Kan jeg udlåne 50.000 kr. til min hustru til en brystoperation?

Jeg vil låne min kone 50.000 kr. til en brystoperation, men jeg vil have beløbet tilbage, hvis hun forlader mig eller hun finder en anden mand, som hun siger god for.

Kan jeg rette formular nr.  261 Gældsbrev vedr. rentefrit familielån eller er der et andet jeg skal bruge?

SVAR:

Gældsbrevet giver ingen mening , hvis I har formuefællesskab, og I begge har positive formuer.

Dit tilgodehavende skal ved en bodeling medtages som aktiv i din formue og som passiv i din hustrus formue, og nettoresultatet vil være, at I ejer lige meget efter en bodeling - uanset om gælden medregnes eller ej

Situationen er en anden, hvis I har særeje, eller mindst en af jer har negativ formuer.

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg

Advokaterne Sankt Knuds Torv, Århus C.