Kan udlejer bestemme, hvilke håndværkere der skal stå for istandsættelsen af vor lejlighed?

Jeg skal flytte ud af en lejlighed til den 1.9.2003. Der har i kontrakten stået at der skal males og gulvene skal lakeres og mellemslibes. Det vil vi selvfølgelig gøre. Men kan udlejer bestemme hvilke professionelle håndværkere, der skal udføre arbejdet???

Ved opsigelse har vi fået et brev, hvori der står, at de gerne ville have nogle bestemte gulvmænd til at lave gulvet, hvilket vi jo i starten har sagt ok til, men intet på skrift. Nu har vi fundet ud at vi kan spare 3500 kr. ved at det firma der maler også lakerer gulvene.

Kan udlejer holde os op på nogle bestemte håndværkere, hvis nogle andre professionelle med samme materialer kan gøre det?

Svar:

Hvis det ikke fremgår direkte af jeres lejekontrakt, at udlejeren vælger håndværkere, har I ret til selv at udføre arbejdet – eller få det udført af andre - inden I fraflytter lejligheden.

Med venlig hilsen
 
Erik Frodelund