Hænger jeg på huslejen, før lejekontrakten er skrevet under?

Jeg har meldt mig ind i en boligforening og fået tilbudt en bolig. 

I den forbindelse har jeg underskrevet en indflytningsopgørelse, men har fortrudt. 

Dette har jeg meddelt boligselskabet, som nu mener jeg skal hæfte for huslejen. Der er endnu ikke underskrevet en lejeaftale.

Svar

Når du har underskrevet en indflytningsopgørelse, har du samtidig indgået en mundtlig lejeaftale. 

Derfor kan du forpligtes til at betale husleje i en sædvanlig opsigelsesperiode på 3 måneder til den første i en måned.. 

Men hvis du ikke flytter ind, skal boligforeningen forsøge at genudleje for at begrænse dit huslejetab i opsigelsesperioden.

Med venlig hilsen
 
Erik Frodelund