Jeg vil på dette emne komme ind på en række aktiver, som fogeden ikke kan gøre udlæg i, og som du derfor kan beholde. Reglerne gælder både for de almindelige fogedsager og ved inddrivelse af skatter, afgifter og underholdsbidrag ved de kommunale pantefogeder.
1. Opretholdelsen af et beskedent hjem
Der kan ifølge retsplejelovens § 509, stk. 1 ikke foretages udlæg i - og jeg citerer
nu lovens ordlyd - aktiver, der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent
hjem og en beskeden levefod for skyldneren og dennes husstand.
Fogedretten skal af egen drift selv påse, at denne regel om det såkaldte trangsbeneficium
overholdes. Bestemmelsen er formuleret på en sådan måde, at den hele tiden følger
den almindelige udvikling i samfundet. Det, som for ti år siden blev betragtet som
luksus, kan i dag falde ind under begrebet genstande, der er nødvendige til opretholdelsen
af et beskedent hjem og en beskeden levefod.
Reglen medfører, at der ikke kan gøres udlæg i dine almindelige møbler og andre
indbogenstande. Vestre Landsret har for eksempel i 1988 statueret, at en 1 år gammel
vandseng, som havde koster ca 7.000 kr., var omfattet af beskyttelsesreglen.
Derimod kan der godt gøres udlæg i dyre lædermøbler, værdifulde antikviteter og
malerier, ægte tæpper, dyrt porcelæn og sølvtøj, men det er vanskeligt at sige nøjagtigt,
hvor grænsen går.
Der kan ikke gøres udlæg i dit almindelige tøj, men derimod kan der godt gøres udlæg,
hvis du er den lykkelige ejer af en Sagaminkpels til 48.000 kr.
Der kan ikke gøres udlæg i almindelige radioer. Derimod kan der godt gøres udlæg
i værdifulde farvefjernsyn, video-optagere og stereoanlæg. Som eksempel kan nævnes
afgørelsen FM 1995.30 ØLK, hvor det blev statueret, at der kunne foretages udlæg
i et stereoanlæg, der var købt 10 måneder tidligere for 5.000 kr. Til sammenligning
kan nævnes FM 1994.6 VLK, hvor det blev statueret, at der ikke kunne gøres udlæg
i et 5 år gammelt B&O farvefjernsyn, som oprindeligt havde kostet ca. 13.000
kr. Landsretten fandt, at fjernsynet fandtes at have en ret ringe værdi, og derfor
blev et foretaget udlæg ophævet.
I FM 2015.41 VLK fandt landsretten, at der kunne gøres udlæg i en 1 år gammel Iphone
5.
Der kan ikke gøres udlæg i støvsugere, symaskiner, almindeligt køkkenudstyr, og
de almindelige hårde hvidevarer så som køleskabe, dybfrysere, komfurer, mikrobølgeovne,
vaskemaskiner, opvaskemaskiner osv.. Det bliver i grænsetilfælde lagt vægt på dit
konkrete behov for disse hårde hvidevarer.
Der kan normalt heller ikke gøres udlæg i cykler og knallerter.
Beskyttelsesreglen omfatter også mindre kontante pengebeløb og indeståender i banker
og sparekasser, hvis beløbet er nødvendigt til afholdelse af de vigtigste livsfornødenheder.
Også på dette område afhænger det af en konkret vurdering, hvor stort et beløb du
kan få lov til at beholde.
2. Visse aktiver med en værdi på under 3.000 kr.
Der kan ifølge retsplejelovens § 509, stk. 3 ikke gøres udlæg i aktiver til en værdi af indtil 3.000 kr, som er nødvendige til din og din husstands erhverv eller uddannelse. Herunder falder blandt andet bøger, men også en gammel motorcykel, bil eller hjemmecomputer, hvis salgsværdi på en auktion ikke overstiger beløbsgrænsen på 3.000 kr.
3. Aktiver uden økonomisk værdi.
Der kan kun gøres udlæg i genstande, der har en økonomisk værdi, som kan konstateres ved et auktionssalg. Der kan derfor ikke gøres udlæg i fx kæledyr eller genstande, der udelukkende har affektionsværdi, som fx familieportrætter, sportspræmier, forlovelses- og vielsesringe.
4. Ikke udbetalt løn.
Der kan ifølge retsplejelovens § 511, stk. 1 ikke foretages udlæg i endnu ikke udbetalt løn eller andet vederlag for personligt arbejde, medmindre der er forløbet mere end 7 dage efter slutningen af den periode, i hvilken lønnen er indtjent, eller efter at vederlaget er fortjent. Det kan du læse mere om på emne nr. 644.
