Har bestyrelsen i en andelsboligforening ret til at skaffe sig adgang til den enkelte bolig?

Bestyrelsen i andelsboligforeningen diskuterede det teoretiske spørgsmål, om en bestyrelse har ret til at kræve adgang til en bolig i foreningen.

Et stort flertal mente, at det ville stride mod grundlovens regel om boligens ukrænkelighed .

Et lille mindretal - undertegnede - mente, at bestyrelsen har ret til at efterse en bolig, hvis det er varslet i god tid og hvis det kan begrundes med mistanke om misligholdelse af foreningens værdier eller mistanke om ændringer af boligen, som ikke er meddelt til bestyrelsen og godkendt af bestyrelsen.

Kan du hjælpe mig med svar?

Svar:

En udlejer – herunder en andelsboligforening – kan med et passende varsel skaffe sig adgang til en bolig for at kontrollere, om der er ulovlige installationer, ombygninger m.v.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund

www.JuraEksperten.dk