195 Ordliste over juridiske fagudtryk

j


jordforureningsattest

Danmarks Miljøportals jordforureningsattest viser oplysninger om jordforurening for matriklen. Attesterne dannes ud fra regionernes og kommunernes oplysninger om jordforurening.

journaliseringspligt Dokumenter, der er modtaget eller afsendt af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed, skal ifølhe lov om offentlighed § 15 journaliseres, i det omfang dokumentet har betydning for en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt. Det samme gælder interne dokumenter, der foreligger i endelig form.
jura retsvidenskab
jura novit curia retten kender retsreglernes indhold

juridisk person

en enhed, som har selvstændig retsevne på samme måde som fysiske personer, f. eks. et aktie- eller anpartsselskab, en forening, en stiftelse eller en fond.
jurist person, der har bestået juridisk embedseksamen, dvs. cand. jur.
juristløftet Et løfte, nyuddannede jurister skal aflægge jf. forordning af 10.02.1736 om Examinibus juridicis (”Undertegnede, der har bestået juridisk kandidateksamen, lover aldrig vidende at vige fra ret og retfærdighed, aldrig at råde nogen til ufornøden proces og heller ikke ved råd eller på anden måde fremme nogen uretmæssig sag eller hensigt”).
justificationssag sag til efterprøvelse af lovligheden af en arrest eller et fogedforbud
jus accrescendi tilvækstret, dvs. en ret for en testamentsarving at få sin arvelod forøget som følge af, at en lod er blevet ledig, f. eks. fordi en anden arving er død før arveladeren
jus tollendi sine læsione prioris status ret til at bortfjerne installerede genstande, hvis dette kan ske uden beskadigelse af den øvrige del af bygningen

26-04-2022