Hvis du tror det samme om formuefællesskab, som langt de fleste andre ægtefæller,
kan du godt tro om igen.
De tror nemlig, at formuefællesskab betyder tre ting, nemlig
1: at ægtefæller råder over fællesformuen i fællesskab,
2: at ægtefæller hæfter for al gæld i fællesskab, og
3: at ægtefæller altid skal ligedele deres fællesformue ved opløsning af ægteskabet.
Men det er og bliver en alvorlig misforståelse, som jeg nu vil
prøve at bringe ud af verden.
Selv om du er gift og har formuefællesskab, kan du kun råde over din egen formue
- dvs. din egen bodel - og det kan du læse mere om på emne
nr. 524.
Selv om du er gift og har formuefællesskab, hæfter du kun for din egen gæld med
din egen bodel - det kan du læse mere om på emne nr. 525.
Selv om du er gift og har formuefællesskab, er det langt fra sikkert, at jeres formue
skal ligedeles ved opløsningen af ægteskabet, hvad enten det sker ved død, separation
eller skilsmisse. Der skal nemlig kun ske ligedeling, hvis i begge har positiv formue,
dvs. positive nettobodele.
Delingen af delingsformue sker på den måde, at hver ægtefælles formue - bodel -
gøres op for sig. Man lægger værdien af alle mandens aktiver sammen og fratrækker
den gæld, som manden har på opløsningstidspunktet, og derved når man frem til mandens
nettobodel. Der udarbejdes en tilsvarende opgørelse over hustruens nettobodel.
Hvis din nettobodel er positiv, skal du ved delingen afgive halvdelen af din nettobodel
til din ægtefælle. Dette krav kaldes et boslodskrav i det juridiske
sprog.
Er din ægtefælles nettobodel også positiv, skal du omvendt have halvdelen af din
ægtefælles nettobodel, og resultatet bliver, at I efter bodelingen har lige stor
formue, nemlig halvdelen af den samlede nettoformue.
Er din eller din ægtefælles nettobodel negativ, dvs. at gælden er større end aktiverne,
skal der ikke ske deling af den negative nettobodel. Det følger af, at ægtefæller
ikke hæfter for hinandens gæld, og reglen har stået udtrykkeligt i loven siden d.
01.04.1964, men de fleste bliver alligevel overraskede, når de første gang hører
om denne fælde ved formuefællesskab.
Hvis både din og din ægtefælles nettobodele er negative, skal der slet ikke ske
nogen udveksling af boslodskrav ved ægteskabets opløsning. Hver ægtefælle beholder
sine egne aktiver og sin egen gæld - nøjagtigt som ved særeje.
Hvis I begge går ind i ægteskabet med en større gæld - f. eks. i form af studiegæld,
vil der i de første mange år af jeres ægteskab være en formueordning, som svarer
til særeje, selv om I på papiret har formuefællesskab. I denne situation kan det
få meget stor betydning, om du eller din ægtefælle står som ejer af de aktiver,
som bliver købt under ægteskabet, f. eks. bil eller bolig. Ønsker I at undgå at
fælden ved formuefællesskab klapper i, bør I sørge for at købe de varige goder
i lige sameje. Det kan du læse mere om på emne
nr. 527.