baisse | kursfald |
B-aktie | aktie, som ifølge vedtægterne har en lavere stemmeværdi end A-aktierne |
BBR-ejermeddelelse |
Kort beskrivelse af ejendommen fra Boligministeriets Bygge- og Boligregister. Er baseret på ejerens egne oplysninger. Kan findes på www.ois.dk |
bebyggelsesprocent | forholdet mellem en ejendoms grundareal og ejendommens etageareal |
bedrageri | STRFL § 279: For bedrageri straffes den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab. |
bedsteforældrelinien |
hvis en arvelader hverken efterlader sig ægtefælle eller livsarvinger, og ejheller efterlader sig forældre eller disses livsarvinger, arver bedsteforældrene eller disses børn. Også kaldet 3. arveklasse |
begravelsestestamente | en erklæring om, hvilken type begravelse, man ønsker (religiøs eller ikke religiøs, ligbrænding eller jordfæstelse). Hverken pårørende eller myndigheder kan omgøre ens beslutning vedrørende dette. Bedemænd udleverer gratis folderen ”Min Sidste Vilje,” hvor alle ønsker til begravelsen kan noteres (musik, salmer, blomster, højtidelighed, efterfølgende samvær, gravstenens udformning, inskription, etc.) |
begrænset kaution |
kaution for hele fordringen men med et begrænset beløb - modsat delkaution, hvor kautionisten hæfter for en del af fordringen |
begrænset skattepligtig | person, der ikke er fuldt skattepligtig i Danmark, og som modtager indkomst fra Danmark |
begunstigelsesklausul |
bestemmelse i livs- eller ulykkesforsikring, kapital- eller ratepension om, hvem der skal have beløbet udbetalt ved den forsikredes eller kontohaverens død |
begunstiget |
den, der skal have en livs- eller ulykkesforsikringssum, kapital- eller ratepension udbetalt ved dødsfald |
bekendtgørelse | generel retsforskrift, der er bindende for borgerne, og som er fastsat af et ministerium med hjemmel i en lov |
bemyndigelse | er i fuldmagtforhold den interne aftale mellem fuldmagtsgiver og fuldmægtig om, hvorledes fuldmægtigen må disponere |
beficium paupertatis | llatinsk betegelse for fri proces |
berammelse | rettens fastsættelse af dato for retsmøde |
berigelseskrav |
en person, der uden grund er blevet beriget på en andens bekostning, skal i visse tilfælde afgive berigelsen til den anden |
berigtigelse | gennemførelse af ekspeditionerne i en ejendomshandel eller i et dødsbo |
beskyttelsespræceptive bestemmelser | lovbestemmelser, der ikke kan fraviges til skade for den ene part, f. eks. forbrugeren eller lejeren |
bestemmende indflydelse | ligningslovens § 2, stk. 2: Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. |
beslaglæggelse | foranstaltning, hvorved politiet sikrer sig tilstedeværelsen af bevismidler eller af ting, som skal konfiskeres. |
bestillingskøb | købelovens § 2, stk. 1: Bestilling af genstande, som først skulle tilvirkes, anses i denne lov som køb, såfremt det for tilvirkningen fornødne stof skal ydes af den, der har påtaget sig tilvirkningen (værksleje) |
bestyrelse |
de personer, som har den overordnede ledelse af et selskab eller en forening. Vælges på generalforsamlingen |
betalingsfader |
formodet fader til et barn født uden for ægteskab før d. 01.01.1960. Skulle betale børnebidrag, men barnet har ikke arveret efter faderen. |
betalingskort | hævekort samt konto-, kredit- og købekort, der kan benyttes i betalingsøjemed, således at kortindehaver ved brug af kortet kan erhverve varer eller tjenesteydelser, foranledige overførsel af betaling, hæve penge eller foretage lignende transaktioner. |
betalingssted |
betalingsstedet er normalt fordringshaverens bopæl eller forretningssted. Pengeskyld er bringeskyld. |
betinget skøde |
skøde, som er betinget af købesummens betaling eller af andre forhold, f. eks. af en udstykningstilladelse. Når betingelserne er opfyldt, meddeles endeligt skøde til køberen |
betænkning | rapport, som afgives af et folketingsudvalg vedr. behandlingen af et lovforslag, eller som afgives af et sagkyndigt udvalg med forslag til en ny lov. |
bevisbyrderegler |
regler om, hvem der bærer risikoen for, at et vist faktisk forhold ikke er dokumenteret. F. eks. har den, der påstår, at en regning er betalt, bevisbyrden herfor. |
BGB | Bürgerliches Gestzbuch fra 18.08.1896 |
bidragsloftet | Loft over ægtefællebidragets størrelse.Har den bidragsberettigede selv en månedlig bruttoindtægt på over ca. 27.000-32.500 kr. om måneden, vil der i 2024 normalt slet ikke blive fastsat noget bidrag, da den bidragsberettigede har passeret den såkaldte maksimumsgrænse for bidrag (bidragsloftet) |
biforpligelse | forpligtelse i et kontraktforhold ved siden af hovedforpligtelsen |
bigami | indgåelse af ægteskab, uagtet at en af parterne eller begge i forvejen er gift |
biintervenient | trediemand, som indtræder i en retssag til støtte for en af parterne |
bilbogen |
register over panterettigheder, udlæg og ejendomsforbehold i motorkøretøjer, påhængs- og sættevogne til biler samt campingvogne. Føres ved Tinglysningsretten, Majsmarken 5, 9500 Hobro. |
binavn | navn, hvorunder et selskab også drives |
bindende individualisering |
ved genuskøb opnår køber beskyttelse mod sælgerens retsforfølgende kreditorer, når bestemte genstande er udskilt til fordel for køber på en for sælger bindende måde |
bistandsadvokat | advokat, der beskikkes for den forurettede i en voldssag |
blandet lejemål |
leje dels af en beboelseslejlighed og dels af lokaliteter til andet end beboelse ved samme kontrakt |
blankofuldmagt | ubegrænset fuldmagt |
blankt arveafkald |
arveafkald, som har virkning både for afkaldsgiveren og dennes livsarvinger. Det modsatte af personligt arveafkald, hvor arveretten for afkaldsgiverens livsarvinger forbeholdes |
bo |
en formuemasse bestående af flere aktiver og passiver, f. eks. en sammenblandet formue mellem ugifte samlevende |
boafgift |
en afgift på dødsboets nettobeholdning, som har afløst den tidligere arveafgift. Udgør 15% af den del af bobeholdningen, der overstiger bundfradraget på 333.100 kr. i 2024. |
bobehandler | en advokat, som skifteretten har udpeget til at behandle et ægtefælleskifte. |
bobestyrer |
en advokat, som skifteretten har udpeget til at behandle boet, eller en person, som afdøde i sit testamente har udpeget til at behandle boet. |
bodel | den del af fællesboet, som en ægtefælle ejer |
bodelingsoverenskomst | aftale om deling af fællesboet efter separation eller skilsmisse |
boligareal | den del af ejendommen, som lovligt må benyttes til boligformål |
boliginteressentskab |
interessentskab, hvor de enkelte interessenter har brugsret til lejlighederne i den ejendom, som interessentskabet ejer. |
boligsikring | indkomstafhængigt tilskud til huslejen for lejere, som ikke er pensionister |
boligydelse | indkomstafhængigt tilskud til huslejen for lejere og ejere, der er pensionister |
bomodel | model, hvorefter fællesboets indtægter og udgifter og værdistigninger og værdifald på fællesboest aktiver og passiver skal indgå i boopgørelsen |
bomøde | møde hos en bobestyrer i et dødsbo |
bona fide | god tro |
bonus paterfamilias |
god familiefader - målestokken for, om en handling er uagtsom, er, om en almindelig fornuftig person ville have begået samme handling |
boopgørelse |
opgørelse over et dødsbos aktiver og passiver, herunder boets indtægter og udgifter i boperioden, dvs. fra dødsdagen og frem til skæringsdagen |
bortfaldsklausul | klausul i samværsaftale om, at løbende samvær bortfalder, hvis bopælsforældrerens ferie ligger inden for den almindelige ferie- og helligdagsperiode. |
bortkomsterklæring | erklæring som kan benyttes ved tinglysning af pantebreve, hvis skødet på en ejerbolig er bortkommet. |
bortkomstklausul |
klausul i et notartestamente om, at den underskrevne genpart af testamentet, som opbevares i skifteretten, skal have samme gyldighed som originaleksemplaret. |
bortvisning | ophævelse af en ansættelsesaftale med øjeblikkelig virkning |
boslodskrav |
kravet på halvdelen af den anden ægtefælles positive nettobodel mod selv at aflevere halvdelen af egen positiv nettobodel. Hvis begge nettobodele er positiv er boslodden lig med halvdelen af den samlede fællesformue. Kravet udløses ved separation, skilsmisse eller død. |
bosondring |
ophævelse af formuefællesskabet ved dekret afsagt af skifteretten. Betingelserne
fandtes i retsvirkningslovens § 38, som blev ophævet fra d. 01.01.2018
En ægtefælle kunne forlange bosondring: |
boudlæg |
en særlig skifteform, hvor afdødes ejendele overtages af afdødes nærmeste efterladte mod, at de afholder udgifterne til afdødes begravelse |
brandforsikring |
forsikringsaftalelovens § 79. Brandforsikring dækker den ved ildsvåde forårsagede skade på en af forsikringen omfattet genstand, selv om denne ikke kommer i brand. Skade, forårsaget ved ild, der ikke kan betegnes som ildsvåde, omfattes ikke af forsikringen. Der skal foreligge en flammedannelse, der er sluppet løs |
bringeskyld | pengegæld er bringeskyld. Er der ikke truffet aftale om betalingsstedet, skal betaling erlægges på fordringshaverens bopæl, eller, hvis han driver forretning, på forretningsstedet, jf. gældsbrevlovens § 3 |
bristende forudsætninger |
en persons forudsætninger for en disposition falder bort på grund af senere indtrufne omstændigheder. Modsat urigtige forudsætninger. Kan medføre ret til at træde tilbage fra aftalen, hvis forudsætningen er væsentlig, dvs. har virket bestemmende for løftegiveren, kendelig for medkontrahenten og relevant, dvs. at det efter en samlet vurdering er mest rimeligt at placere risikoen for, at forudsætningerne brister, hos medkontrahenten |
broderlod |
arvelodden til sønner var ifølge Danske Lov 5-2-29 på det dobbelte af arvelodden til døtre. Reglen blev afskaffet i 1857. |
brugeligt pant |
en panthavers overtagelse af bestyrelsen af en ejendom med henblik på at søge sig dækket gennem det overskud, der kan opnås ved en regulær og loyal drift af ejendommen |
brugsmodel |
eneret til en frembringelse, som kan udnyttes industrielt, og som indebærer en løsning på et teknisk problem. Opnås ved registrering hos patentmyndigheden |
brugsret |
retten til at bruge en ting, som tilhører en anden, og som er overladt i brugerens besiddelse. Hvis der skal betales for brugsretten, foreligger der et lejeforhold |
brugstyveri | uberettiget brug af en ting, der tilhører en anden |
bruttoydelse | ydelsen på et lån før skat. I salgsopstillinger er bruttoydelsen de samlede udgifter på ejendommen før skat, dvs. renter, bidrag og afdrag på lånene, ejendomsskatter, renovation, forsikringer m.v. samt ved ejerlejligheder fællesudgifter. El, vand og varme samt vedligeholdelsesudgifter er ikke indregnet i bruttoydelsen |
brøkdelssæreje |
særejetype, hvor en brøkdel af en ægtefælles nettoformue eller af enkelte ejendele er enten fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje eller delingsformue og en anden brøkdel er af en anden formueart. Kan opstå ved aftale i en ægtepagt, jf. ÆFL § 12, stk. 2, nr. 3, eller ved tredjemands bestemmelse i testamente eller gavebrev, eller ved sammenblanding af særeje og delingsformue ved erhvervelsen af et aktiv, jf. ÆFL § 24, stk. 1. Det afgørende for brøkfordelingen er, hvorledes udbetalingen erlægges. |
