Kan udlejer af hus kræve, at jeg  - udover lejen - skal betale for vand og vandafledningsafgift?

Jeg har kig på et hus til leje - udlejeren siger, at der udover huslejen kommer et a contobeløb, der skal dække vand og vandafledningsafgift

Har han ret til dette - er det ikke noget huslejen normalt inkluderer?

Svar

Udlejeren kan forlange, at du som lejer selv skal betale for dit vandforbrug, herunder vandafledningsafgiften.

Det er kun, hvis der ikke er separat vandmåler – eller fordelingsmåler - på et lejemål, at vandudgiften er inkluderet i huslejen. Men når du lejer et hus, så har det sin egen vandmåler.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund

JuraEksperten.dk