5.Krav på underholdsbidrag.
Der kan ifølge retsplejelovens § 512, stk. 2 ikke foretages i krav på underholdsbidrag i henhold til lovgivningen om ægteskab og om børns retsstilling.
6. Pensionsopsparing.
Der findes en række særlige opsparingsformer, som dine kreditorer ikke kan gøre udlæg i. Der kan fx ikke gøres udlæg i kapital- og ratepensioner i forsikringsselskaber og pengeinstitutter, aldersopsparinger og aldersforsikringer, selvpensioneringskonti, indeksopsparing, samt indestående i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Beskyttelsen mod udlæg gælder ikke, når opsparingen er blevet udbetalt, og der kan desuden foretages udlæg i selvpensioneringskonti og indekskonti, når der er forløbet 3 måneder efter den dag, hvor beløbet kunne kræves udbetalt. Der kan godt gøres udlæg i en gevinstopsparingskonto og millionærkonti, og siden d. 1. juli 1993 har der også kunnet gøres udlæg i bolig- og uddannelsesopsparingskonti. Du kan læse mere om alle disse opsparingsformer på emne nr. 651.
7. Personskadeerstatning.
Der kan ifølge retsplejelovens § 513, stk. 1 ikke foretages udlæg i erstatning for invaliditet eller tab af forsørger eller i godtgørelse i forbindelse hermed, hvis beløbet tilkommer skadelidte eller den, som har mistet en forsørger. Er beløbet udbetalt, kan udlæg dog ske, medmindre summen ved indsættelse på særskilt konto i bank eller sparekasse eller på anden måde er holdt klart adskilt fra skyldnerens øvrige formue. Tilsvarende gælder om renter og udbytte af kapitalen.
I krav på godtgørelse for ikke-økonomisk skade, som ikke falder ind under stk. 1, kan udlæg først foretages, når beløbet er udbetalt.
Udlæg kan ikke foretages i krav på erstatning for tab af arbejdsfortjeneste, medmindre der er forløbet 7 dage fra den dag, beløbet kunne fordres udbetalt.
Som et eksempel på anvendelsen af disse regler kan nævnes U 1996.1699 HD, hvor en mand havde anvendt en del af en erstatning på 374.714 kr. for tab af erhvervsevne til køb af en bil, et tv og en fræser. Højesteret antog, at denne del af erstatningen havde været holdt således adskilt fra hans øvrige formue, at der ikke kunne foretages udlæg i effekterne.
8. Din ægtefælles aktiver.
Der kan kun gøres udlæg i de aktiver, som du ejer. Der kan ikke gøres udlæg i aktiver,
som du har lånt eller lejet, og der kan heller ikke gøres udlæg i aktiver, som tilhører
din ægtefælle, dine børn eller din samlever. Er du fx gift og har fælleseje, kan
dine kreditorer kun gøre udlæg i de ting, som er indført i ægteskabet af dig, dvs.
som du ejede ved ægteskabets indgåelse eller som du har købt for dine penge under
ægteskabet. Det kan du læse mere om på emne nr. 525.
Har du og din ægtefælle købt et aktiv, fx en bil, i lige sameje, kan der kun gøres
udlæg i din ideelle halvdel af bilen. Du kan læse mere om sameje mellem ægtefæller
på emne nr. 527.
9. Ting købt med ejendomsforbehold.
Jeg vil til sidst nævne, at der kan gøres udlæg i fx din bil, selv om denne er købt med ejendomsforbehold. Udlægget sker da med respekt af ejendomsforbeholdet, og det betyder, at bilen ikke kan sendes på tvangsauktion, så længe du ikke har betalt restgælden på bilen. Tilsvarende kan der gøres udlæg i din bil, selv om den er pantsat til fx dit pengeinstitut ved et løsørepantebrev, men også her sker udlægget med respekt af panthaverens bedre ret, således at udlægshaveren normalt vil undlade at sætte bilen på tvangsauktion, så længe den pantesikrede gæld i bilen består
10. Andelslejligheder.
I perioden fra d. 12.06.1997 til d. 01.02.2005 var det bestemt ved lov, at der under visse betingelser ikke kunne gøres udlæg i andelslejligheder. Dette forbud mod udlæg er nu ophævet. Det kan du læse mere om på emne nr. 797.