Kan jeg få supplerende kontanthjælp, hvis jeg arbejder 20-25 timer om ugen?

Jeg er for nylig kommet på kontanthjælp, men vil naturligvis gerne have et arbejde i stedet for aktiveringstilbud.

Hvis man har eks. mulighed for at få et arbejde 20-25 timer om ugen men ikke kan tjene mere end ca 8.000.- brutto om måneden kan man så få supplerende hjælp fra kommunen og må man det. 

Jeg synes det er bedre bare at komme i gang end at gå rundt på et aktiveringscenter og "lalle", da udsigterne til et job der igennem tilsyneladende har lange udsigter.

SVAR:

Det kan man godt, men det er jo ikke så meget du vil få i supplerende hjælp. Din indtægt fradrages jo i kontanthjælpen. Forinden fradraget kan du beholde
11,87 kr pr. arbejdstime før der sker fradrag.

Hvis du f.eks. som enlig uden børn arbejder 80 timer på en måned og din indtægt er 8.000 kr. ser beregningen således ud:

80 x 11.87 = 949,60 kr. Kontanthjælpen er 8.172 kr. Lønnen på 8.000 kr minus 949,60 =7.050,40 som fratrækkes i kontanthjælpen, 8.172 minus 7.050,40  =
1.121,60 kr udbetalt som supplerende kontanthjælp.

Med venlig hilsen

Frank Viberg-Holde


31-12-2023