Min mor er død i januar 2009 og har efterladt sig min far ægtefælle samt to
børn. Mine forældre har fælleseje og en formue på ca. 1.200.000 kr. Jeg er nu kommet
i besiddelse af min moders testamente, der er lavet af en advokat og oprette på
korrekt vis (notar mm.) i 1999. Teksten lyder:
§ 1 Hovedformålet med dette testamente har været, at mine børn skal arve mest muligt
efter mig, ved min død.
§ 2 Mit ønske er, at mine livsarvinger skal arve hele friarven efter mig til lige
deling. Endvidere er det mit udtrykkelige ønske, at dødsboet efter mig skal skiftes,
således at min mand ikke har ret til at hensidde i uskiftet bo efter arvelovens
regler derom.
Hvad betyder dette konkret for os to tilbageblevne børn? Hvor stor andel vil vi
kunne forvente at få af boet?
Din mor kan ikke ved et testamente hindre din far i at sidde i uskiftet bo. Denne
bestemmelse i testamentet er derfor klart ugyldig.
Din mor har imidlertid været berettiget til i testamentet at bestemme, at den testationsfri
halvdel af arven efter hende skal udbetales straks efter hendes død, således at
din far kun kan sidde i uskiftet bo med de resterende 3/4 af fællesformuen.
I 2 børn har krav på, at 7/16 af den samlede fællesformue bliver skiftet nu med
7/32 til hver. Din far kan sidde i uskiftet bo med de resterende 9/16 af formuen
Hvis din far vælger at skifte hele boet, bliver resultatet, at din far får halvdelen
af fællesformuen som sin boslod, og desuden får sin tvangsarv på 1/8 af den anden
halvdel. I 2 børn skal dele de resterende 7/16 af formuen med 7/32 til hver.
Din far har dog altid ret til at udtage i alt 630.000 kr. (2009) incl. værdien af
et evt. fuldstændigt særeje hos ham og incl. pensioner og forsikringer, som tilfalder
ham i anledning af din moders død. Dette gælder både, hvis han skifter hele boet
eller hvis han nøjes med at udskifte jeres friarv.
Jørgen U. Grønborg
Århus
31-12-2023