Ved særejereformen, som trådte i kraft pr. d. 01.10.1990, blev der indført flere
nye valgmuligheder og nye mellemformer mellem fælleseje og særeje.
Den vigtigste nyskabelse var, at det blev muligt at etablere skilsmissesæreje.
Det betyder på samme måde som det hidtidige særeje, at der ikke skal ske deling
af særejet ved en eventuel separation eller skilsmisse. Skilsmissesærejet bliver
imidlertid - i modsætning til det hidtidige særeje - fælleseje ved død, og det indebærer
blandt andet, at den længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo, hvis lovens
betingelser herfor ellers er opfyldt.
Hvis I ikke ønsker, at særejet skal blive fælleseje ved død, kan I aftale den særejeform,
som hedder fuldstændigt særeje, og som svarer til den gammelkendte
form for særeje.
I kan ikke aftale en mellemform gående ud på, at I har fælleseje
ved separation eller skilsmisse, men fuldstændigt særeje ved død, dvs. dødsfaldssæreje.
Ønsker I fuldstændigt særeje ved død, skal I også have særeje ved separation eller
skilsmisse.
Vi vil på det kraftigste advare jer mod blot at aftale skilsmissesæreje,
da det betyder, at skilsmissesærejet bliver fælleseje, uanset hvem af jer som dør
først. Denne ret så alvorlige fælde, som mange allerede er gået i, kan I undgå ved
altid at vælge det såkaldte ægtefællebegunstigende kombinationssæreje,
som betyder, at skilsmissesærejet bliver fuldstændigt særeje for den af jer, som
bliver længstlevende. Det er da kun den førstafdødes skilsmissesæreje, som bliver
fælleseje ved død. Du kan læse mere om kombinationssæreje på
emne nr. 532.
I kan aftale, at alt, hvad I hver for sig ejer både nu og i fremtiden skal være
særeje af den ene eller den anden type (rent fuldstændigt særeje eller rent kombinationssæreje).
I kan også nøjes med at aftale særeje om bestemte ejendele eller om det I hver for
sig indbringer i ægteskabet, mens der i øvrigt skal være fælleseje. Dermed får I
en blandet formueordning, som i visse tilfælde kan være den bedste
løsning, navnlig i de tilfælde, hvor I ikke tjener nogenlunde lige meget.
Det er også muligt at tidsbegrænse særejet, så at I f. eks. har
særeje de første 10 år af ægteskabet, hvorefter særejet automatisk bliver fælleseje.
Skilsmisserisikoen er størst i de første 10 år af ægteskabet, hvor ca. 25% af alle
ægteskaber bliver opløst ved skilsmisse. Vi er dog selv noget betænkelige ved at
anbefale en særejeløsning, der kun er gældende de første ti år. Statistikken viser
nemlig, at der trods alt også er ca. 25% af alle ægtepar, som først bliver skilt
efter mere end 10 års ægteskab.
Det er også muligt at aftale, at en bestemt brøkdel af din nettoformue eller af et bestemt aktiv skal være særeje. Disse specielle særejeformer, som kaldes brøkdelssæreje, bliver ikke gennemgået på denne side, og du kan eventuelt drøfte disse muligheder med din advokat.
Det er fra d. 01,01.2018 blevet muligt at aftale sumsæreje, således at et bestemt beløb af formuen eller af værdien i et eller flere aktiver, skal være særeje.
Det er ligeledes fra d. 01.01.2018 blev muligt at aftale sumdeling, således
at hele en ægtefælles formue skal være særeje med undtagelse af et bestemt
beløb eller med undtagelse af et bestemt beløb af værdien af et eller flere aktiver.
Hvis f. eks. manden har en stor formue, som skal gøres til mandens særeje, kan det
aftales, at de først 2 mio kr. af mandens formue skal være delingsformue. Dermed
er hustruen sikret 1 mio kr. i tilfælde af ægteskabets opløsning
Hvis du i øvrigt vil vide mere om, hvordan særeje etableres, kan du læse
emne nr. 533. Har du allerede særeje, men ønsker du at ændre eller ophæve
dette, kan du læse emne nr. 535.
Har du før d. 01.10.1990 oprettet testamente med bestemmelser om, at arven efter
dig skal være særeje, bør du læse emne nr. 538,
hvis du ikke kender den fælde, der ligger i denne særejebestemmelse.