Hvordan udfører man en privat anholdelse?

I Ugeavisen fortæller I som svar på et spørgsmål om en butiksdetektivs rettigheder til at tilbageholde en formodet butikstyve, at alle borgere har ret til at udføre "private anholdelser", et begreb jeg tror de fleste kender, om ikke andet så fra amerikanske film.

Mit spørgsmål er så, hvordan udfører man en "privat anholdelse"?

Så vidt jeg ved er en af definitionerne på statsmagt, at staten har monopol på magtudøvelse. Dette betyder efter min bedste vurdering, at det eneste middel en borger har til at tilbageholde/anholde en anden borger er, at appellere til dennes sunde fornuft. Eller med andre ord, en person der er blevet "privat anholdt" kan uden videre forlade stedet inden politiet kommer, og der er intet den anholdende kan stille op for reelt at tilbageholde den anholdte uden selv at bryde loven.

Hvis jeg har ret er begrebet "privat anholdelse" så ikke temmeligt tomt?

SVAR:

Nej, du har ikke ret!

Ved en privat anholdelse skal man ikke nøjes med "at appellere til gerningsmandens sunde fornuft", men pågribelsen (eller tilbageholdelsen) "skal foregå med så meget skånsel mod en pågældende, som øjemedet tillader".

Private har nøjagtig samme beføjelse til at anvende magt som politiet i tilfælde af en anholdelse, men bagefter skal den anholdte "uopholdeligt", dvs. så hurtigt som muligt, afleveres til politiet.

De nøjagtige regler om private anholdelser findes i retsplejelovens § 755, stk. 2. Hele bestemmelsen lyder således:

§ 755. Politiet kan anholde en person, der med rimelig grund mistænkes for et strafbart forhold, der er undergivet offentlig påtale, såfremt anholdelse må anses for påkrævet for at hindre yderligere strafbart forhold, for at sikre hans foreløbige tilstedeværelse eller for at hindre hans samkvem med andre.
Stk. 2. Samme beføjelser har enhver, der træffer nogen under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af et strafbart forhold, der er undergivet offentlig påtale. Den anholdte skal snarest muligt overgives til politiet med oplysning om tidspunktet og grundlaget for anholdelsen.
Stk. 3. Finder opløb sted, hvorunder der øves eller trues med vold på person eller gods, eller er slagsmål, hvori flere har deltaget, resulteret i drab eller betydelig legemsbeskadigelse, og den eller de skyldige ikke med sikkerhed kan udpeges, kan politiet anholde enhver, der er til stede, og som kan mistænkes for strafbar deltagelse.
Stk. 4. Anholdelse må ikke foretages, hvis frihedsberøvelse efter sagens art eller omstændighederne i øvrigt ville være et uforholdsmæssigt indgreb.
Stk. 5. Efter politiets begæring kan beslutning om anholdelse træffes af retten.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund