Hvordan kan vi sikre ligedeling af vore pensioner?

Er det muligt at opnå en mere ligelig deling af pensioner, hvis man f.eks. opretter særeje, inden man indgår ægteskab?

Mere eksakt er sagen, at jeg har en kapitalpension og min tilkommende en pension med løbende udbetalinger indtil død (nogenlunde samme nutidsværdi).

For at undgå at den ene part i tilfælde af skilsmisse kommer til at sidde med 3/4 af den samlede pensionssum og den anden kun 1/4, håber vi at der er en juridisk udvej, der kan give hver part halvdelen af den samlede pensionssum i tilfælde af skilsmisse.

Svar:

Det er ikke nødvendigt at gøre din kapitalpension til dit særeje, da værdien efter det oplyste ikke overstiger værdien af din hustrus pension.

Din pension vil derfor kunne udtages forlods som en rimelig pension.

Med venlig hilsen 

Jørgen U. Grønborg

Ryesgade 31, 
8100 Århus C
Tlf. 86130600


Hit Counter

15-02-14