Har jeg ret til at færdes på en privat fællesvej?

 Det vil glæde mig, såfremt I kan oplyse om min ret til at færdes på en privat fællesvej på landet ?

Også meget gerne med anvisning af hvordan jeg skal forholde mig, såfremt jeg medbringer hund ?

Og endelig til hest ?

Vejen er skiltet med "Privat vej - uvedkommende færdsel forbudt"

Jeg bor ved en sådan vej og har vedligeholdelsespligt, betyder det så, at jeg af den grund har særrettigheder ?


Svar:

Hvis du skal vedligeholde en del af den private fællesvej, har du ret til at benytte den, fx til fods, i bil eller til hest.

Ligeledes har du ret til at gå en tur med din hund på vejen, og du skal ikke have hunden i snor, hvis du har "fuldt herredømme" over den.

Tilføjelsen på skiltet - "uvedkommende færdsel" - går udelukkende på personer, der ikke har et lovligt ærinde på vejen, fx skal på besøg, aflevere post osv.

Den gælder ikke de lodsejere, der bor ved vejen og skal vedligeholde den.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund