561 Skal der fortsat være fælles forældremyndighed ?
 

Skal der være fælles forældremyndighed

Hvad skal forældrene være enige om?

Aftaler om delt bopæl

Hvis forældrene ikke kan blive enige

Skal der være fælles forældremyndighed

Fra d. 01.01.2002 er spørgsmålet om forældremyndighed ikke længere et vilkår for separationen eller skilsmissen. Den fælles forældremyndighed fortsætter, men I kan begge kræve den fælles forældremyndighed bragt til ophør. Den fælles forældremyndighed kan opløses ved aftale, som skal anmeldes til Familieretshuset, eller ved dom. Retten kunne i perioden 01.10.2007-01.10.2012 kun ophæve den fælles forældremyndighed, hvis der forelå tungtvejende grunde.  

Fra d. 01.10.2012 kan retten kun ophæve den fælles forældremyndighed, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste. Adgangen til at dømme til fælles forældremyndighed var blevet for vidtgående, hvilket i nogle tilfælde var på bekostning af barnet. Den ændrede bestemmelse giver et større rum for at skønne over, om forældrene fremadrettet kan og vil samarbejde til bedste for barnet.

Fælles forældremyndighed forudsætter, at forældrene realistisk set er i stand til at have et egentligt samarbejde. Forældrene skal vise vilje og evne til at sætte barnets bedste før deres egen konflikt, idet det i forhold til spørgsmålet om forældremyndighed også er en del af forældreevnen at kunne samarbejde med den anden forælder om barnet. Ud fra disse forudsætninger vil det ikke være overladt til barnet at skabe sammenhæng i sit liv. Det vil fortsat have betydning for vurderingen, hvis en forælder har udøvet vold eller lignende mod den anden forælder, barnet eller andre i familien. Voldsudøvelsen kan påvirke familien som helhed i en sådan grad, at det ikke kan antages at være i barnets interesse, at der i disse situationer skal dømmes til fælles forældremyndighed . Det samme vil være tilfældet, hvis der er sket seksuelle krænkelser af barnet, den anden forælder eller andre familiemedlemmer. Det kan som udgangspunkt heller ikke anses for at være i barnets interesse, at der dømmes til fælles forældremyndighed , hvis en forælder er uegnet som forældremyndighedsindehaver, f.eks. på grund af massivt misbrug, en alvorlig psykisk lidelse eller andet, der gør forælderen uegnet til at deltage i væsentlige beslutninger vedrørende barnets liv. Der kan også være tale om, at en forælder ikke er interesseret i at varetage omsorgen for barnet og ved sin adfærd har vist, at den pågældende ikke har til hensigt at deltage i barnets liv. Det kan f.eks. være en forælder, som efter praksis ikke vil få samvær, eksempelvis fordi den pågældende ikke har formået at være i stabil kontakt med barnet eller har været fraværende i barnets liv i flere år, og den manglende kontakt kan tilskrives samværsforælderens egne forhold.

Skyldes konflikterne omkring samarbejdet og barnet, at den ene forælder uden påviselig grund har forsøgt at hindre den anden forælders kontakt til barnet, skal retten fortsat anlægge et fremtidsorienteret perspektiv ved vurderingen af, hvad der er bedst for barnet. Det tillægges således stor vægt, hvem af forældrene, der har bedst evne til at samarbejde og dermed på længere sigt kan sikre barnets kontakt til den anden forælder.

Hvis der er uenighed mellem jer om forældremyndighed eller samvær, skal Familieretshuset tilbyde jer gratis børnesagkyndig rådgivning - normalt ved en erfaren psykolog eller socialrådgiver - med henblik på, at I selv ved aftale kan få løst konflikten. Denne mulighed vil vi varmt anbefale, hvis I begge ønsker at finde frem til en løsning ved aftale, men dog savner en person, som kan optræde som uvildig mægler mellem jer. Hverken den børnesagkyndige eller juristerne på statsforvaltningen har ret til at træffe en egentlig afgørelse om forældremyndighedsspørgsmålet.

