Er vort tidsbegrænsede "fremlejemål" lovligt?

Min kone og jeg er lige flyttet ind i en lejlighed i en ejendom med 4. lejligheder + 2 forretninger i stueetagen.

Vi har indgået lejemålet, som fremleje på en 1-årig kontrakt med 3 måneders opsigelse, med udlejeren (som også er ejeren af ejendommen tror jeg).

Nu viser det sig, at det åbenbart er alle lejlighederne i ejendommen, som er lejet ud på fremlejebasis, og det har det tilsyneladende været i mange år (over 2 år, men det er jeg ikke helt sikker på).

Nu er vores nabo blevet sagt op fordi hans lejekontrakt er udløbet (den lød på 2 år), og jeg kan forestille mig at der nu kommer en ny fremlejer, men med 1-årig kontrakt, som vi har.

Mit Spørgsmål er nu : Er det helt lovligt at udleje sine ejendomme på den måde?

Ejeren sagde til mig, at grunden til at kontrakten var fremleje, var for at have en lejlighed og flytte ind i, hvis hendes mand faldt bort.

SVAR:

Nej, det er klart ulovligt.

En ejer/udlejer har ingen ret til fremleje, men kan derimod udleje sin bolig tidsbegrænset. Men da man kun må råde over en bolig i en kommune, kan udlejeren maksimalt udleje én bolig på en tidsbegrænset kontrakt.

Du kan forsøge at få tidsbegrænsningen tilsidesat under henvisning til lejelovens § 80 stk. 3.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund