Er kommunale rykkergebyrer en ulovlig skat?

Til Advokaten !

Først vil jeg gerne rose dette initiativ med en juridisk brevkasse på Internet. Alletiders idé !

Mit spørgsmål handler om kommunale rykkergebyrer, som jeg desværre har måtte betale en del af. Jeg har dog altid været ret overbevist om at kommunerne ikke kan tillade sig at opkræve specielt rykkergebyrer efter deres forgodtbefindende.

Må en kommune opkræve et rykkergebyr på kr. 250,00, for forsent indbetaling af daginstitution. I vores tilfælde betaler vi Kr. 365,00 pr. måned for legestue. Når vi spørger kommunen, får vi blot et henholdende svar om at det har man vedtaget i kommunen. Dog har de indrømmet at der er kommuner, som blot kræver kr. 50,00, for samme forseelse. Der kan da ikke være så store forskelle på de administrative omkostninger.

Min konklusion er da, at der er tale om en skjult skatteopkrævning, og at en sådan kun kan opkræves ved lov. (ifølge grundloven)

Hvis jeg kan få bekræftet at det er ulovligt at opkræve ovennævnte gebyr, vil jeg naturligvis kræve tilbagebetaling fra kommunen, og i så fald hvor mange år kan man gå tilbage ?

 SVAR

Det kan næppe antages, at et kommunalt rykkergebyr kan betegnes som en skat i den forstand, som dette udtryk anvendes i grundlovens § 43, hvorefter ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov.

Folketinget har imidlertid - måske for at være på den sikre side - vedtaget en lov nr. 939 af 27.12.1991 om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves eller inddrives af amtskommuner og kommuner.

Ifølge lovens § 2, stk. 4 kan gebyret for rykkerskrivelser højst udgøre 250 kr. Man kan undre sig over, at kommunens medarbejdere tilsyneladende slet ikke kender den pågældende lov.

Hele loven med ændringer fra 1994 og 1997  lyder således:

§1 Loven finder anvendelse, hvis andet ikke er bestemt ved eller i henhold til lov.

§2 Amtsrådet kan bestemme, at der skal betales gebyr til amtskommunen for erindringsskrivelser vedrørende ikke rettidigt betalte ydelser, der opkræves af amtskommunen, og som i lovgivningen er tillagt udpantningsret.
Stk.2 Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der skal betales gebyr til kommunen for erindringsskrivelser vedrørende ikke rettidigt betalte ydelser, der opkræves eller inddrives af kommunen, og som i lovgivningen er tillagt udpantningsret.
Stk.3 Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der skal betales gebyr til kommunen for tilsigelser til udlægsforretninger og begæringer om indeholdelse eller tilbageholdelse i løn mv.
Stk.4 De i stk 1-3 nævnte gebyrer kan højst udgøre 250 kr.

§3 Kommunalbestyrelsen og amtsrådet kan bestemme, at der ved for sen betaling af ydelser, der opkræves af myndigheden, og som i lovgivningen er tillagt udpantningsret, skal betales en rente, der udgør 1 pct pr påbegyndt måned fra kravets forfaldsdato at regne. Renten tilfalder den myndighed, der opkræver ydelsen.

§ 4. De af denne lov omfattede gebyrer og renter tillægges udpantningsret.
Stk. 2. De af denne lov omfattede gebyrer og renter kan tillige inddrives ved indeholdelse eller tilbageholdelse i løn m.v., såfremt de vedrører ikke rettidigt betalte ydelser, som kan inddrives ved indeholdelse eller tilbageholdelse i løn m.v.
Stk. 3. Indeholdelse eller tilbageholdelse i løn m.v. i anledning af krav på gebyrer og renter, der er omfattet af denne lov, kan ske i samme ydelser og i samme omfang, som indeholdelse eller tilbageholdelse kan ske i anledning af den ikke rettidigt betalte ydelse, gebyrerne og renterne vedrører. De regler om skyldnerens pligt til at afgive fornødne oplysninger eventuelt ved personligt fremmøde, om fremstilling af skyldneren ved politiets hjælp, om pligt for skyldnerens arbejdsgiver til at afgive oplysninger om skyldnerens arbejds- og lønforhold, om erstatningsansvar for den indeholdelses- eller tilbageholdelsespligtige, om udpantningsret for erstatningsbeløb samt om administrativ rekurs eller domstolsprøvelse, som måtte gælde for den pågældende ikke rettidigt betalte ydelse, finder tilsvarende
anvendelse for gebyrerne og renterne.

§5 Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

§6 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg