Hvis forsikringssummen eller kapital- og ratepensionen skal tilfalde din ægtefælle
som begunstiget, er det normalt tilrådeligt at lade beløbet blive den pågældendes
fuldstændige særeje, således at den ikke indgår i et eventuelt
uskiftet bo, og dermed skal deles, hvis det uskiftede bo skal skiftes i levende
live. Vi vil derfor råde dig til at rette henvendelse til dit forsikringsselskab
eller dit pengeinstitut og meddele, at du ønsker indsat en klausul om, at beløbet
skal tilhøre din ægtefælle som fuldstændigt særeje.
Hvis beløbet skal tilfalde dine børn eller andre livsarvinger, er det vor erfaring,
at langt de fleste mennesker ved nærmere eftertanke ønsker, at ikke blot arv, men
også forsikringssummer m.v. skal tilfalde dem som særeje, da det betyder, at beløbet
ikke skal deles med arvingernes ægtefæller i tilfælde af separation og skilsmisse.
Hvis du ikke indsætter en særejebestemmelse, bliver beløbet fælleseje, medmindre
arvingen og dennes ægtefælle selv har oprettet en ægtepagt, hvorefter arv skal være
særeje.
Hvis arvingens ægteskab skulle vise sig at være blandt den halvdel af alle ægteskaber,
som holder til døden dem skiller, sker der ikke noget ved særejebestemmelsen, hvis
du vel at mærke har udformet særejeklausulen på en særlig måde, som først er blevet
gjort mulig ved en lovændring, som trådte i kraft pr. d. 01.10.1990. Du kan nu gøre
forsikringssummen til arvingens kombinationssæreje, dvs. skilsmissesæreje,
der bliver fuldstændigt særeje, hvis arvingen bliver længstlevende. Det vil jeg
nu prøve at forklare nærmere:
Kombinationssæreje betyder for det første, at beløbet skal være skilsmissesæreje,
dvs. at beløbet ikke skal deles i tilfælde af separation eller skilsmisse.
Hvis arvingen dør før sin ægtefælle, bliver beløbet til fælleseje, således at arvingens
ægtefællen eventuelt kan sidde i uskiftet bo.
Hvis der omvendt sker det, at arvingen overlever sin ægtefælle, skal beløbet være
fuldstændigt særeje, og derfor skal beløbet slet ikke indgå i dødsboskiftet i denne
situation.
Du bør aldrig blot bestemme, at beløbet skal være almindeligt skilsmissesæreje
for arvingen. Dermed stiller du arvingen dårligt, hvis arvingens ægtefælle
dør først, idet beløbet i denne situation bliver fælleseje. Du bør heller ikke bestemme,
at beløbet blot skal være særeje, da dette normalt vil blive fortolket som en bestemmelse
om almindeligt skilsmissesæreje. Beløbet bør enten gøres til arvingens kombinationssæreje,
dvs. skilsmissesæreje, der bliver fuldstændigt særeje, hvis arvingen bliver længstlevende,
eller også bør du gøre beløbet til arvingens fuldstændige særeje, således at beløbet
under ingen omstændigheder bliver fælleseje, heller ikke hvis arvingen dør først.
Ønsker du at gøre de nævnte beløb til særeje, kan dette for det første ske ved iagttagelse
af de formkrav som gælder for indsættelse af begunstigede, og det kan du læse mere
om på emne nr. 892. Det kan imidlertid også ske ved, at du
een gang for alle i dit testamente indsætter en bestemmelse om, at også disse beløb
skal tilhøre dine livsarvinger som fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje.
I de særejeklausuler, som er indsat i de formularer til testamenter, som kan bestilles
på denne linies formularservice, har vi udformet klausulerne således, at ikke blot
arven, men også livs- og ulykkesforsikringssummer, samt rate- og kapitalpensionskonti
gøres til arvingernes kombinationssæreje.
Hvis du før d. 01.10.1990 allerede har truffet bestemmelse om, at forsikringssummer
m.v. skal være særeje, bør du altid sørge for at ændre denne særejebestemmelse.
Ellers kan dine arvinger blive stillet meget uheldigt, hvis de overlever deres ægtefæller.
Det kan du læse mere om på emne nr. 538.
26-04-2022