Min hustru blev selvstændig i 1992 og oparbejdede i perioden 1992 til 2001 uden min viden en anseelig skatte- og moms gæld. (ca. 1 mill. kr.) At jeg på dette tidspunkt blev vidende herom skyldes alene, at skattemyndighederne gjorde udlæg i vores fælles bil og søgte den tvangssolgt. I perioden frem til april 2006 forsøgte min hustru – uden større held – at nedbringe gælden.
Jeg ved, at jeg i ægteskabet også hæfter for denne gæld. I april 2006 blev vi separeret og endelig skilt i februar 2007. Ud fra, hvad jeg har læst om emnet (bl.a. under emne 512) hæfter jeg nu ikke mere for gælden.
Vi er nu midt i selve bodelingen, som jeg havde håbet på kunne ske i mindelighed. Min hustru vil nu nedlægge påstand om, at jeg skal hæfte for en del af skattegælden, da jeg også har været med til at bruge pengene. Af mange grunde, som jeg ikke skal komme ind på her – er det ikke rigtigt. Hendes advokat har overfor mig antydet, at der foreligger domspraksis på dette område, og at jeg vil kunne blive dømt til at hæfte for en del af gælden. Passer det? Hvor stor er sandsynligheden for at jeg vil kunne dømmes.
For god ordens skyld skal jeg oplyse, at vi har været gift siden 1978, og at jeg på nuværende tidspunkt uden skattegælden vil komme ud med en nettoformue på ca. kr. 200.000, mens hun i så fald vil have en negativ formue på kr. 1.000.000.
Svar:
Da din kones nettobodel er negativ, skal denne ikke deles. Det er ligegyldigt, at du har været med at bruge pengene, og at du under ægteskabet hæftede for restskatterne over for skattevæsenet.
Der findes ingen retspraksis, der statuerer, at skattegælden skal deles i det indbyrdes forhold, når nettobodelen er negativ.
Du skal naturligvis aflevere halvdelen af din positive nettobodel.
Med venlig hilsen
Jørgen U. Grønborg