Strandret i Helsingør.

I henhold til naturbeskyttelsesloven af 3.januar 1992 har en strandgrundejer ret til strandbredden begrænset af almenhedens ret.

Strandbredden er åbne for færdsel til fods, kortvarigt ophold og badning.

Det er ligeledes tilladt at have en båd uden motor liggende på strandbredden.

Spørgsmål: Er der retspraksis for begrebet " kortvarigt ".

Det drejer sig om et helårshus i Helsingør, og huset har siden år 1900 ligget ca. 25-30 m fra strandkanten.

Passage forekommer dagligt, men den nye ejer er usikker på, hvad han kan sige til " fremmede badegæster " når sæsonen begynder.

Har I noget interessant af fortælle.

Svar:

Hvis dit hus siden år 1900 har ligget ca. 25 til 30 meter fra strandlinjen, kan du med fordel henvise til naturbeskyttelseslovens § 22 stk. 4, der fastslår følgende:

"På privatejede strandbredder og kyststrækninger må ophold og badning ikke finde sted inden for 50 meter fra beboelsesbygninger".

Men ellers er der en klar definition af begrebet "kortvarige ophold". Denne betegnelse dækker i almindelighed "et ophold, der ikke varer længere end en dag".

På grund af husets afstand til havet, behøver den nye ejer ikke acceptere, at han har badegæster i flere timer på sin strandbred - eller i hvert fald en del af strandbredden. Der må som omtalt ikke bades inden for 50 meter fra huset!

Med venlig hilsen

Erik Frodelund