Skal jeg betale ekstra for nye, grimme gulvtæpper i andelslejligheden?

Jeg er ved at købe ny andelsbolig. Lejligheden er nyrenoveret og forsynet med nye, grimme gulvtæpper, der har kostet 9.600 kr. 

Under dem er der gamle, ferniserede gulve, som jeg vil have afhøvlet og sæbebehandlet. 

Mit spørgsmål er: Er de nye gulvtæpper forbedring, som kan tilskrives salgsprisen eller ej?

Svar:

Hvis tæpperne er fast monterede og tilpasset rummene, anses de som såkaldt ”tilpasset tilbehør”, som køber overtager til vurdering.

Det skal selvfølgelig nedskrives, og for tæpper er det sædvanligt med en nedskrivning på 20 % pr. år.

Med venlig hilsen

Therkildsen Advokater

Advokat Bjørn Lund Hansen