857 Skal arven være særeje ?

Du kan altid ved testamente bestemme, at den arv, som tilfalder dine arvinger, skal tilhøre dem som særeje. Det gælder både arven til dine børn og andre livsarvinger, og eventuel arv til andre personer, fx. dine nevøer eller niecer.

Det er vor erfaring, at langt de fleste mennesker ved nærmere eftertanke ønsker, at arven skal være særeje for arvingen og dermed ikke skal deles med arvingens ægtefælle i tilfælde af separation og skilsmisse. Hvis du ikke indsætter en særejebestemmelse i dit testamente, bliver arven efter dig fælleseje, medmindre arvingen og dennes ægtefælle selv har oprettet en ægtepagt, hvor det er bestemt at arv skal være særeje.

Der er mange, som indsætter særejebestemmelser i deres testamenter på et tidspunkt, hvor arvingerne er små børn, ud fra et generelt og meget forståeligt ønske om, at arvingen ikke skal kunne miste halvdelen af arven ved en eventuel separation eller skilsmisse. Særejebestemmelserne er gyldige, uanset om arven tilfalder arvingerne før de indgår ægteskab, eller mens de er gift.

Hvis arvingens ægteskab skulle vise sig at være blandt den halvdel af alle ægteskaber, som holder til døden dem skiller, sker der ikke noget ved særejebestemmelsen, hvis du vel at mærke har udformet særejeklausulen på en særlig måde, som først er blevet gjort mulig ved en lovændring, som trådte i kraft pr. d. 1. oktober 1990. Du kan nu gøre arven til arvingens ægtefællebegunstigende kombinationssæreje, dvs. skilsmissesæreje, der bliver fuldstændigt særeje, hvis arvingen bliver længstlevende. Det vil jeg nu prøve at forklare nærmere:

Kombinationssæreje betyder, at arven skal være arvingens skilsmissesæreje, dvs. at arven ikke skal deles med arvingens ægtefælle i tilfælde af separation eller skilsmisse.

Hvis arvingen dør før sin ægtefælle, bliver arven efter dig fælleseje, således at arvingens ægtefælle eventuelt kan sidde i uskiftet bo.

Hvis der omvendt sker det, at arvingens ægtefælle, fx. din svigerdatter eller svigersøn, dør først, skal arven være fuldstændigt særeje, således at arven slet ikke skal indgå i dødsboskiftet i denne situation.

Du bør aldrig blot bestemme i dit testamente, at arven skal være almindeligt skilsmissesæreje for arvingerne. Dermed stiller du arvingerne dårligt, hvis arvingernes ægtefæller dør først, idet arven i denne situation bliver fælleseje. Du bør heller ikke bestemme, at arven blot skal være særeje, da dette normalt vil blive fortolket som en bestemmelse om almindeligt skilsmissesæreje. Arven bør enten gøres til arvingens kombinationssæreje, dvs. skilsmissesæreje, der bliver fuldstændigt særeje, hvis arvingen bliver længstlevende, eller også bør du gøre arven til arvingens fuldstændige særeje, således at arven under ingen omstændigheder bliver fælleseje, heller ikke hvis arvingen dør først.

Vi synes, at en bestemmelse om, at arven skal være kombinationssæreje er så fornuftig og anbefalelsesværdig for langt de fleste, at vi har indsat en sådan bestemmelse i de testamentsformularer, som kan bestilles via vores formularservice. Der er dog også altid mulighed for at indsætte en klausul om, at arven skal være fuldstændigt særeje.

Ikke blot arv, men også livs- og ulykkesforsikringssummer samt kapital- og ratepensionskonti, som måtte blive udbetalt til dine børn eller andre livsarvinger, bør af de samme grunde gøres til kombinationssæreje. Dette kan for det første ske ved iagttagelse af de formkrav, som gælder for indsættelse af begunstigede, og det kan du læse mere om på emne nr. 892. Det kan imidlertid også ske ved, at du een gang for alle i dit testamente indsætter en bestemmelse om at også disse beløb skal tilhøre dine livsarvinger som kombinationssæreje. Denne vigtige tilføjelse er medtaget i de klausuler, som du finder i de testamentsformularer, som kan bestilles via denne linie.

Hvis du før d. 01.10.1990 allerede har oprettet testamente med bestemmelse om, at arven efter dig skal være særeje, skal du altid sørge for at få denne særejeklausul ændret til en klausul om kombinationssæreje. Ellers kan dine arvinger blive stillet meget uheldigt, hvis de overlever deres ægtefæller. Det kan du læse mere om på emne nr. 538.