Ifølge arveloven er 25% af den arvelod, som tilkommer dine livsarvinger og din ægtefælle, tvangsarv.
Ved udtrykket livsarvinger forstås dine børn, børnebørn, oldebørn, osv. Udtrykket tvangsarvinger omfatter de arvinger, som har krav på tvangsarv, dvs. dine livsarvinger og din ægtefælle. Alle andre arvinger ifølge loven, fx. dine forældre, søskende, nevøer og niecer er med andre ord ikke tvangsarvinger.
Du kan ved testamente begrænse arvelodden til hvert af dine børn til 1 mio.
kr., som reguleres hvert år, jf.
AL § 5, stk. 2. Beløbet udgør i 2022 1.360.000 kr. og i
2023 1.410.000 kr. Er et barn død, kan
du begrænse dette barns livsarvingers arvelod til den andel, som udgør livsarvingens
andel af beløbet, medmindre andet fremgår af den testamentariske bestemmelse. Tilsvarende
gælder i forhold til fjernere livsarvinger. Hvis dit barn er afgået ved døden og
barnet efterlader sig 2 børn (dine børnebørn), kan du begrænse tvangsarven for hvert
af disse børnebørn til 680.000 kr. (2022). Hvis dit afdøde barn efterlader sig 5 børn, kan
du begrænse tvangsarven til hvert barnebarn til 272.000 kr.
(2022)
En beløbsbegrænsning skal fremgå udtrykkeligt af testamentet, og det er ikke
tilstrækkeligt, at arvingen ifølge testamentet alene skal arve mindst muligt.
Efterlader du dig ikke tvangsarvinger, kan du frit testamentere over hele din formue
til hvem som helst. Dette gælder fx. alle, der både er barnløse og ugifte.
Er du barnløs og gift, skal din ægtefælle ifølge arveloven arve hele din formue.
Ægtefællen er dog kun tvangsarving til 1/4 af din formue, og du kan derfor ved testamente
disponere over 3/4 af din formue til fordel for andre end din ægtefælle. Hvis
der i jeres ægteskab er fælleseje og begge jeres nettobodele, dvs. nettoformuer
- er positive, skal din ægtefælle efter din død først have halvdelen af den samlede
fællesformue som sin andel af fællesformuen, også kaldet boslodskravet, og derefter
1/4 af den anden halvdel som tvangsarv. Det betyder, at du ved testamente kun kan
råde over 3/8 af den samlede fællesformue.
Dine børn og andre livsarvinger, dvs. børnebørn, oldebørn osv. er som nævnt også
tvangsarvinger. Efterlader du dig ingen ægtefælle, men fx. tre børn, skal dine børn
ifølge loven hver arve 1/3 af din formuen. Du kan ved testamente reducere dine børns
arvelod til 1/4 heraf, så de kun får 1/12 hver. Du kan i dit testamente frit
bestemme, hvem den såkaldte testationsfri 3/4 skal tilfalde. Det kan fx. være en
velgørende institution, men det kan fx. også være et af dine børn. Bestemmer du
i dit testamente, at eet af dine tre børn skal arve mest muligt, får dette barn
3/4 af din formue og desuden får barnet sin tvangsarv på 1/12 af din
formue. Dette barn får dermed i alt 5/6 af din formue, medens de to andre må nøjes
med deres tvangsarv på 1/12 til hver.
Efterlader du dig både ægtefælle og børn, kan du ved testamente disponere over 3/4
af din formue til fordel for andre, til fordel for din ægtefælle eller et eller
flere af børnene. Hvis der i ægteskabet er formuefællesskab og begge jeres nettobodele,
dvs. nettoformuer er positive, kan din ægtefælle efter din død først udtage halvdelen
af den samlede fællesformue som sin andel af fællesformuen, også kaldet ægtefællens
boslodskrav. Din ægtefælle og dine børn har desuden krav på 1/4 af din boslod
som tvangsarv. Det betyder, at du ved testamente kun kan råde over 3/4 af din
boslod eller 3/8 af den samlede fællesformue. Denne 3/8 kan du ved testamente tillægge
din ægtefælle, som dermed får i alt 15/16 af den samlede fællesformue ved
skifte efter din død. Dine børn må nøjes med at dele den sidste 1/16 af fællesformuen,
som er deres tvangsarv. Brøken på 15/16 til din ægtefælle fremkommer ved sammenlægning
af ægtefællens boslodskrav på 1/2, testamentsarv på 3/8 og ægtefællens tvangsarv
på 1/16. Du kan selv regne efter i fred og ro.
Du kan læse mere om arvereglerne for ægtefæller, når der også er børn, på
emne nr. 837, hvor du også kan læse, hvorledes dine børns tvangsarv via
en ægtepagt kan blive reduceret yderligere til 31/32 af jeres samlede formue.
Et testamente, hvor du beskærer dine børns arv til tvangsarven og samtidig begunstiger
din ægtefælle mest muligt, kan være en meget fornuftig disposition, især i de situationer,
hvor du efterlader dig særbørn. Dette hænger sammen med reglen om, at din ægtefælle
ikke kan sidde i uskiftet bo med dine særbørn. Det kan du læse mere om på
emne nr. 841.
Som det fremgår af eksemplerne, betyder tvangsarvereglerne, at du ikke ved testamente
kan gøre dine livsarvinger arveløse. Dette er dog ikke ensbetydende med, at dine
livsarvinger altid kan være sikre på at få deres tvangsarv.
For det første går din ægtefælles ret til at udtage mindst 850.000 kr. (2023) forud
for dine livsarvingernes ret til tvangsarv. Du kan læse mere om denne vigtige regel
på emne nr. 822.
For det andet kan du fuldt ud lovligt bruge hele din formue eller forære hele din
formue væk i levende live. Tvangsarvereglerne vedrører kun den formue, som er tilbage
ved din død, og tvangsarvingerne er ikke beskyttet mod livsgaver. Derimod er tvangsarvingerne
beskyttet mod såkaldte dødsgaver (se nærmere emne nr. 871)
og dødslejegaver (se nærmere emne nr. 872)
Du må ikke tro, at tvangsarvereglerne betyder, at tvangsarvingerne har pligt til at tage imod den pågældende arv. Også tvangsarvinger kan give afkald på arv - både før og efter dødsfaldet. Hvis du vil vide mere om afkald på ventende og falden arv, kan du gå ind på emneoversigt nr. 860.
31-12-2023