Hvis I er enige om at fortsætte den fælles forældremyndighed, er det i vidt overladt til jer selv at finde ud af at få den fælles forældremyndighed til at fungere. 

Hvad skal forældrene være enige om

I skal være enige om alle væsentlige spørgsmål f.eks. væsentlige medicinske indgreb, valg af skoleretning og videreuddannelse, skolefritidsordning, risikobetonet fritidsaktivitet, som f.eks. dykning, boksning, motorsport, bjergbestigning e.l., hvor der er stor risiko for skader, religion, navnevalg, pas og flytning til udlandet, herunder Færøerne og Grønland. 

Valget af skole er en væsentlig beslutning, og forældre med fælles forældremyndighed skal således være enige, hvis de ønsker, at barnet skal gå i en privat skole. Folkeskolelovens regler om undervisningspligt fører til, at bopælsforælderen alene kan beslutte, at barnet skal gå i den lokale distriktsskole.

Bopælsforælderen træffer - uanset den fælles forældremyndighed - på  egen hånd bestemmelse om den direkte daglige omsorg, daginstitution, skolepsykolog, almindelige lægeundersøgelser og behandlinger, børnesagkyndig rådgivning, fritidsaktiviteter, der ikke er risikobetonede, og indenlandske flytninger. 

Beslutninger af mere dagligdags karakter kan hver forælder træffe på egen hånd. Det gælder f.eks. mad, tøj, sengetider, venner m.v. Det afgørende i den forbindelse er, hvem barnet opholder sig hos. Den forælder, der i den givne situation er nærmest til at træffe sådanne beslutninger, har således kompetence hertil. For så vidt angår fritidsaktiviteter, kan hver af forældrene således træffe beslutning herom. Det afgørende er, at fritidsaktiviteterne foregår enten efter aftale med den anden forælder eller sker i den periode, hvor barnet opholder sig hos den pågældende forælder. Det bemærkes dog, at hvis der er tale om en risikobetonet fritidsaktivitet, som f.eks. dykning, boksning, motorsport, bjergbestigning el.lign., hvor der er stor risiko for skader, må begge forældre dog som udgangspunkt være enige herom.

Aftaler om delt bopæl

I kan fra d. 01.04.2019 indgå aftale om delt bopæl, og det betyder, at I også skal være enige om de spørgsmål, som afgøres af bopælsforælderen.

At barnet har delt bopæl, har alene betydning i forældrenes indbyrdes forhold. I relation til offentlige ydelser, f. eks. børnefamilieydelse, ordinært og ekstra børnetilskud, boligsikring, betaling af dagtilbud anses barnet for at have bopæl hos den af forældrene, hvor barnet er tilmedt folkeregistret

Når barnet har delt bopæl, har ingen af forældrene status som bopælsforælder, uanset hvor meget barnet opholder sig hos den ene eller den anden forælder. Barnet vil dog i relation til folkeregistrering (bopælsregistrering) i CPR fortsat kun have én bopælsregistrering.

Delt bopæl betyder også, at der ikke kan indledes en sag om barnets bopæl eller samvær. Hvis Familieretshuset modtager en anmodning om rejsning af en sådan sag, skal Familieretshuset afvise anmodningen og vejlede forælderen om, at det er et krav for, at sagen kan indledes, at der ikke længere er en aftale om, at barnet har delt bopæl. Fastholdes ansøgningen, må aftalen om delt bopæl anses for bortfaldet.

En aftale om delt bopæl skal ikke anmeldes til Familieretshuset for at være gyldig, men forældrene kan anmode Familieretshuset om, at det registreres i CPR, at barnet har delt bopæl. Anmeldelse skal i givet fald som udgangspunkt ske ved brug af Familieretshusets digitale selvbetjeningsløsning.

Der stilles ingen krav til en aftale om delt bopæl. Det er således ikke et krav, at der er tale om en skriftlig aftale, men Familieretshuset bør i forbindelse med, at der ydes vejledning om aftalt delt bopæl, opfordre til, at forældrene udarbejder en skriftlig aftale. Der stilles heller ikke krav til, at barnet f.eks. er lige lang tid hos begge forældre, eller at forældrene bor i nærheden af hinanden. Forældrene kan fastsætte betingelser i aftalen, f.eks. om den geografiske placering af deres bopæle, herunder hvor mange kilometer der maksimalt må være mellem bopælene. Sådanne betingelser og andre betingelser kan ikke registreres i Familieretshuset eller i CPR.

En aftale om delt bopæl kan være tidsbegrænset eller betinget af opfyldelsen af vilkår fastsat i aftalen. En tidsbegrænset aftale kan registreres i CPR, men registreringen af den vil ikke automatisk blive fjernet, når aftalen udløber. Ligeledes kan en betinget aftale om delt bopæl registreres i CPR, men det forhold, at aftalen er betinget, og betingelserne, registreres ikke i CPR.

Det er uden betydning for aftalen om delt bopæl, at barnets folkeregisteradresse ændres.

En aftale om delt bopæl bringes til ophør ved, at den ene forælder meddeler den anden, at aftalen ophører.

Som nævnt ovenfor anses en aftale om delt bopæl for bortfaldet, hvis en forælder fastholder en ansøgning om samvær eller barnets bopæl. På samme måde må aftalen anses for bortfaldet, hvis den ene forælder ikke vil acceptere en anmeldt flytning af et barns adresse i CPR fra den ene forælder til den anden forælder.

Efter at en forælder har meddelt den anden, at aftalen ophører, har barnet fortsat delt bopæl, indtil forældrene har indgået en aftale om barnets bopæl eller samvær, eller der er truffet en endelig eller midlertidig afgørelse om barnets bopæl eller samvær.

Den delte bopæl fortsætter dog ikke, hvis aftalen om delt bopæl indeholder betingelser om den geografiske placering af forældrenes bopæle, og en forælder har bragt aftalen til ophør, fordi den anden forælder ved at flytte med barnet ikke har overholdt betingelserne. I disse tilfælde får barnet ved aftalens ophør bopæl hos den forælder, der har overholdt aftalen, forudsat at denne forælder har bragt aftalen til ophør inden en måned efter flytningen.

Den forælder, der ikke har overholdt aftalens betingelser om den geografiske placering af forældrenes bopæle, og som barnet dermed ikke har bopæl hos, har mulighed for at anmode om, at der tages stilling til barnets bopæl ved at indgive en anmodning herom til Familieretshuset.

Ved ophør af aftalen kan en eventuel registrering i CPR af den delte bopæl fjernes ved, at en forælder anmelder det til Familieretshuset. Anmeldelsen er dog ikke en betingelse for, at aftalen om delt bopæl er bragt til ophør. Anmeldelsen skal som udgangspunkt ske ved brug af Familieretshusets digitale selvbetjeningsløsning.

Som nævnt bortfalder eksisterende afgørelser og aftaler om samvær ved indgåelse af en aftale om delt bopæl. Ophører den delte bopæl, genoplives en tidligere samværsafgørelse eller -aftale ikke. Forældrene må derfor indgå en ny aftale om samværet, eller samværsforælderen må søge Familieretshuset om fastsættelse af samværet.

Hvis forældrene ikke kan blive enige

Forældreansvarsloven har ikke regler om, hvad I skal gøre, hvis I har fælles forældremyndighed og ikke kan blive enige om en væsentlig beslutning vedrørende barnets liv. Indtil d. 01.10.2007 kunne man få den fælles forældremyndighed bragt til ophør, men det kan nu kun ske undtagelsesvist. Hvis de er uenige om værgemålsbeslutninger, kan Familieretshuset træffe afgørelsen, jf. VML § 3. Der er ikke en tilsvarende regel om uenighed om væsentlige forældremyndighedsbeslutninger. Sådanne uoverensstemmelser må løses ved, at forældrene ved møder, herunder børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling i Familieretshuset, forsøger at få løst op for deres konflikt. 

Fælles forældremyndighed må ikke forveksles med deleforældreordninger, hvor barnet på skift bor lige meget hos jer begge. I langt de fleste tilfælde, hvor der aftales fælles forældremyndighed, bor barnet mest hos den ene - ganske på samme måde som ved delt forældremyndighed, og valget af fælles forældremyndighed har derfor primært stor psykologisk betydning.

Har I fælles forældremyndighed, og er I ikke enige om, hos hvem af jer barnet skal have bopæl, afgøres dette af Familirethuset/familieretten, som kan træffe afgørelse om, at barnet kan have bopæl hos en forælder, der har eller ønsker at få bopæl i udlandet eller i Grønland eller på Færøerne.

Retten kan ændre en aftale eller afgørelse om barnets bopæl.

En forælder, der vil ændre sin eller barnets bopæl til et andet sted her i landet eller i udlandet, skal underrette den anden forælder herom senest 6 uger før flytningen.

Vi har som led i vor formularservice udarbejdet en formular på 6 sider til en aftale om udøvelsen af den fælles forældremyndighed. Det kan du læse mere om på emne nr. 231.

Det er kun en meget lille gruppe, ca. 3% af forældrene, som vælger at lade forældremyndighedsspørgsmålet ved Familirethuset/familieretten. De resterende 97% kan heldigvis aftale sig frem til en løsning på spørgsmålet.

Vi vil råde dig om at rette henvendelse til en advokat, hvis du er blot det mindste i tvivl om, hvorledes bopælsspørgsmålet skal løses. Du må imidlertid gøre dig klart, at advokaten ikke ud fra de oplysninger, som du giver ham, kan give dig en nøjagtig vurdering af dine chancer for at få forældremyndigheden og bopælsretten, hvis sagen skal afgøres under en retssag.

Blandt de mange momenter, som spiller ind ved afgørelsen af  bopælsspørgsmålet vil jeg nævne følgende 4:
 

  1. Hvem af jer har hidtil taget sig mest af børnene?
     
  2. Hvem af jer vil i fremtiden have de bedste muligheder for at give børnene en tryg opvækst?
  3. Hvem af jer vil bedst kunne bevare kontinuiteten i barnets liv, så at barnet ikke skal udsættes for miljøskift?
  4. Hvem af jer vil være bedst til at sikre, at barnet får tilgodeset sit behov for samvær med den anden af forældrene og dennes familie?

Det siger sig selv, at det ofte vil være nærmest umuligt for Familirethuset/familieretten at tage stilling til disse spørgsmål alene på grundlag af din og din ægtefælles forklaringer. I et stadigt stigende antal sager indhentes en erklæring fra en børnesagkyndig - normalt en børnepsykolog. Hvis du ønsker, at sagen skal være belyst så grundigt som muligt, inden afgørelsen træffes, vil vi råde dig til at anmode om, at der indhentes en sådan børnesagkyndig erklæring, men dette spørgsmål skal du drøfte grundigt med din advokat.

Alle børn skal fra d. 01.10.2007 inddrages i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær, så deres perspektiv belyses. Dette kan ske ved for eksempel samtaler eller børnesagkyndige undersøgelser. Barnet kan undlade at udtale sig, hvis det ønsker dette. Der er ikke i forældreansvarsloven ikke en aldersgrænse for, hvornår barnet skal inddrages, idet der altid skal ske en synliggørelse af det enkelte barns perspektiv. Det afhænger af det enkelte barns alder og modenhed, om dets perspektiv belyses bedst ved en egentlig samtale eller på anden måde. Det forudsættes, at inddragelsen af barnet sker på den for barnet mest skånsomme måde og som udgangspunkt under medvirken af børnesagkyndige.

Vi henleder i øvrigt din opmærksomhed på Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre. Foreningen driver en række rådgivningscentre, hvor du gratis kan få råd om bl. a. problemer i forældremyndighedssager.  Vi kan også henvise til Landsforeningen Børn og Samvær,  der er en neutral landsorganisation, der tager udgangspunkt i, hvad der er bedst for barnet.