Jeg er "formand" for en Internetklub for scooterejere. Det drejer sig om de nye EU-scootere også kaldet knallert 45. Maskinerne er indregistrerede og underkastet en lovpligtig ansvarsforsikring.
Disse scootere er underlagt en hastighedsbegrænsning på 45 km/t + 10%, men imidlertid er det meget almindeligt at tune scooteren (det er meget nemt).
Mine spørgsmål går på, hvilken retsstilling man har, såfremt man forulykker på en ulovlig knallert (altså en knallert der er modificeret til en højere hastighed).
Kan forsikringsselskabet kræve regres for udbetalt erstatning til forulempede, hvad enten det drejer sig om ting eller personer ?
Vil der være forskel på om ansvarsgrundlaget er groft uagtsomt, simpelt uagtsomt eller hændeligt ?
Jeg vil bestemt fraråde alle at køre på en tunet knallert eller EU-scooter.
Der er forskel på retsstillingen med hensyn til henholdsvis ansvarsforsikringen og kaskoforsikringen.
ad 1: ansvarsforsikringen
Ansvarsforsikringen skal udbetale erstatning til den skadelide for personskade og tingsskade. Selskabet kan gøre regres mod den ansvarlige, hvis skaden er sket forsætligt eller ved en uagtsomhed, der kan betegnes som grov hensynsløshed.
Den omstændighed, at scooteren var tunet, vil efter min vurdering ikke i sig selv føre til, at skaden er forvoldt ved grov hensynsløshed.
ad 2: kaskoforsikringen
Hvis en EU-scooter tunes ulovligt, foreligger der efter min bedømmelse en såkaldt fareforøgelse. Herom findes der en række regler i forsikringsaftalelovens §§ 45-50, som ordret lyder således:
§ 45. Bliver med den sikredes vilje en i policen bestemt angivet fareomstændighed således ændret, at selskabets risiko derved forøges udover, hvad der ved aftalens afslutning kan antages at være taget i betragtning, er selskabet fri for ansvar, hvis det ikke ville have overtaget forsikringen, såfremt de ved ændringen hidførte forhold havde foreligget, da aftalen blev afsluttet.
Stk. 2. Må det antages, at selskabet ville have tegnet forsikringen, men på andre vilkår, hæfter det således, som det mod den aftalte præmie ville have fortsat forsikringen, om fareforøgelsen havde været det bekendt. Ville selskabet ved genforsikring i videre omfang have begrænset sit ansvar for egen regning, nedsættes erstatningen i samme forhold.
Stk. 3. Ved søforsikring og anden transportforsikring samt garantiforsikring gælder i stedet for den i stk. 2 nævnte regel, at selskabet kun er ansvarligt i det omfang, fareforøgelsen har været uden indflydelse på forsikringsbegivenhedens indtræden eller skadens størrelse.
§ 46. Undlader den sikrede efter at være kommet til kundskab om en ikke med hans vilje sket fareforøgelse uden gyldig grund at underrette selskabet derom, anses ændringen som hidført med hans vilje.
§ 47. Uanset om en fareforøgelse af den i § 45 nævnte art er hidført med eller uden den sikredes vilje, er selskabet berettiget til at opsige forsikringen med en uges - hvis forsikringstageren har bopæl i Grønland, en måneds - varsel.
§ 48. Vil selskabet påberåbe sig, at fareforøgelse er indtrådt, må det efter erhvervet kundskab om fareforøgelsen uden unødigt ophold give den sikrede meddelelse om, hvorvidt det vil gøre nogen ret i henhold til §§ 45-47 gældende.
§ 49. Selskabet kan ikke til sin frigørelse påberåbe sig en fareforøgelse, når denne er bortfaldet eller har ophørt at have nogen betydning for selskabet.
Stk. 2. Det samme gælder, når fareforøgelsen skyldes en handling, som foretages til afværgelse af skade på person eller ejendom under sådanne omstændigheder, at handlingen må anses forsvarlig.
§ 50. Aftale om, at fareforøgelse skal have retsvirkning i andre tilfælde eller i videre omfang end hjemlet ved §§ 45-49, kan ikke påberåbes af selskabet. Dog kan det vedtages, at reglerne i § 45, stk. 2, skal anvendes i stedet for reglerne i samme paragraf, stk. 3, og omvendt.
Stk. 2. Ved tingsforsikring af fremmed interesse har fareforøgelse hidført med forsikringstagerens vilje, hvis den forsikrede genstand befinder sig i hans varetægt, samme virkning, som om den var hidført af den sikrede. Det samme gælder forsikring mod driftstab.
Som du kan læse, er der risiko for, at forholdet falder ind under § 45, stk. 1, således at selskabet er helt fri for ansvar. Policen skal indeholde bestemmelse om, at motoren ikke må tunes og selskabet skal desuden bevise, at det det ikke ville have overtaget forsikringen, såfremt de ved ændringen hidførte forhold havde foreligget, da aftalen blev afsluttet.
Hvis forholdet ikke medfører total ansvarsfrihed, er der risiko for, at forsikringsdækningen nedsættelses forholdsmæssigt efter § 45, stk. 2.
Ved fareforøgelse er det uden betydning for dækningen, om den konkrete skade er forvoldt ved forsætligt, uagtsomt eller hændeligt forhold. Kaskoforsikringen kan i alle situationer få sit ansvar nedsat eller til eventuelt helt at bortfalde.
Der må være praksis for det tilsvarende problem ved tunede knallerter, men denne praksis kender jeg desværre ikke.
Da jeg jo på ingen måde kan udtale mig med sikkerhed om, hvorledes forsikringsselskaberne opfatter situationen, vil jeg foreslå, at du forelægger dit spørgsmål Forsikringsoplysningen.
Med venlig hilsen
Jørgen U. Grønborg