Jeg vil på dette emne først gennemgå reglerne om fradragsret for ægtefælle- og børnebidrag, og dernæst komme ind på reglerne for beskatning hos modtageren.
1. Fradragsret.
Både ægtefællebidrag og børnebidrag er fradragsberettigede på selvangivelsen, hvis bidragene vel at mærke er blevet betalt i det pågældende indkomstår. I 2023 er der dog ikke fradrag for de første 2.064 kr. af de betalte børnebidrag, og i 2024 er der ikke fradrag for de første 2.136 kr. af de betalte børnebidrag. Beløbene svarer til det særlige finanslovstillæg til børnebidragene.
Fradragsretten omfatter principielt kun løbende underholdsbidrag, men efter praksis omfatter fradragsretten dog også visse éngangsbidrag, der udredes i anledning af et barns fødsel, dåb og bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen.
Der er normalt fradragsret både for bidrag, hvis størrelse er aftalt, og
for bidrag, hvis størrelse er fastsat af Familieretshuset.
Som en speciel undtagelse gælder, at der ikke er fradragsret for aftalte bidrag
i samlivsophævelsesperioden forud for separation eller skilsmisse. Det følger af
ligningslovens § 10, stk. 3, at der i samlivsophævelsesperioden - uanset hvor længe
denne måtte vare - kun er fradragsret for fastsatte bidrag.
Der er ikke fradragsret for ægtefællebidrag, hvis de fraseparerede eller fraskilte
ægtefæller bor sammen. Tilsvarende er der ikke fradragsret for børnebidrag, hvis
børnene bor eller opholder sig hos bidragsyderen. Det har ingen betydning for fradragsretten
for børnebidrag, at der er aftalt fælles forældremyndighed, blot barnet eller børnene
bor hos den anden af forældrene. Hvis barnet eller børnene bor lige meget hos begge
forældre, anses børnene ifølge en meget principiel Højesteretsdom (U 1993.934 HD)
for at have fast ophold hos den af forældrene, hvor de er tilmeldt folkeregistret.
Der er normalt fradragsret for børnebidrag, selv om der er aftalt et bidrag, som
er højere end det beløb, som Familieretshuset ville have fastsat. Landsskatteretten
har f. eks. i 1988 (TfS 1988.484 LSR) givet en toldkonsulent fradragsret for et
aftalt børnebidrag på 2.000 kr. om måneden til et barn, selv om det aftalte bidrag
var mere end 3 gange højere end det bidrag, som Familieretshusets takster
ville føre til.
Er der tale om såkaldte krydsende børnebidrag, hvor fx et barn bor hos moderen
og et barn hos faderen, vil skattemyndighederne normalt kun anerkende fradragsret
for aftalte børnebidrag, hvis disse ikke overstiger Familieretshusets takster. Du
kan læse mere om disse takster på emne nr. 333. Der findes
dog en afgørelse fra landsskatteretten fra 1999 - TfS 1999.112 LSR, hvor: M og H
ved separation i 1990 havde aftalt krydsende bidrag på normalbidrag plus 100%. Skatteankenævnet
godkendte kun fradrag for normalbidraget for H, hvis indtægter i 1994-1996 var på
199.000 kr., 227.000 kr. og 203.000 kr. M ville efter taksterne være blevet pålagt
normalbidrag plus 100%. H fik godkendt det fulde fradrag, da størrelsen af de aftalte
bidrag ikke stod i misforhold til parternes økonomiske kår.
Der er kun fradragsret for bidrag, der er forfaldne og betalt
Der er ikke fradragsret for børnebidrag for tiden efter barnets fyldte 18. år. Dette gælder, uanset om der er tale om uddannelsesbidrag fastsat af Familieretshuset, og uanset af sådanne bidrag er skattepligtige for den unge.
Fradraget for ægtefælle- og børnebidrag kan ikke ske i den personlige indkomst, men kun i den skattepligtige indkomst. Fradraget har således i 2024 og 2023 en værdi på ca. 26% svarende til de kommunale skatter og kirkeskat.
Med virkning for indkomstår, der begynder d. 01.01.2013 eller senere, er det en betingelse for, at fysiske personer kan opnå fradrag for underholdsbidrag, at bidragsyder selv har indberettet identiteten af modtageren af underholdsbidraget.
Ved indberetning om underholdsbidrag og børnebidrag skal indberetningen tillige indeholde oplysninger om, for hvor mange måneder der er ydet bidrag til den pågældende modtager af bidrag i det pågældende indkomstår.
Ved indberetning om børnebidrag skal indberetningen herudover indeholde oplysning,
om der er tale om et bidrag svarende til normalbidraget, et bidrag svarende til
normalbidraget tillagt en procentsats eller bidrag baseret på en privat aftale.
2. Beskatning hos modtageren.
Ægtefællebidrag er skattepligtige hos modtageren i samme omfang, som bidragene er
fradragsberettigede hos den bidragspligtige. Skatten beregnes efter reglerne for
skat af personlig indkomst, men modtageren skal dog ikke betale bruttoskat - også
kaldet arbejdsmarkedsbidrag - af bidragene.
Hvis de kommunale skatter incl. kirkeskat udgør 26%, skal du i 2024 altid betale 38,06% i skat af ægtefællebidraget.
Børnebidrag skal beskattes hos børnene - og kun for den del, der overstiger normalbidragene. Normalbidragene, som i 2024 udgør 1.548 kr. om måneden (incl. finanslovstillægget), er med andre ord skattefri hos børnene, og den del, der ligger over normalbidragene, er meget ofte skattefri i kraft af, at barnet har et personfradrag. Dette udgør i 38.400 kr. i 2023 og 49.700 kr. i 2024.
Det kan ikke undre, at der som følge af disse regler ofte indgås aftaler om forhøjelse
af børnebidragene med fx. 1.000 kr. om måneden samtidigt med, at hustrubidraget
sættes ned med fx. 1.300 kr. om måneden. Begge parter tjener netto ca. 200 kr. om
måneden ved en sådan aftale om at camouflere hustrubidrag som børnebidrag! Landskatteretten
har i en afgørelse fra 1991 (TfS 1991.461) statueret, at der ikke er lovhjemmel
til at beskatte de forhøjede børnebidrag hos hustruen.
26-04-2022