bundskat | Den laveste skat af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst. Er i 2024 på 12,01%. |
byggeretsværdi | Værdien af retten til bebyggelse af en bolig. Indgår ved fastsættelse af ejendomsværdien af en grund |
byggeskadeforsikring | forsikring, der dækker udgifterne til udbedring af byggeskader |
byggetilladelse |
tilladelse udstedt af kommunen til
a. opførelse af ny bebyggelse og tilbygning til bebyggelse, b. ombygning af og andre forandringer i bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, c. ændringer i benyttelse af bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, d. nedrivning af bebyggelse, e. vedligeholdelsesbyggearbejder, ombygninger og andre forandringer i bestående bebyggelse, som har betydning for energiforbruget i bygningen. |
bygherre | den, der træffer aftale med en entreprenør om udførelse af et bestemt arbejde |
bygningsattest | attest på, at kommunen har godkendt byggeriet. Kaldes nu en ibrugtagningstilladelse |
bygningstilbehør |
tinglysningslovens § 38 Når en bygning er opført, helt eller delvis, og når ledninger, varmeanlæg, husholdningsmaskiner eller lignende er blevet indlagt i bygningen på ejerens bekostning til brug for bygningen, kan særskilt ret over bygningens materialer og over nævnte tilbehør ikke forbeholdes, være sig som ejendomsret eller på anden måde. Tinglyst pantebrev i en ejendom omfatter uden særlig vedtagelse også dette tilbehør. |
by-laws | vedtægter |
byrde |
begrænset rettighed over fast ejendom, f. eks. brugsrettighed, servitut, aftægtsrettighed, køberet, forkøbsret samt salgs- og pantsætningsforbud. Tinglyses i byrderubrikken |
byrderubrikken |
en del af ejendommens blad i tingbogen, hvor de på ejendommen hvilende servitutter og andre begrænsninger i ejerens ret til at råde over ejendommen anføres |
bytte | aftale om gensidig udveksling af formuegoder, der ikke er pengeydelser. |
bytteret | lejerens ret til under visse betingelser at bytte en lejlighed, der udelukkende er udlejet til beboelse, med en lejer af en anden beboelseslejlighed, således at denne overtager lejligheden. |
bæredygtighed | (sustainability) når noget er bæredygtigt, betyder det, at man passer på det der er, så fremtidige generationer også kan få noget ud af det eller bibeholde det. Det kan eksempelvis være økonomisk, socialt eller miljømæssigt. |
børnetestamente |
tilkendegivelse om, hvem der skal have forældremyndigheden, hvis forældrene dø, inden barnet er fyldt 18 år. Kræver ikke testamentsform |
børnerente | livrente, der kommer til udbetaling fra forsikringstagerens død og indtil børnene fylder 24 år. |
børnetestamente |
tilkendegivelse om, hvem der skal have forældremyndigheden, hvis forældrene dø, inden barnet er fyldt 18 år. Kræver ikke testamentsform |
børns erstatningsansvar |
erstatningsansvarslovens § 24 a: Barn under 15 år er erstatningspligtigt for skadegørende handlinger efter samme regler som personer over denne alder. Dog kan erstatningen nedsættes eller endog helt bortfalde, for så vidt det findes billigt på grund af manglende udvikling hos barnet, handlingens beskaffenhed og omstændighederne i øvrigt, derunder navnlig forholdet mellem den skadegørendes og den skadelidendes evne til at bære tabet og udsigten til, at skaden kan fås godtgjort hos andre. |
båndlagt arv eller gave |
arv eller gave, som modtageren ikke kan disponere over. Kan være bestemt ved testamente eller gavebrev. Tvangsarv kan kun båndlægges til det fyldte 25. år. |
26-04-2022