Før min søns ægteskab lånte jeg ham et større beløb. Lånet var udformet som et anfordringstilgodehavende med rente på 3 %.
Efter de nye regler for gaver til børn er beløbet blevet afdraget med kr. 80.000,- pr. år, idet min kone og jeg har givet ham gavebreve, hvori der var anført, at beløbet skulle være hans skilsmissesæreje. Der er ikke udvekslet konkrete penge ved disse transaktioner.
Desværre skal han nu separeres. Hans advokat hævder, at dette ikke kan betragtes som særeje, når pengene ikke først har været indsat på en konto i hans navn.
Kan dette være rigtigt?
Svar:
Jeres søns advokat har efter min opfattelse ikke ret.
I kan godt bestemme, at gaver i form af gældseftergivelse skal være særeje.
Hvis I havde givet sønnen 80.000 kr. som særeje, som han derefter brugte til at
indfri noget gæld, der vedrørte delingsformuen, ville der uden tvivl være
et reguleringskrav. Situationen må være den samme, når gaven er ydet i form af gældseftergivelse.
Til støtte for, at der er opstået et såkaldt reguleringskrav, kan jeg henvise til en højesteretsdom fra 1967 (U 1967.249 HD) og til E. Lego Andersen i disputatsen Gavebegrebet, 1989, side 539.
Hvis lånet er anvendt til løbende forbrug, er der ikke noget reguleringskrav.
.Med venlig hilsen
Jørgen U. Grønborg.