Har jeg ret til mine feriepenge, når jeg på grund af sygdom har været afskåret fra at holde min ferie?

Jeg har et spørgsmål vedr. feriepengeloven.

Jeg har været sygemeldt siden 24 juni 2003 p.g.a. en alvorlig arbejdsulykke og har derfor ikke afholdt min ferie for dette ferieår.

Jeg er ansat som funktionær og får normalt mine feriepenge udbetalt som løn under ferien. Jeg forventer ikke at komme tilbage på arbejdet i dette ferieår, så mit spørgsmål er om jeg er berettiget til at få mine feriepenge udbetalt. Det er jo trods alt mig, der har optjent feriepengene.

Virksomheden, hvor jeg er ansat, har under hele min sygdom fået sygedagpengerefusion fra kommunen.

SVAR:

Ja, du har ret til at få feriegodtgørelsen svarende til hovedferien på 3 uger udbetalt kontant (det havde du allerede den 30/9 2003) ligesom du kan få feriegodtgørelsen svarende til restferien udbetalt kontant, hvis det viser sig pr. 30/4 2004, at du heller ikke har kunnet holde restferien på grund af sygdom.

Med venlig hilsen

Steen Marslew

Advodan, Holbæk


26-04-2022