577 Hvem skal have hvad ?

Som titlen siger har dette emne ikke noget at gøre med den beløbsmæssige fordeling af fællesboet, men derimod om fordelingen af de enkelte aktiver. Selv om I slet ikke skal dele jeres nettoformuer, fordi disse begge er negative, skal der ved bodelingen tages stilling til, hvem der skal have hvad.

Udgangspunktet er, at du har ret, men ikke pligt til at udtage de aktiver, som hører til din bodel. Hvis I f. eks. begge ønsker at udtage et aktiv, har den af jer, til hvis bodel aktivet hører, som hovedregel fortrinsret til at udtage aktivet til vurderingsprisen. Du kan læse mere om, hvordan man finder ud af, til hvis bodel de enkelte aktiver hører, ved at læse emne nr. 526.

Hvis det ikke er muligt at finde ud af, til hvis bodel et aktiv hører, eller hvis aktivet tilhører jer i lige sameje, fordi I har betalt halvdelen hver, har ingen af jer fortrinsret, og i denne situation skal aktivet sælges, hvis I ikke kan blive enige om, hvem der skal udtage aktivet, og heller ikke kan blive enige om at afgøre spørgsmålet ved lodtrækning.

Hvis du ikke ønsker at udtage et aktiv, som hører til din bodel, har din ægtefælle ret til at udtage aktivet, og hvis ingen af jer ønsker at udtage aktivet, skal dette sælges.

Der gælder en række undtagelser fra hovedreglen om, at den af jer, til hvis bodel et aktiv hører, har fortrinsret til at udtage aktivet. Disse undtagelser kaldes reglerne om krydsende udtagelsesret, og jeg vil nævne disse undtagelser:

  1. Bolig, der udelukkende eller hovedsagelig er bestemt til familiens helårsbolig. Denne regel gælder ikke kun enfamiliehuse og ejerlejligheder, men også private andelsboliger.

  2. Fast ejendom med to beboelseslejligheder, hvoraf den ene udelukkende eller hovedsagelig er bestemt til familiens helårsbolig.

  3. Fast ejendom, der er bestemt til familiens fritidsbolig.

  4. Indbo i fælles hjem og fritidsbolig.

  5. Løsøre, der særligt har tjent den pågældende ægtefælles behov.

  6. Erhvervsvirksomhed og erhvervsløsøre.

  7. Transportmidler.

Reglerne om krydsende udtagelsesret betyder, at selv om huset eller ejerlejligheden står i din ægtefælles navn, så har du mulighed for alligevel at kunne blive boende i den hidtidige bolig, hvis du f. eks. får tilkendt forældremyndigheden over børnene. Tilsvarende har du mulighed for at udtage måske størstedelen af indboet, selv om dette er købt og betalt af din ægtefælle, medens du har anvendt dine indtægter til det løbende forbrug.

Reglerne om krydsende udtagelsesret finder også anvendelse på ejendele, som tilhører ægtefællerne i sameje. 

Reglerne finder ikke anvendelse på ejendele, som er en ægtefælles skilsmissesæreje eller fuldstændige særeje.

Hvis du i kraft af reglerne om udtagelsesret udtager værdier for et større beløb end din beløbsmæssige andel af boet - din såkaldte boslod - skal du normalt afregne det overskydende beløb kontant til din ægtefælle.

Det er i praksis ofte besværligt at nå til enighed netop om delingen af indboet. Det er svært at blive enige om, hvilken værdi de enkelte effekter har, til hvis bodel de enkelte indboeffekter hører, og sidst, men ikke mindst, hvem der skal udtage de enkelte effekter. Vi har som led i denne linies formularservice udarbejdet en særlig formular til brug for delingen af indboet. Denne formular, som er selvforklarende, vil kunne anvendes, hvis I vil prøve at nå frem til en rimelig deling af indboet uden at indblande skifteretten. Formularen er med i vor separations- og skilsmissepakke.