Er en vielse på fremmed ambassade i Danmark gyldig?

I skriver på emne nr. 517, at ægteskab indgået i udlandet normalt anerkendes her i Danmark.

Gælder det også for vielse foretaget på en fremmed ambassade her i Danmark?

Svar:

Vielser på fremmede ambassader her i landet vil som hovedregel ikke blive anset som gyldige.

Der gælder en undtagelse ifølge en overenskomst fra 1909 med Sverige. En vielse foretaget her i landet af en svensk præst eller en diplomatisk eller konsulær tjenestemand kan således anerkendes, hvis mindst en af ægtefællerne er svensk statsborger og ingen af dem er dansk statsborger.

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg.