Hvor længe skal en gearkasse kunne holde?

Jeg har købt en bil i April, en Opel Vectra fra 1.8 1997.
 
Da jeg købte den, havde den kørt 47.000km. Efter at jeg havde kørt 13.000 km., gik gearkassen i stykker.
 
Jeg vil spørge, om det kan være rigtig??
 
Jeg mener, at en gearkasse burde holde hele bilens levetid.
 
Det er jo ikke en så gammel bil, og  dette har kostet mig 16.000kr.
 
Er der noget jeg kan gøre eller er må jeg bare ”betale ved kasse 1??”

Svar:

Når du køber brugt bil, er der altid en risiko for, at bilen går i stykker.

Sådan er det også med andre ting.

Efter købeloven har du ret til at reklamere over mangler ved bilen i indtil et år efter købet.
 
Spørgsmålet er, om dit problem er en mangel i købelovens forstand.
 
Hvis der var en defekt ved bilen, da du købte den, og denne defekt er skyld i dine problemer, så er der tale om en mangel.
Men hvis gearkassen blot ikke kunne holde mere, f.eks. som følge at en evt. tidligere ejers behandling, jamen så er der formentlig ikke tale om en mangel.

Du kunne jo evt. spørge din mekaniker om årsagen til at gearkassen gik i stykker. Dette kunne hjælpe dig videre.

Jeg går ud fra, at der ikke fra sælgers side er givet garanti på bilen, eller at en evt. garantiperiode er udløbet.
Er der stadigvæk garanti, kan sagen stille sig helt anderledes.


Med venlig hilsen

Brian Bruun Hansen, advokat

RET&RÅD, Ballerup

retraad.gif (5798 bytes)