Har man ret til at sidde en bøde af?

Hvis man får en bøde, kan man så vælge at sidde den af, og så ikke skylde det offentlgie noget?

Er der forskel på, om det er en dom eller politimesteren, der har givet den?

SVAR:

Reglerne om bødestraffe og forvandlingsstraffe findes i straffelovens §§ 50-55.

Det er politiet, der inddriver bøder, og det er også politiet, der afgør om du skal "sidde bøden af". Det er altså ikke noget, du kan bestemme. Bøder kan evt inddrives ved lønindeholdelse.

Er det retten, der idømmer bøden, vil retten også fastsætte en dagbod. En dagbod svarer til en dags hæfte, dog aldrig lavere end 2 dages hæfte og max. 60 dage.

Er bøden større end 10.000,- og vedtaget uden rettens mellemkomst, så vil politiet indbringe sagen for retten for at få dennes konkrete afgørelse af spørgsmålet.

Er bøden mindre eller lig 10.000,- afsones efter følgende skala:

0-499,-              2 dage
500-999,-          4 dage
1000-3999,-      6 dage
4000-5999,-      8 dage
6000-10.000,- 10 dage.

Med venlig hilsen

Henrik Thorstholm

RET&RÅD, Skjern

retraad.gif (5798 bytes)