Kan vi gøre et arvet særeje til fælleseje?
 

Jeg har et spørgsmål i forbindelse med særeje. Jeg er 31 og eneste barn, min far døde i 1994. Jeg skal giftes i august 1998.

Min mor har oprettet et testamente, hvori den arv, der evt. måtte blive efterladt mig, efterlades som skilsmissesæreje. Min kæreste og jeg er nu i tvivl om, hvad det præcist indebærer. Betyder det, at arven fra min mor altid vil være min - også hvis pengene bliver brugt i fællesskab?

Eksempel:

1. aug. 1998: Jeg bliver gift.

1. sep. 1998: Min kone og jeg køber et hus til 2.000.000 DKr.

1. okt. 1998: Jeg arver 1.000.000 DKr fra min mor som skilsmissesæreje.

2. okt. 1998: Jeg indskyder de 1.000.000 DKr i huset.

1. nov. 1998: Min kone og jeg skal skilles. Fællesejet udgør 2.000.000 DKr.

I forbindelse med skilsmissen skal fællesejet nu deles med 1.500.000 til mig (1.000.000 som skilsmissesæreje + halvdelen af resten) og 500.000 til min kone? Eller deler vi lige med 1.000.000 til hver? Hvis det første er tilfældet ser jeg ikke rigtig anden mulighed end at lade pengene stå urørt på en konto og *ikke* lade dem indgå i vores fælles økonomi.

Dette for ikke at stille min kone dårligt i forbindelse med en evt. skilsmisse.

Er det muligt at oprette en eller anden for for juridisk dokument, der siger at alt vi hver især måtte arve som særeje lader vi indgå i fællesejet eller er det at gå for meget imod arveladers vilje?

Svar:

Hvis du arver 1 mio. kr som skilsmissesæreje og straks efter bruger pengene til at betale gælden ned på huset, opstår der et reguleringskrav (særejebeskyttelseskrav) i medfør af retsvirkningslovens § 23, stk. 3. Vederlagskravet betyder, at at en formue på 2 mio. kr. skal deles med 1,5 mio. til dig og 0,5 mio. kr. til din hustru.

Hvis du derimod bruger arven til det løbende forbrug, vil særejet være forsvundet, og der vil ikke være et vederlagskrav i denne situation. Særejet skal være anvendt til bedste for bodelen.

I kan ikke gøre et arvet særeje til delingsformue ved en ægtepagt, medmindre der er tilladelse hertil i arveladers testamente. Dette følger af RVL § 28 b, stk. 2, som lyder således:

Der kan ikke ved ægtepagt træffes nogen bestemmelse, der strider mod gavegivers eller arveladers bestemmelse om særeje.

Din mor bør ændre særejet til kombinationssæreje. Prøv at læse emne nr. 532.

Hvis din mor sidder i uskiftet bo, kan hun kun træffe særejebestemmelse vedrørende den havldel af arven, som til sin tid falder efter din mor. Den anden halvdel falder efter din far, som åbenbart ikke har truffet bestemmelse om, at arven skulle være særeje.

 

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg.