Har man som funktionær ret til en flyttedag om året?

Jeg har et spørgsmål vedr. funktionærloven. 

Jeg har fået fortalt, at man som funktionær har ret til 1 flyttedag om året. Dvs. 1 dag fri med løn til at flytte i. Passer dette?

Hvis det gør, er det så muligt for dig at sende mig en kopi af dette?

SVAR:

Nej, det passer desværre ikke. Funktionærloven har ingen regler om den slags - det er noget der skal aftales i en ansættelseskontrakt, et personalecirkulære eller evt. en overenskomst.

Med venlig hilsen

Steen Marslew

Advodan, Holbæk