Har min hustru arveret efter min mor?

Er der arveret for min hustru, såfremt jeg dør før min mor, af den formue min mor har, når hun dør, og i givet fald hvor mange %, eller går arven til mine børn?

Svar:

Din hustru har ikke arveret efter din mor, medmindre hun har betænkt sin svigerdatter i et testamente

Hvis du dør før din mor, går din arvelod videre til dine børn, og ikke til din hustru. Dette gælder, selv om din hustru sidder i uskiftet bo.

Med :-) hilsen

Jørgen U. Grønborg

Århus