udtrykket at leve på polsk |
konkurrenceklausul |
aftale om, at en person af konkurrencehensyn ikke må drive forretning eller anden virksomhed af en vis art eller tage ansættelse i en sådan. Kan eventuelt tilsidesættes efter aftalelovens § 38 eller funktionærlovens § 18 |
konkurs |
retsforfølgning mod en insolvent skylder, hvorved hele hans formue inddrages til fyldestgørelse af hans kreditorer |
konkursdekret | skifterettens beslutning om at et bo tages under konkursbehandling |
konkursmassen | alt, hvad der inddrages under konkursbehandlingen, dvs. skyldnerens formue ved afsigelsen af konkursdekretet, og hvad der under konkursen tilfalder ham, dog ikke skyldnerens indtægter ved egen virksomhed under konkursen. |
konkursordenen |
inddelingen af konkurskreditorerne i klasser, således at intet krav i en lavere
klasse dækkes, så længe der ikke er fuld dækning til alle krav i en højere klasse:
|
konneks |
udtrykket anvendes om fordringer, der udspringer af samme retsforhold. Der er udvidet adgang til modregning med konnekse modfordringer. |
konservativ arvepagt | aftale, hvor en arvelader forpligter sig til ikke at ændre et allerede bestående arvegrundlag, f. eks. ved at gøre et testamente uigenkaldeligt. |
konstituerende generalforsamling |
stiftende generalforsamling |
kontantarving | en arving, der ifølge arveladers testamente alene skal have sin arv udbetalt kontant, jf. AL § 50, stk. 2. Arvingen har i så fald ikke ret til at udtage konkrete aktier i boet |
kontantforbehold | sælgers ret til at hæve et køb, hvor der er aftalt kontant betaling, og hvor salgsgenstanden ved en fejltagelse er overgivet til køber, f. eks. fordi køber har betalt med en dækningsløs check. Sælger skal forfølge sin ret uopholdeligt |
kontantkøb |
køb, hvor købesummen skal betales kontant samtidig med, at salgsgenstanden stilles til købers rådighed |
kontantlån |
realkreditlån, hvor kurstabet på obligationerne indregnes i renten, og dermed bliver fradragsberettiget - i modsætning til obligationslån |
kontantpris | den pris, hvortil en ejendom kan erhverves kontant uden overtagelse af lån. |
kontrakaution | kaution for kautionistens regreskrav - også kaldet regaranti |
kontrasignatur | medunderskrift. Anvendes når ministre medunderskriver love, jf. grundlovens § 14. |
konventionalbod |
bestemmelse i en kontrakt, der på forhånd fastsætter størrelsen af erstatningen i tilfælde af misligholdelse, f. eks. ved overtrædelse af en konkurrenceklausul |
konvertible obligationer | obligationer, der giver långiveren ret til at ombytte lånet med aktier på et givet tidspunkt. |
korrigerende fortolkning |
Arvelovens § 76: En testamentarisk bestemmelse, der på grund af en fejlskrift eller anden fejltagelse har fået et indhold, der afviger fra det tilsigtede indhold, skal så vidt muligt gennemføres efter sin rette mening. Hvis denne ikke kan fastslås, er den testamentariske bestemmelse ugyldig. |
kote | højdeangivelse, typisk på bygningstegninger |
kr editaftale |
Ved en kreditaftale forstås en aftale om kredit i form af henstand, lån eller anden tilsvarende form for finansiel ydelse, jf. kreditaftalelovens § 4, stk. 1 |
kreditkonsignation | levering af varer med ejendomsforbehold til videresalg for køberens (konsignatarens) egen regning |
kreditkøb |
defineres i kreditaftalelovens § 5 som en kreditaftale med henblik på køb af løsøre,
hvorefter
|
kreditomkostninger |
alle omkostninger, herunder stiftelsesomkostninger, renter, løbende provisioner og alle andre omkostninger, som forbrugeren skal betale for kreditten, jf. nærmere kreditaftalelovens § 13 |
kreditor | fordringshaver - den, der har et beløb til gode |
kreditorskifte | indtræden af ny fordringshaver i et gældsforhold. Kan normalt ske uden skyldnerens samtykke |
kriminel lavalder | den alder, hvor den pågældende kan straffes. Er i Danmark 15 år. |
krydsende børnebidrag | anvendes, når forældre hver har et eller flere børn boende og betaler bidrag til de børn, som bor hos den anden |
krydsende livsforsikring | livsforsikring, hvor A tegner en forsikring, som kommer til udbetaling til A, hvis B dør, og B tegner en forsikring, som kommer til udbetaling til B, hvis A dør. Der er ingen boafgift på forsikringssummen, da den begunstigede selv har betalt præmien. |
krydsende udtagelsesret |
en ægtefælles ret til ved skifte af delingsformue efter separation eller skilsmisse at udtage visse aktiver, selv om disse tilhører den anden ægtefælles bodel. Gælder bl. a. familiens bolig, sommerhus samt indboet i det fælles hjem |
krydset check |
en check forsynet med to parallelle streger på forsiden, hvilket betyder, at den kun må indløses af en af bankens kunder |
krympereglen | uskreven regel om, at man krymper sig ved at give gaver, hvis giveren afskriver sig rådigheden over det bortgivne |
kulance | betaling pr. kulance er udtryk for betaling uden at betaleren anser sig for retligt forpligtet hertil, evt. for at bevare et godt forhold til modtageren |
kuldlysning |
et barn født uden for ægteskab før d. 01.01.1938 kan få arveret efter faderen, hvis han har lyst barnet i kuld og køn, jf. DL 5-2-70. |
kumulation | sammenlægning |
kurator | advokat, der forestår behandlingen af et konkursbo |
kurssikring |
aftale, hvorved kursen på obligationerne låses fast, selv om lånet først indfries eller hjemtages på et senere tidspunkt |
kurtage | gebyr ved køb og salg af værdipapirer |
kutyme | sædvane, f. eks. en handelssædvane eller en retssædvane |
kvalitativ testationskompetence |
retten til at bestemme i testamente, hvorledes de enkelte ejendele skal fordeles |
kvantitativ testationskompetence |
retten til ved testamente at råde over den del af formuen, som ikke er tvangsarv |
kære |
appelform, hvor kendelser og beslutninger indbringes for højere ret. Behandlingen af kæremål sker som regel skriftligt |
kærefrist | er normalt 2 uger, dog 4 uger i fogedsager |
køb | gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse af et formuegode mod et vederlag i penge |
køb med ejendomsforbehold | et kreditkøb, hvor det er aftalt, at sælgeren kan tage det solgte tilbage, hvis køberen ikke opfylder sine forpligtelser, jf. kreditaftalelovens § 6 |
køb på prøve |
Købelovens § 60:
Er en genstand købt på prøve eller på besigtigelse, og er den leveret, bliver køberen bundet ved købet, såfremt han ikke inden aftalt tid eller, om ingen tid er aftalt, inden passende frist har meddelt sælgeren, at han ikke vil beholde genstanden. Stk. 2. Så længe køberen har genstanden til prøve eller besigtigelse, bærer han faren for den. |
køberet | ret til at købe til en bestemt pris, når den pågældende ønsker det. Sml. forkøbsret. |
købsaftale | aftale om overdragelse af fast ejendom. Har erstattet udtrykket slutseddel |
26-04-2022