Hvem skal betale overførselsgebyrer?

En dame i Tyskland skylder mig 1500 kroner. Jeg aftaler med hende, at hun skal sætte dem ind på min konto i Alm. Brand Bank.

Pengene er herefter gået fra Dresdner Bank via Den Dansk Bank til Alm. Brand Bank.

Da pengene kommer er beløbet skrumpet ind til 1290 kroner. De 110 kr. er gået i gebyr til Den Danske Bank og 100 kroner er fast gebyr til Alm. Brand Bank.

Damen i Tyskland har åbenbart meddelt sin bank i Tyskland, at jeg skulle betale gebyr.

Her er så mine spørgsmål:

- Skylder damen i tyskland mig 210 kroner.
- Skal jeg ikke spørges om jeg vil modtage beløbet, når jeg skal betale for det.
- Hvorfor skal jeg betale 100 kroner til Alm.Brand Bank, for at modtage penge fra Den Danske Bank.

Jeg ser frem til jeres svar.

SVAR:

Der findes en gammel grundsætning om, at pengegæld er bringegæld.

Dette må betyde, at damen fortsat skylder dig kr. 210, da du jo ikke har modtaget det beløb, som hun skylder.

Ved overførsel af valuta mellem lande indenfor EU, gælder følgende regler for overførselsgebyrer:

-         hvis beløbet overføres i danske kroner (eller enhver anden valuta end euro) fra udlandet, kan pengeinstitutterne i begge lande beregne sig et gebyr for overførslen, ligesom det er sket i det beskrevne tilfælde,

-         hvis beløbet overføres i euro, hvilket er det mest almindelige, må der ikke beregnes mere for en overførsel mellem landene end en tilsvarende betaling ville koste inden for landegrænsen. Dog under forudsætning af, at det overførte beløb ligger under kr. 50.000, at der ikke er tale om en hasteoverførsel, samt at IBAN og BIC er oplyst mv.

Dette betyder i det foreliggende tilfælde i praksis, at man i Tyskland ikke ville kræve noget overførselsgebyr for en euro-overførsel til DK men alene et bogføringsgebyr, hvilket typisk udgør omkring 4 kr., og i DK ville der typisk blive opkrævet et gebyr, der normalt vil ligge på mellem kr. 30-50.

Med venlig hilsen

Camilla Nowak
___________________


Advokaterne
Sankt Knuds Torv P/S

Ryesgade 31
Postboks 5009
8100 Århus C
Tlf.: 8613 0600
Fax: 8613 1500

Mail: cn@askt.dk