Skal jeg betale 3.100 kr. for at afbestille sommerhus lejet via internet?

Fra et rejsebureau har jeg fået at vide at jeg har bestilt et sommerhus via internet.

Straks ved modtagelsen annullerer jeg bestillingen. Dette accepterer den sælger jeg talte med og annullerer bestillingen, men et par uger efter får jeg en rykker.

Endnu engang via email afbestiller jeg sommerhuset.

Bureauet svarer igen ved at afkræve mig 80 % af prisen, eller 3.100 kr.

Jeg har aldrig bestilt/bekræftet ovennævnte aftale.

Kan de tillade sig dette?

SVAR:

Du kan ikke forpligtes til at betale 80% af prisen, da du aldrig har indgået en bindende lejeaftale.

Rejsebureauet skal skriftlig orientere dig om, at du har 14 dages fortrydelsesret, og hvis bureauet ikke gør det, så er aftalen ikke bindende for dig.

Du har været i din gode ret til at annullere bestillingen.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund